Side:Om det norske suspensive Veto.djvu/8

Denne siden er korrekturlest

slag,” skjönt han fremsætter den Paastand, at det Princip for det kongelige Veto, som vor Grundlov har etableret, ei alene er passende, nödvendigt, og et Grundprincip i vor Forfatning, men ogsaa, at det tillige er overeensstemmende med den abstracte Theorie om den monarchisk-repræsentative Regjeringsform og Statsöiemedet i Almindelig bed,“ dog udtrykkeligen erkjender, at denne Sag langt fra ikke er tilstrækkeligen drövtet. Men siden den Tid er der, saa vidt jeg kan erindre, om denne samme Sag her i Landet skrevet lidet eller intet, der kan siges at have bidraget til dens Drövtelse. — Ligesom jeg nu i Almindelighed kunde være tilböielig til at tilraade “Fædrelandet” eller dets Partie at være forsigtig med at stole for meget paa vore norsk-scandinaviske Blades varme Udgydelser om scandinaviske Forjættelser her i Norge, saaledes maa jeg paa det Bestemteste fraraade “Kjöbenhavnsposten” og dens Partie at lytte tillidsfuldt til den norske Presses Forsikringer om det suspensive Veto’s Fortrinlighed; thi disse Forsikringer have kun sikerligen sin Rod i en umoden og eensidig Opfatning af Folkelivet, der er aldeles uskiket til at afgive Regler for en oplyst Nation, som den danske. Hermed kunde jeg nu nedlægge min Pen i denne Sag; men jeg vilde i saa Fald ikke opnaae den egentlige Hensigt, hvori jeg har grebet den; og med Deres Tilladelse, Herr Redacteur! fortsætter jeg derfor endnn nogle Öieblike.

Jeg har i disse Dager læst i fjortende Hefte af “Düsseldorfer Monathefte” en “Petition der Proletarier des Eselgeschlechtes,” i hvilken Petition der petitioneres, ikke om “Sukervand og Limonade,” men om “de heterogeneste Ting, som Pressefrihed, Lærefrihed, Troesfrihed, Erhvervsfrihed, Missliebiger Beamten Fortjagungsfreiheit, auch noch ein wenig Plunderungsfreiheit, Steuerfreiheit nicht zu vergessen, Abschaffung der Zölle und der Fürsten, Eskomotirung des Adels, Gleichheit des Gewichtes, des Maasses und der Menschen, etc. At de gode Æsler “im Jahre des Heils 1848” petitionere om disse og lignende Ting, er ganske i sin Orden; men mon Menneskene i