Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/36

Denne siden er korrekturlest

sine Sønner til Studier[1], er Claus rimeligvis den Nicolaus Petræus Norwegianus, der i 1596 blev immatrikuleret i Rostock[2]; i Faderens sidste Leveaar var Claus hans Kapellan. Ved 1612 omtales en Erik Fredrikssøn Linland, hvis Bedstefader var Hr. Peder[3]; dennes Datter har altsaa været gift med Fredrik Linland, en velstaaende Odelsbonde i Holme Sogn (Mandalen)[4], der omtr. 1620 var Lensmand her[5]. Deres Datter og en Søster af Erik var aabenbart den Datterdatter af Hr. Peder, som omkr. 1600 var forlovet med „en Prestemand der paa Lister“; om hende beretter Hr. Peder, at „efterdi samme Prest handlet sig i sit Kald noget utilbørligt og var af sin Øvrighed kjendt og dømt fra sit Kald og der tilmed var stor Uvilje ham og Pigen imellem, saa de ikke kunde forliges, havde han pleiet Raad med sin Biskop, som havde raadet ham til at lade de trolovede Folk med deres Forældre og Venner paa begge Sider komme sammen og dem forlige og fordrage, faa hver af dem siden maatte gifte sig til hvilken Person de lovlig begjærede“. Dette skede da ogsaa, der blev oprettet Skilsmissebrev mellem Parterne, og Biskopen samtykkede heri; men Hr. Peder forsømte at faa Kapitlets Dom herfor, hvilket siden blev lagt ham til Last[6]. Jeg har ovenfor nævnt, at denne Prestemand maa være Hr. Anders Jørgensøn i Vanse, som blev afsat 1601, og henviser forøvrigt til, at Hr. Peders Ulyst til at lade denne Person ægte hans Datterdatter blev fuldstændig retfærdiggjort ved de Domme for andre Forgaaelser, som i 1602 og 1603 overgik denne[7]. Hans Datterdatter blev kort efter trolovet med en anden, og Hr. Peder

  1. N. Rigsreg. III 379 f.
  2. Norske Samlinger I 89. Da „Claus“ paa Latin gjengives enten med „Nicolaus“ eller „Claudius“, kan det ogsaa være, at Hr. Peders Søn er den samtidig immatrikulerede „Claudius Petræus“.
  3. Faye har i sin Udgave af Aas, Gjerestads Prestegjeld og Prester (S. 55) troet, at Ordet „Godfader“ betyder Stedfader og derfor gjort Erik til Hr. Peders Stedsøn og ladet Peder ægte Eriks Moder!
  4. Han nævnes i Skattemandtal mellem 1620 og 1637.
  5. Diplom paa Gaarden Øvre-Nøding (Meddelelse fra Prof. Rygh).
  6. Herredagsdom af 1604.
  7. N. Rigsreg. IV 14.