1. Den Theori, ſom den ſvenſke
Regjering opſfillede under Statholderſtriden,
og hvorefter det ſammenſatte Statsraada
Virkekreds ſkulde omfatte enhver Sag, ſom,
om den end direkte alene vedkom det ene
Rige, dog ogſaa kunde have Interesſe for
det andet. Paa Grundlag heraf paaſtod,
ſom bekjendt, den ſvenſke Regjering, at
det ſammenſatte Statsraad har det rette
Forum for Ophævelſe af en norſk
Grundlovsbeſtemmelſe, der tillod den norſke
Konge at beſætte et norſk Embede foruden
med norſke ogſaa meb ſvenſke Mænd.
2. Den Theori, der opſtilledes i det norſke Juſtitsdepartements Foredrag af 1861, hvorefter alene ſaabanne Sager ſkulde behandles i ſammenſat Statsraad, “ſom vedkomme det ved Foreningen ſtiftede nøbvendige[1] Fællesſkabs-Forhold mettem Rigerne, ſaaledes ſom dette i Norges Grundlov er forudſat og ſiden
veb Rigsakten nærmere beſtemt.” Efter
- ↑ Udhævet her.
