Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/28

Handlemaade partisk og skrev paa sin Side en Klage over sin Svoger til Statholderen Axel Gyldenstjerne, hvis Stedfortræder Thomas Norman (9de Febr. 1601) oversendte Klagen til Stavanger Kapitel. Her mødte nu til bestemt Tid (14te Marts 1601) Provsten og Hr. Anders, men ikke Hr. Suhm, som gjennem en Fuldmægtig krævede, at der skulde opnævnes „en fremmed og retvis Mand“ til at optage nye Vidnesbyrd om ham og hans Modstander; dette blev ogsaa bevilget, men da Hr. Jakob trods lovlig Stevning ikke var mødt at „stande Hr. Peder til Rette for den forargelige og urolige Bulder og Trætte, han har med Hr. Anders, desligeste og for den Spot, Forhaanelse og Undsigelse mod hans Person og hans Børn“, dømtes han til at give Hr. Peder det sædvanlige Kosthold. En Kommission bestaaende af de tre Provster over Jæderen, Dalerne og Midsyssel, hver ledsaget af en Prest, opnævntes til i Vanse Kirke (10te Mai) at optage Vidnesbyrd om de to Prester for at afgive Beretning til næste Kapitelsmøde. Det viste sig ved dette Forhør, at om end Hr. Jakobs Beskyldninger var overdrevne, var der dog nok igjen til at fælde Hr. Anders: han havde oftere undladt at besøge Syge eller henvist dem til Kapellanen; han havde ladet Lig ligge ubegravede under Paaskud af at have Forfald; en gammel Mand Nils Gautssøn havde han nægtet at berette, saa at han døde uden Sakrament; han havde viet et Ægtepar paa Hananger istedenfor i Kirken; han havde været i Gjestebud paa Søndagene istedenfor at holde Gudstjeneste, ja engang været. 14 Dage borte fra sit Sogn og tilbragt Tiden med at „sidde og drikke“; han havde beholdt Hr. Jakobs Landskyld og skrevet ham spotske Breve til kort efter at have modtaget Sakramentet af ham o. a. d. Men ogsaa mod Hr. Jakob fremkom flere graverende Vidnesbyrd, navnlig Bagtalelser og ubeviste Beskyldninger mod Hr. Anders for Utugt og Løsagtighed o. s. v. Værst for begge var det imidlertid, at under selve Forhøret havde begge „begyndt en forargelig Bulder tilsammen i den menige Almues Paahør, havde skjældt hverandre for Løgnere og sagt aabenbarlig for alle, at de aldrig skulde overgive det, førend de havde gjort hverandre æreløse“. Og efter Forhøret havde Hr. Jakob i et