gede eller procesførende i Kapitelsbogen. Ligesom idetheletaget Presterne i Stavanger Stift gjør et bedre Indtryk ved Slutningen af Mag. Jørgens Styrelse, og dette maa tilskrives dels hans direkte Indgreben, dels hans Indflydelse gjennem Exemplet og gjennem forbedret Skolevæsen, saaledes fulgte ogsaa i dette Stykke Hr. Peder sin Biskops Exempel. Da Vanse igjen skulde forsørges med Prest, lededes Valget hen paa Daniel Pederssøn, Kapellan i Høiland, en af de Prester, der havde optaget Forhøret i Vanse Kirke og efter Kapitlets Udsagn alle var „duelige Prestemænd“; han blev ogsaa valgt. I Kvinesdal var der i 1609 et Prestevalg, hvori Hr. Peder greb ind; en Nils Pederssøn Normand, som allerede i 1603 havde faaet Kongens Anbefalingsbrev til et ledigt Kald i Stavanger Stift, men alligevel var bleven forbigaaet[1], meldte sig som Ansøger og blev efter eget Sigende kaldet af Almuen, idet dog rigtignok Provsten ikke var tilstede og saaledes Valget ulovligt. Den valgte klagede til Kongen, som paalagde ved Brev af 12te Juni 1609 Biskopen og Lensherren at stevne Provsten, Vælgerne og den valgte og tømme dem imellem“[2]. Denne Sag nævnes ikke i Kapitelsbogen; men man ser dog, at Hr. Peder har faaet Ret, og at Ansøgeren er afvist, thi Kaldet var endnu om Sommeren 1610 ledigt[3] og blev da givet til Jørgen Thomassøn, som maa have været en duelig Mand, da han efter Hr. Peders Død blev hans Eftermand som Provst[4].
Virksomhed i Undal og Privatliv. En Sogneprests Forretninger har siden Reformationsaarhundredet, skjønt de nominelt skal være de samme, dog efterhaanden forandret Karakter. Af de egentlig ministerielle Forretninger bestod Prædikenen i Regelen kun i at oplæse denne af en Postil; Daaben
- ↑ N. Rigsreg. IV 29 f.
- ↑ N. Rigsreg. IV 322.
- ↑ N. Rigsreg. IV 391.
- ↑ Se Fayes Bispehistorie S. 233. I 1596 var en Hr. Knut Sogneprest i Bjelland (Dipl. i Rigsarkivet); det er saaledes neppe paalideligt, naar Faye i sin Afskrift af Listerske Kaldsbøger i Rigsarkivet har tilskrevet, at Knut Pederssøn var Prest i Bjelland 1604—36.
