mindst giver 1 1/5 Tønde paa Maalet. Der er en Vinding ved Havren fremfor andre Kornarter, nemlig at man kan tage et Par Avlinger efter hverandre, uden at tyne Jorden ud derved. Man har saaledes en Udvei til at faa sine Udgifter igjen, selv om man ikke kan saa andet end Havre. Tager man to Havrehøster efter hverandre, og sætter Havrens Værd til Halvdelen af Rugens, saa bliver altsaa Udbyttet som efter een Rughøst, hvis Jorden ikke er altfor svag.
Det er vistnok sandt, at en Tønde Havre i Almindelighed ikke gjælder saameget som en halv Tønde Rug, men Havrehalmen er langt bedre end Rughalmen, og paa Grund heraf kan man sætte, at to Havreavlinger ere saa gode som een Rugafhøstning. Somme drive mere end 2 Aar med Havre, men det bør man aldrig, med mindre Jorden er saaledes skikket, at man ikke med Fremgang kan dyrke Græs der.
Hvis man første Gang saar Myrmarken til med Næper, Kaalrødder eller turnips, saa maa man, hvis Jorden passer hertil, allermindst kunne gjøre Regning paa 10-12 Tønder paa Maalet; men man faar ofte mange ganger mere. Kaalroden har vel egentlig ikke endnu noget Værd som Handelsvare; thi det tør maaske være vanskeligt at afsætte en større Mængde, fordi man endnu ikke kjender den tilstrækkelig som Fodringsmiddel, men den er et udmærket Foder og kan altid gives Buskapen med stor Nytte.
Prisen paa Kaalrødder eller Næper er almindelig 1/3 af hvad en Tønde Poteter koster, altsaa nu for Tiden omtrent 60 Skl., men om man sætter dem endnu lavere f. Ex 24 til 30 Skl. Tønden, saa kommer dog 10 á 12 Tønder Kaalrødder til at udgjøre mere end en Havrehøst eller en halv Rughøst. Saar man derpaa Havre i det følgende Aar, saa har man idetmindste ligesaa stor Vinding af Jorden som af tvende Havrehøster og oftere mere. Næpegræsset monner vel ikke saaledes som Havrehalmen, men Næpefræet koster heller ikke stort.
Paa hvilken af de her omtalte Maader man nu dyrker Myrmarken, maa man altsaa faa en Afloding og Vinding, der omtrent er eens eller ikke saa meget over eller under de øvrige. Er Jorden imidlertid altfor skrinn og svag, da slaa alle Udregninger feil, og man kan derfor ikke være forsigtig nok, naar man vælger sin Mark, eller omhyggelig nok ved at undersøge dens Lag og Tilstand, dens Godleik og Hævleik.
