lige Dele og opføres dels som „Norvegica, postea edita a Wormio“ og „Historia Norved., pars altera“, dels „Petri Claudii Frisii Historiarum Noricarum Tom. I, II, V, VI, VII, VIII“[1]. Men dette Exemplar blev, synes det, ikke benyttet af nogen af de senere Historieskrivere, det blev liggende i Universitetsbibliotheket[2] og brændte med dette i 1728.
Biskopen har visselig ogsaa faaet Hr. Peders topografiske Arbeider, som interesserede ham mest, og som han vistnok har benyttet til sine Kartarbeider; men de er blevne liggende hos ham til hans Død 1626, og hans Efterfølger, Thomas Wegner, har da fremdraget dem. Denne sendte omkr. 1630 sit Exemplar til Kansleren Christian Friis (til Kragerup), som uden at underrette Biskopen derom strax besluttede at trykke Bogen, overgav den til Boghandleren Joachim Moltke til Trykning og fik Dr. Ole Worm til at bearbeide den til Trykken; den udkom i Mai 1632 under Titelen „Norriges oc Omliggende Øers sandfærdige Bescriffuelse, Indholdendis huis vært er at vide, baade om Landsens oc Indbyggernis Leilighed oc vilkor, saa vel i fordum tid, som nu i vore Dage; Korteligen tilsammen fattit Aff H. Peder Claussøn, Sognepræst i Undal. Cum Priv. Regiæ M. Prentet i Kjøbenhaffn, hos Melchior Martzan, Paa Jochim Moltken Bogførers bekostning. M. DC. XXXII“. Udgiveren nævnes ikke i Dedikationen[3]; men at denne er Ole Worm, fremgaar af Udgaven af Sagaoversættelsen og af Worms Breve, der ogsaa oplyser om Grunden til Anonymiteten. Biskop Wegner har nemlig i 1631 fundet det besynderligt, at Kansleren ikke sendte Bogen tilbage, og skrev til Worm derom; denne svarer 1ste Nov. s. A., at
- ↑ Rørdam, Klavs Christoffersen Lyschanders Levned S. 147, 151. I „De Danske Kongers Slægtebog“ (1622) har Lyschander ikke benyttet Hr. Peders Skrifter; de Uddrag, han her giver om de norske Konger, stamme fra Udg. af 1594. Hans historiske Skrifter om Norge brændte i 1728.
- ↑ de samme Titler gjenfindes.i en Catalog over Universitetsbibliotheket fra 1662.
- ↑ Denne er skrevet i Joachim Moltkes Navn og rettet til Norges Statholder Christoffer Urne og Kansler Jens Bjelke, dateret Himmelfartsdag (10de Mai) 1632.
