af Worms islandske Hjelpere[1]; No. 2 og 3 (Lensinddelingen) er kun slette Uddrag af Hr. Peders egne Inddelinger, har flere Feil end disse og er yngre end Kristianias Anlæg (1624); No. 4 er voldelig interpoleret i den fra Bergsbog laante Kursforskrift og Interpolationen tydeligvis gjort af en, der ikke var fortrolig med Oldsproget (sml. Noterne)[2]. Endvidere har Worm i Cap. 2 paa en ganske sindrig Maade forandret Hr. Peders svenske Indvandringstheori til en dansk Indvandringtheori, hvis Uægthed dog let røber sig; han har ogsaa sammesteds udeladt Hr. Peders Ytringer om Nordmændenes Danskehad (S. 256) og vel ogsaa foretaget andre Rettelser af nationale Grunde[3]. Af andre Rettelser eller Tillæg kan nævnes, at Worm har fortsat Hr. Peders Biskopslister til 1632 (S. 283, 323, 336 og 355), tilføiet en Sætning om Oslos Flytning 1624 (S. 284) samt overført Stykket om Bjelland (S. 31113—3129) fra Lister Len til Mandals Len, aabenbart kun fordi han saa, at Bjelland laa ved Mandalselven[4]. Men den allerstørste Vilkaarlighed synes han at have begaaet i de tilføiede Stykker om Bilandene. Hr. Peder adskiller tydeligt sit Værk „Norriges Bescriffuelse“ fra det omtrent samtidige „Om Nogle
- ↑ Originalen er vel et Exemplar af de islandske Annaler, beslægtet med Hauksbók:, hvori en lignende Fylkestavle forekommer. Smlgn. Norsk Hist. Tidsskr. IV, 478 ff., hvori jeg dog har forudsat, at Stykket er ægte.
- ↑ Vi vide desuden, at Ole Worm besad et Haandskrift af den bergenske Grønlands Beskrivelse (Epp. Worm. p. 671, og hans Ytringer i Brevet til Johannes de Laet synes at tyde paa, at han har indskudt denne i sin Udgave af Beskrivelsen [„Multa adhuc apud nos extant documenta de statu ejusdem regionis (ɔ: Gronlandiæ), de cursu tenendo iis, qui eo tendunt, de Episcopis, qui rei divinæ ibidem præfuerunt, et aliis, quorum summam ante annos aliquot edendam nostro idiomate curavi in Norvegica descriptione. Epp. Worm. p. 830].
- ↑ blandt disse regner jeg Forklaringen af, at Gangerolvs „Nordmænd“ er = danske og norske Folk (S. 245), hvilket strider mod andre Yttringer (f. Ex. S. 257).
- ↑ Hvis vi havde havt et fuldstændigt Haandskrift af Norges Beskrivelse, vilde Worms Vilkaarligheder rimeligvis have vist sig at være langt flere.
