Som bekjendt foreſkriver Rigsaktens § 5, at 3 norſke Statsraadsmedlemmer ſkat have Sæde i det ſvenſke Statsraab, ”naar ſammeſteds forhandles Gjenſtande, ſom angaar begge Riger”, ſamt at omvenbt 3 ſvenſke Statsraadsmedlemmer under de ſamme Vilkaar ſkal have Sæde i det norſke Statsraab. Beſtemmelſen om dette, ſom man har pleiet at kalde det, ſammenfatte etter kombinerede Statsraab har vakt megen Tvivl og Tvist. Dels har denne gjælbt, hvorledes Statsraadet i det enkelte Tilfælde ſkulde organiſeres — ſom norſk meb Tilkaldelſe af ſvenſke eller ſom ſvenſk med Tilkaldelſe af norſke Medlemmer. Dels har Uenighed gjældt, hvilken Virkekreds dette ſammenſatte Statsraad overhovedet ſkulde have.
Blandt de mange Theorier, ſom i ſidſtnævnte Henſeende har været opſtillede, ſkal jeg anføre følgende:
