Ruder støde sammen, som altid vil blive Tilfældet paa en større Mark, faar man dog dyrkningsfør Mark paa begge Sider af Veiterne, og man kan da ikke regne hele den anførte Kostning paa den ene Rude, som indesluttes af dem ,men bør ogsaa lægge den paa de Ruder som støde til. Af denne Grund bliver den Udgift, som er regnet for Veiterne mindre; saa at der ikke kommer mere end to Trediedele eller tre Fjerdedele af hele Summen eller 8 á 10 Daler paa de 11 ¼ Maal Jord, som indesluttes deraf. Dette bliver altsaa 85 skilling til 107 skilling for Maalet. Naar den opdyrkede Mark er meget stor, betales der naturligviis mindre for Maalet, medens det derimod koster mere, naar det kun er en mindre Strækning, som skal opdyrkes.
For de større Veiter som optages mellem hvert Skifte betales endvidere 2 til 2½ (to og en halv) Skilling, og for de mindre Grøfter som skille mellem Dugene betales omtrent 1 Skilling; Forskjellen i Priis beror paa, om Marken er fuld af Rødder eller ikke. Paa hver Rude som holder 11¼ Maal Jord, gaar der 120 Favne større og 320 Favne mindre Grøfter, hvilke altsaa tilsammen koste 5 Daler eller idetmindste 3½ Spd. — Omkostningerne ved Udveitingen gaa saaledes i det Hele op til 1 Spd. 3 sk. á 1 Spd. 40 sk. for Maalet. Man har imidlertid ingen Vinding af at indskrænke denne Udgift; thi Jorden giver aldrig nogen rig Afgrøde hvis den ikke bliver fuldkommen befriet for Jordsyrer og Væde.
Flaahakning og Rodhugning maa almindelig udføres hernæst; disse betales med omtrent 1 til 1¼ (een og en Fjerdedeel) Skilling for kv. Favnen. Detter er med en Middelpriis 2 Spd 72 Sk. for Maalet. Ved at gjøre Akkord om dette Arbeide, bør det sættes som Vilkaar, at Arbeiderne kun faa udbetalt 1 Skilling for Favnen, naar de ere færdige med Flaahakningen, og at Resten skal staa inde til Brændingen er udført; thi da viser det sig, om der staar Stubber igjen i Marken, som Arbeiderne i saa Fald pligte at bryde op, førend de faa fuld Betaling. Det er nemlig ikke muligt at se om Arbeidet er godt eller slet gjort, saalenge
