lands Beskrivelse“ og sammenarbeidet den med Erik Valkendorfs Efterretninger om Grønland[1] til Brug for de Opdagelsesreiser, som ogsaa kort efter foretoges fra Magen. Mag. Absalon har noget senere (1567) benyttet Lagmandens Oversættelse og de originale Sagaværker og Annaler til en veltalende Skildring af det gamle og “nye Norge: han skildrer med stærke Farver det gamle Norges Herlighed og Styrke, dets Konger, dets Adel og dets Monumenter, ligesaa meget for at opmuntre fine Landsmænd til at ligne deres gjæve Fædre som for at „svare de næsvise Kompaner, som komme hid i Riget og laste Norge“. Og ved Siden af disse Navne maa fremhæves den anonyme „Bergens Rimkrønike“ (1554), der ligeledes ad historisk Vei vil vise, at Tyskerne med Vold og Uretfærdighed har undertrykt Bergen, som fra gammel Tid har været Frihavn for alle fremmede Nationer, og Sagaoversætteren Laurents Hanssøn, som boede nær Bergen og har laant ældre Haandskrifter derfra. Dernæst bør nævnes en Række Lov-Oversættelser, hvor ogsaa Bergen indtager en hæderlig Plads. Vi har fra e. 1550 Laurents Hanssøns Bearbeidelse af Kristenretterne, og noget senere (c. 1570) en „Gulathingslov“ og en omtrent samtidig „Hirdskraa“, og vi har Glosesamlinger fra Bergen til den gamle Lovs Forklaring. Men i dette Arbeide konkurrerer ogsaa de andre Landsdele med Bergen: fra Viken har vi en fuldstændig Lovoversættelfe (Fredrik II.s Lov fra 1572) og en Hirdskraa, fra Throndhjem en Kristenret (ved Lektor Anders paa Throndenes og Biskop Hans Gaas) samt et Forsøg fra 1598. Dog var de Bergenske Skrifter de overlegne, baade i Dygtighed og Stofmængde, og navnlig vandt Mattis Størssøns Oversættelse og Mag. Absalons „Norges Beskrivelse“ en stærk Udbredelse, og begge fik Efterlignere: der forfattedes Beskrivelser over enkelte Landsdele, som over Namdalen (1597), over Lofoten og Vesteraalen (1591) og over Finmarken, og der gjordes gjentagne Forsøg paa helt eller delvis at oversætte Kongesagaerne: saaledes Olaf Trygvessøns og Olav den helliges Saga, Orknøjarlernes Saga, samt Magnus den godes og Harald
- ↑ trykte i Grønl. hist. Mindesmærker III 250—60 og 490—94.
