Reformationen i Stavanger Stift. Kirkereformen i Norge fra 1537 af havde i de første Aar nærmest Karakteren af et Statskup, hvorved den holstensk-danske Konge ved Hjelp af de danske Lensherrer paa de 3 Hovedslotte ophævede den katholske Kirkestyrelse, bemægtigede sig Bispegodset, Bispetiende, Kirkeskatte og Klostergods samt tilegnede sig den kirkelige Styrelse. Selv efterat Regjeringen havde begyndt at føle sine Pligter som kirkelig Styrelse, rettedes Regjeringens Omsorg kun paa Hovedlenene (paa Østlandet og i Bergens Stift blev saaledes den danske Ordinans gjort gjældende i 1539), medens Stavanger Stift maatte staa tilbage. Dette Stift var nemlig i verdslig Henseende delt mellem flere: Lensherren paa Bergenhus, Thord Roed, som c. 1538 afsatte den sidste katholske Biskop, havde kun Raadighed over Stavangers og Mandals Len, Lensherren paa Akershus, Peder Hansen, havde Nedenes, medens Lister Len var overladt til Stig Bagge. Disse har vistnok udført Kongens verdslige Befalinger[1], men noget Indgreb i Kirkestyrelsen vides de ikke at have gjort, og kirkeligt har vistnok Stiftet i nogle Aar været i fuldkommen Opløsning. I 1541 udnævntes endelig en Superintendent for Stavanger Stift, Bergenseren Jon Guttormssøn, til hvis Indtægter endel af det
- ↑ Det sees af et Thingsvidne, at Stig Bagge i Undal bemægtigede sig (paa Kongens Vegne?) en Gaardpart, som i lang Tid havde ligget til Prestebordet (Diplom af 27de Febr. 1575 i Rigsarkivet).
