1505); 3) en, som har tilhørt Bergens Byraad; 4) en Frostathings Lov; 5) Tunsbergs Lovbog, den bekjendte Cod. Tunsbergensis, som paa Hr. Peders Tid endnu tilhørte Tønsbergs Lagstol, men som han rimeligvis har seet hos Pros Lauritssøn[1], Lagmand i Skien († 1596), der en Stund havde den tillaans; 6) en islandsk Lovbog, og maaske endnu flere. Desuden ejede han en Afskrift af Mattis Størssøns Sagaoversættelse og én af den oversatte Gulathingslov, der tilhørte Lagmanden i Stavanger Morten Nilssøn († 1601). Hr. Peder synes ogsaa at have besiddet en ganske udbredt Læsning; han havde vistnok allerede i Skolen læst sin Tids historiske og geografiske Kompendier (Carion, Sebast. Münster e. lign.), men han havde ogsaa i sit lange Liv stadig udvidet sine Kundskaber og maaske endog erhvervet sig en Bogsamling, hvad der maatte være vanskeligt nok, thi neppe engang i Bergen fandtes der faste Boghandlere[2]. De Bøger, han benytter, er Saxo Grammaticus (paa Latin), Albert Krantz’s Norvegia, Olaus Magnus’s Historia de gentium Septentrionalium variis conditionibus (som han dog mistænker for Løgnagtighed og stærkt polemiserer mod), Jakob Madsens Stamtavler over den danske og norske Kongeslægt (Kbh. 1592), Arngrim Jonssøns Brevis commentarius de Islandia (Kbh. 1593), Botanikeren Hieronymus Bocks Kräuterbuch (1549), Arild Huitfeldts Bispekrønike (Kbh. 1604) og Claus Lyschanders Grønlands Chronica (Kbh. 1608). At han havde Læsning paa Felter, hvor man ikke skulde vente det, viser Citatet af Hans Sachs (S. 438). Derimod tror jeg neppe, han paa første Haand kjender de ældre latinske Forfattere, han omtaler: naar saaledes et Sted hos Beda Venerabilis citeres (S. 175), er dette bevisligt udskrevet af Bergs-
- ↑ han var nogle Aar (1565—71) Lensherre i Nedenæs, men var ogsaa senere forlenet med flere Gaarde her og Kongetienden af Øiestad og Landvik.
- ↑ En privilegeret Boghandel oprettedes først 1622 (N. Rigsreg. V 243); dog nævnes leilighedsvis Boghandlere f. Ex. Henricus bibliopola † 1560 (N. Magasin I 189).
