faldt der ny Glans paa mange af de Navne, som skulde blive de største omkring Napoleon: Murat, Junot, Rapp, Lannes, Davoust og især over Generalerne Kléber og Desaix, som blev tilbage i Egypten.
Kléber var en tapper og duelig General - kjæmpemæssig stor og en smuk Mand. Det blev ham snart indlysende, at Bonapartes vidtløftige og uklare Planer med Egyptens Bevarelse og Kolonisation var ganske uholdbar, og han aabnede Underhandlinger med den engelske Admiral; man var kommen saa langt, at der var sluttet Overenskomst om Franskmændenes fri Afmarsch. Men saa forlangte den engelske Regjering hjemmefra, at de franske Tropper skulde anses som Krigsfanger.
Herover blev Kléber rasende; han rejste sig endnu engang og gjenerobrede hele Egypten.
Imidlertid havde General Desaix næsten lige fra Expeditionens Ankomst holdt til i Øvre-Egypten, hvor han ikke blot havde gjennemført Landets Erobring som en Helt, men tillige vist saa store Evner som Administrator, at de halvvilde Folk elskede ham og kaldte ham den vise Sultan. Bonaparte kaldte de Ildens Herre.
Den 14de Juli 1800 blev Kléber dræbt paa
