Til dette kommer endnu Nedhakningen eller Nedmyldingen, som dog er ubetydelig, samt nogle faa Dagsvirker for at jevne Teigene og sprede Asken ud. Naar man regner Alt nøie sammen, vil Udgifterne ved Opdyrkning og Tilsaaning af et Maal Myrjord, efter denne Udregning, neppe blive mere end & Daler eller lidt derover. Men herved maa man ikke glemme, at den Rude eller Dug paa 11¼ Maal Jord, som er bleven lagt til Grund for Udregningen, er minket noget i Vidde eller Indhold ved det, at der er optaget 440 Favne Veiter, som skulle være en halv Favn brede, naar Marken er færdig; der gaar altsaa fra 210 kv Favne, som omtrent svarer til 7 Procent; derved bliver Dyrknings-Omkostningerne følgelig ligesaa meget større, eller forøges med ligesaa mange Hundrededele, hvilket udgjør 50 sk. mere for Maalet.
Her tillands vil man, som vi alt i Begyndelsen af dette Stykke have anført, ikke kunne faa gjort Myrdyrkningsarbeidet saa billigt; rimeligviis vil et Maal Jord med Afløbsrender og i fuld Stand komme til at koste 10-15 Speciedaler; men det er endda ingen Tvivl om, at Dyrkningen vil lønne sig, naar den Myr- eller Mosejord, som man vælger til Hævding, er rig og frugtbar.
Ved den saakaldte „Myrbænkning“, eller som den ogsaa kaldes efter en svensk Obert, som har udgivet et lidet Skrift om den, „den Edensteenske Myrdyrkning“, skulle Omkostningerne, efter de i Aviserne trykte Opgaver fra Romsdals Amts Land-Huusholdnings-Selskab, kun udgjøre 3 til 4 Speciedaler Maalet. En kyndig Agronom han beseet denne Myrbænkning i Romsdalen i forrige Aar; men har har erklæret, at Dyrkningsomkostningerne, efter hans Tanker, blive meget store, hvis man vil gjøre sig haab om, at faae jevne Avlinger. Bænkningen bestaar nemlig deri, at man optager Grøfter med en Bredde paa 6 Alen og en Dybde paa en til en og en halv Alen, og kaster al Grøftefylden op paa en Bænk eller høi Teig af betydelig Bredde, uden at man første bryder Stubber og Rødder op. En Deel af disse Rødder, der staa i Midten af Bænken, blive vistnok dækkede af den opkastede Jord og Tørv, men der maa borttages saa mange flere i det Nederste af Bænkens Skraaning eller ved Bænkefuren; thi det er ikke sjelden, at man finder flere Rødder jo dybere man kommer ned. Man slipper imidlertid ingenlunde for bestandig Rodhugst og Opbrydning af gamle Rødder ved denne Fremgangsmaade; thi eftersom Bænkene blive arbeidede og synke sammen, komme de frem, møde Plov og andre Redskaber og hindre Arbeidets
