op af Vandet med), hæfte (hindre), Kot (Aflukke), Kart (umoden Frugt), Kjeve (venstre Haand), Kjörel (lidet Kar), Kjærr (Busk), Klop (liden Træbroe), knægge (vrinske), krave (fryse til tynd Iis), krye (vrimle), Kubbe (Træklods), Laft (Stokkenes Sammenföining paa en Træbygning), Lav (lang Mose paa Træer), lugge (nappe i Haaret), Niste (Reisemad), Nu (Deigtrug), Orv (Skaft paa en Lee), Plag (Klædningsstykke), Qve (Qvæghegn), Ragg (Haar af Gjeder og fl. Dyr), Ringe (Melkekar), rise (at reise sig paa Bagbenene, om Hesten), rygge (gaae baglænds, om Hesten), Saa (Trækar til Vandbæring), Saate (liden Höestak), samfængt (sammenblandet), Seng (Bed i Haven), Sinde (Vrede), sindt (vred), sippe (græde), Skare (lisskorpe paa Sneen), skravle (snakke meget), skyve (trykke fra sig), Skur (Iling), Slider (Knivskede), Smult (Fidt), smyge (krybe), Snab (Stykke), Snefane (sammenblæst Snedynge), Snelle (Teen paa en Rok), Snit (Kneb), sope (feie), Stel (Beskjæftigelse), Sti (Blegn i Öiet), Strie (Töi af Stry, Blaar), sted (fæsted til Tjeneste), suttre (klynke), Senne (Hvæssesteen), Söppel (Feieskarn), Taggel (lange Hestehaar) Takke (Jernskive til Bagning), traakke (træde stadigen paa), Trost (Drossel), Træde (hvilende Ager, brugt til Havn), trænet (haardvoxen, om Planter), töve (valke), Urd (Masse af löse Stene), vesle (lille), vælen (frossen paa Hænderne), ærte (tirre), Ögt (Tid af 2 til 3 Timer), yste (lave Ost).
Denne Fortegnelse, der med Letlied kunde gjöres flere Gange saa lang, viser, at vort Sprog har en Mængde Ord, som, uden at være kjendte i det danske Skriftsprog, ere i almindeligt Brug i den sydöstre Deel af Norge, og for
