ster; da Klagerne ophøre, maa vel Prestestandens Bestræbelser have baaret Frugt.
Hr. Peder havde i sine sidste Aar adskillig Sorg af sin Dattersøn Erik Fredrikssøn, som han havde holdt til Bogen. Erik studerede en kort Tid i Kjøbenhavn, hvor han findes at være indskrevet „efter Examen“ i Kommunitetet (14 Apr. 1609)[1]; efter sin Hjemkomst blev han Hører ved Stavanger Skole, men fik under sit Ophold her et Barn med en Karen Nilsdatter, som siden paastod, at han havde lovet hende Ægteskab. Dette forhindrede ikke Biskopen fra i Juni 1611 at sende ham til Balders, hvor han bestemtes til Kapellan hos den gamle Prest Hans Madsen i Slidre; men da han herfra efter at have faaet Kaldsbrev skulde vende hjem for at ordineres, blev han liggende fra Juli til September s. A. i Bergen og forødede her 40 Rigsdaler, som Provsten i Valders og Hallingdal (Christen Pederssøn i Aurdal) havde betroet ham at overbringe Biskopen; paa Hjemveien fra Bergen betroede en Lensmand ham yderligere at bringe Biskopen 12 Rigsdaler, som han ogsaa opbrugte. Da han endelig kom hjem, havde Biskopen faaet Besked om hans Opførsel og stevnede ham for Kapitlet; Erik bekjendte strax fine Synder og bad om Naade, idet han lovede at skaffe Pengene; han maatte drage hjem til sin Slægt, og hans Morfar forbarmede sig da over ham og betalte de 52 Rigsdaler. Kapitlet og Biskopen tilgav ham „for hans Godforældres Skyld“, men han maatte love at drage til Kjøbenhavn for at erhverve sig testimonium universitatis, før man vilde forfremme ham. Dette gjorde han ogsaa, og efter Hjemkomsten i 1613 eller 14 blev han beskikket til Kapellan i Landvik (Hommedals Prgld. i Nedenes), endskjønt han kort før Ordinationen atter forsyndede sig (han fik atter et Barn med den samme Kvinde)[2]. Siden synes han dog at have forbedret sig; han blev nogle Aar efter sin Morfaders Død (ved 1620) Sogneprest i Gjerestad, æg-
