Olafsson[1]. Worm overtog ogsaa selv at udgive Arbeidet, efter først at have sammenlignet det med de islandske Haandskrifter, som fandtes i Universitetsbibliotheket (ɔ: Kringla)[2], og med Haandskrifter af den ældre Bergenske Oversættelse sammesteds, og derigjennem overbevist sig om Oversættelsens Paalidelighed. Udgaven var allerede delvis trykt om Høsten 1632[3], men udkom dog først Vaaren 1633 under Titel: „Snorre Sturlesssøs Norske Kongers Chronica. Vdsat paa Danske, aff H. Peder Claussøn, fordum Sogneprest i Vndal. Nu nyligen menige mand til gaffn, igiennemseet, continuerit oc til Trycken forferdiget. Cum Priv. Reg. M. Prentet i Kjøbenhafn, ved Melckior Martzan, Paa Joachim Moltken Bogførers Bekostning M. DC. XXXIII.“ Worm siger i Fortalen, at han har ladet „voris interpretis arbeid trycke Ord fra Ord, saa viit som det sig streckede, intet enten lagt til eller tagen derfra i nogen Maade“. Saavidt vi kan se, er dette ogsaa rigtigt; Worm har ikke som i Beskrivelsen gjort Beskjæringer eller vilkaarlige Ændringer. Derimod synes han at have tilladt sig et Indskud S. 377, hvorved han vilde hævde Gange-Rolv som dansk[4], og rimeligvis skyldes ham ogsaa Indskudet S. 5321—10, der er taget fra den Bergenske Oversættelse af Haakon Haakonssøns Saga og kun hører hjemme der, ikke i Faderens Saga; og da Hr. Peders Manuskript stansede midt i Skotlandstoget S. 792, har Worm udfyldt Sluten fra et Haandskrift af den Bergenske Oversættelse[5]. Worms selvstændigste Del i denne Bog er ellers Fortsættelsen fra S. 796 af; her har han givet en kort Kongehistorie fra 1263 til 1387, som han selv har samlet dels
- ↑ Epp. Worm. p. 313—17 og 362.
- ↑ om flere kan der ikke være Tale, da de „Haandskrifter“, Worm kjendte, stansede ved Aar 1177, hvilket kun er Tilfælde med Kringla.
- ↑ Epp. Worm. p. 314.
- ↑ at dette Indskud er yngre end Hr. Peders Tid, sees af, at det citerer Dudo og Gemmeticensis, hvoraf ialfald den første ikke var kjendt førend i Duchesnes Udgave (1619).
- ↑ ikke fra den trykte Udgave af denne (1594), thi Worm har her (S. 792—95) overalt beholdt det ægte „mataboel“, som den trykte Udgave havde rettet til „Bønder“.