Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/65

Denne siden er korrekturlest

allerede af Worm og Bartholin og de ogsaa er forfattede samtidigen (i Aaret 1599)[1], har jeg troet at burde holde fast ved Enheden. Hovedkilden for dette Skrift er Forf.s egne Oplevelser eller Optegnelser fra andres Beretninger; specielt synes Træk af Nordlands Dyreliv at være laante fra Jon Simonssøn (sml. S. 68). Afsnittet om Hvaler (S. 61—67), tildels ogsaa om Sæl (S. 79—80), stammer fra Kongespeilet, større Dele fra Olaus Magnus, fra hvem Forf. synes at have laant Ideen til sit Skrift.

Et Afsnit af dette Værk var vistnok de tabte Stykker „om Urter og Blomster“, som vi kun kjender fra Tyrholms Dom[2], at de ere „nichtswürdig, særdeles i disse oplyste Tider“.

4. Norske Kongers Chronica. Af Worms Fortale til hans Udgave af dette Værk sees, at Hr. Peder i Stykket om Island ved Omtalen af Snorre Sturlassøn (S. 191[3]) har tilføiet en Randbemærkning: „Denne samme Snorre Sturlesøns gamle Norske Chrønicke hafuer jeg udset paa Danske anno Christi 1599 efter v. B. Herris Axel Gyldenstierns Begiering, som den tid var kong. Maj. Stadtholder ofuer Norgis Rige, oc efterdi jeg her vil gifue en kort Extract af samme Chrønicke etc“. Worm har troet, at disse Hr. Peders Ord sigtede til den fuldstændige Sagaoversættelse, som var kommen i hans Hænder og gik til 1263. Men dette ligger aabenbart ikke i Ytringen; Hr. Peder vidste fuldtvel, at Snorre Sturlassøn var død længe før 1263 (S. 191), og kunde saaledes ikke antage ham for Forfatter af Haakon Haakonssøns Saga; desuden synes han hverken da han skrev „om Island“ eller den matte Extract“ (se nedenfor) at have kjendt denne Saga; og hans Haandskrift af Snorres Værk har aabenbart stanset ved 1177. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at den Oversættelse, Hr. Peder i 1599 gjorde for Axel Gyldenstjerne[4], er stanset ved Slaget paa

  1. der findes derfor ogsaa Spor efter Bergsbog (S. 153 Thormod Karcker) og efter Konungatal (S. 168 to Sønner, hede baade Sigurd).
  2. S. 9, sml. 57, 79, 100, 113, 118, 134; jeg har derfor ogsaa S. 95 rettet 1590 til 1599. .
  3. se Ill. Nyhedsblad 1859 S. 34.
  4. Axel Gyldenstjerne var i Stavanger paa Herredagen i August 1599, og han har da truffet Hr. Peder, der var tilstede som Kannik.