vate Forhold inden Menigheden, maa hans Velvilje have været stærkt udnyttet. Vi ser ogsaa, at han gjerne færdedes blandt Bønderne og deltog i deres Gilder; derved hændte det nemlig to Gange, at han blev blandet op i Slagsmaal. Omkr. 1585, heder det, kom Hr. Peder i Strid med Lensmanden Thorkel Hage[1], og Trætten udartede til Slagsmaal, hvori Presten stak Lensmanden med sin Kniv i Armen („gjorde ham en føie Skade i hans Arm“, som Hr. Peder selv kalder det); Sagen blev dog forligt, og Hr. Peder betalte sine „8 Ørtuger og 13 Mark“ (Bod for Knivstik efter Landsloven) til Fogden og blev forligt med Lensmanden, som aldrig siden klagede. Nogle Aar senere hændte det, at i et Julegilde paa Mjølhus[2] (30te Decbr. 1589) blev Hr. Peder saaret af Bonden Olaf Tjøstelssøn paa Roland, som i den Anledning ogsaa kom i Uvenskab med Værten, Thore paa Mjølhus; men ogsaa den Sag blev forligt i Lagmandens (Peder Christenssøns) og andre gode Folks Nærværelse, og Hr. Peder lovede i det Brev, han derom udstedte, for Fremtiden at være Olafs Benet. Vi kjende disse Slagsmaal kun fra de Breve, der er udstedte derom, og vide saaledes intet om Anledningen; men det synes sikkert, at Hr. Peder ikke af den Grund tabte noget af den almindelige Agtelse, han nød.
Til Hr. Peders Familieliv kjendes forholdsvis lidet. Hans Hustrus Navn eller Herkomst kjendes ikke; vi kan af hans Børnebørns Alder se, at Hr. Peder maa have ægtet hende allerede i 20-aarene, og vi ved, at hun overlevede ham og havde sit „Naadens-Aar“ af Krikens Præbende[3]. Med sin Hustru havde han én Søn Claus og mindst to Døtre. Da det ved 1595 omtales som almindeligt, at Presterne i Stavanger Stift satte
