fra Lovbøger, og af Færøerne gives desuden en kort topografisk Beskrivelse, som Forf. har nedskrevet allerede i 1592 — vistnok i Stavanger — efter en færøisk Students Beretning. Worm har i sin Udgave her tilknyttet Stykkerne om Island og Grønland, men neppe med Rette, thi i Haandskriftet er „Island“ fuldstændig udskilt og der er intet, som antyder, at det efter Færøerne følgende Grønland hører til samme Værk (sml. nedenfor S. LXXX).
10. Hr. Peder synes i fine senere Aar at have tænkt paa, muligens endog begyndt paa flere Arbeider, som vi dog ikke kjender Spor til. Saaledes nævner han S. 278 „Siøkarten“, der vistnok har skullet omfattet hele Kystranden efter hans egne Længdeangivelser; ligeledes antyder han S. 284 en historisk Beretning om Oslo Beleiring i 1567, og allerede i 1599 synes han at have villet skrive om de store Hungersaar 1596—98 (S. 134), og den samme Plan antyder han vistnok i 1613 (S. 332)[1]. Disse Planer, som vel neppe er komne til Udførelse, har sin Interesse ved, at man deraf ser, at den næsten 70-aarige Forfatter endnu følte sig stærk nok til at begynde paa nye Arbeider.
Ældre Udgaver. I Norge fandtes i 16de Aarhundrede intet Bogtrykkeri, og skulde Bøger trykkes, maatte det i Regelen ske i Kjøbenhavn eller Rostock. Der er intet Spor til, at Hr. Peder selv har søgt at faa sine Bøger trykte; hans Virksomhed for at udbrede dem har bestaaet i under eget Opsyn at lade afskrive forskjellige Exemplarer, dem han da sendte til sine forskjellige Venner og Patroner indenlands, deriblandt vistnok først og fremst til Biskopen Lauritz Skabo. Denne har maaske faa Aar efter Hr. Peders Død sendt Sagaoversættelsen til sin Svoger, den danske kgl. Historieskriver Claus Lyschander († 1624); thi efter hans Død fandtes den blandt dennes Bøger og indgik med disse i Universitetsbibliotheket; Bogen er skilt ad i forskjel-
- ↑ Derimod sigter Henvisningen S. 278 til „Laplands Beskrivelse“ neppe til et selvstændigt Værk, men til et nu tabt sidste Kapitel af „Norriges Bescriffuelse“.
