feien, men i Fleertal: fegne. G. N. feginn.
fegnast, v. n. og fegna seg: glæde sig. Nhl. og fl. Jf. fagna.
fegre (feger, fægr), vakkrere. — Ligesaa:
fegst (superl. af fager), vakkrest. Tr. Stift. I Sdm. har man: fegaste (aab. e) i det Mundheld: „Dæ va fyst fegaste ꜳ sist leidaste“ ɔ: det var hyggeligt i Begyndelsen, men blev uhyggeligt paa Enden.
Fe-hund, m. Hyrdehund. Ellers et Skjældsord.
Fe-hus, n. Fæhuus; jf. Fjos.
Fei, m. Hast, Skynding. I ein Fei. (Maaskee for Feg; jf. fegja). feiende, adv. raskt, hurtigt. Meget brugl. i B. Stift.
feig, adj. nær Døden; el. som skal døe. Alm. (G. N. feigr). Han var ikje feig endꜳ: han skulde ikke døe endnu. Dæ veit ingjen kvar den feige flakka: Ingen veed hvem der skal først døe.
Feigd, f. et forestaaende Dødsfald, det at En snart skal døe. — Dæ var fyre ei Feigd: det var et Varsel for et Dødsfald.
Feigdeljøs, n. s. Nꜳljos.
feila, v. n.= vanta, skorta, bresta.
feimen, adj. klæbrig, vedhængende, om Snee. Sdm. Ellers: klabben.
feit’, adj. fed (G. N. feitr). — Feite-tysdag, Hvidetirsdag. Feitsild, f. en Art fed Sild. Feitve(d), m. Gran eller Fure som indeholder megen Harpix.
Feita (og Feite), f. Fedt; især smeltet Fedt. Helg. Guldbr. og søndre Berg. (hvor det adskilles fra Fita). Isl. feiti.
feit-eten (-æten), adj. som ynder det fede, gjerne spiser fedt; ogsaa overdaadig i Mad.
feitna, v. n. blive fed. Hedder paa mange Steder: fitna (aab. i). Isl. fitna.
Feitt, n. Fedt. — Feitt-auga, n. Draabe eller Perle af smeltet Fedt. Feittflogge, f. flydende Fedt paa Overfladen. Sdm.
Fe-kar, m. en Kvæghandler. Vald. Gbr.
Fel (aab. e), n. Feil, Brøst. Jæd. Gbr. og fl. Ellers Feil. — Ligesaa: fela, v. n. feile.
Fel (ee), Fløde; s. File.
Fela (ee), f. 1. Fiolin. Næsten alm. Nogle St. Fiol, m. (G. N. fiðla; Ang. fiðele). stille Fela: stemme Fiolinen. giva i Felꜳ (B. Stift): give Spillemanden Penge. Felebogje, m. Fiolinbue. Felestokk, m. Fiolinkasse. Felutak, n. en Dands, et enkelt Stykke for Fiolin. Hard. Feletrøsk, m. s. Trøsk.
Fela, f. 2. en av Maverne i de drøvtyggende Dyr (= Bytning). Valders. — Jf. Fill.
Feld, m. Fæld, Tæppe af laaddent Skind, især til en Seng. Alm. (G. N. feldr).
Feld (el. Felde), ubestemt Ord eller Form i et Par Talemaader, nemlig: ꜳ felde, ɔ: paa Færde, i Bevægelse. Sogn. — mæ felde ɔ: med Klem, dygtigt, saa det har Skik; f. Ex. han kom mæ Felde. Sdm. og fl.
fell, adv. nok, rigtignok; s. fulla.
fella, v. n. (fell’; fall; folle), at falde. Infin. tildeels: falla (Sogn og fl.), ellers: fella, felle (regelret). G. N. falla. Imperf. fill (Nfj. Sogn, Hard.), falt (Sdm. og fl.) og fall. Sup. fille (Nfj.?), falle (mest alm.), folle (regelret i Ryf. Sdm. og fl.). Heraf: Fall, fallen, Foll. — Betydninger: 1) falde, komme ned. Om Dug, Snee, Løv; og overhoved om et langsomt Fald. Jf. detta og stupa (om et hurtigt Fald), rynja, sturta (om Fald af en Hob, el. Masse). fella, om Mennesker, betegner derimod enten en vilkaarlig Nedsynken, eller ogsaa en Bortgang, Afgang. felle pꜳ Kne, el. felle ned ɔ: knæle. — felle frꜳ ɔ: afgaae ved Døden; undertiden ogsaa: falde fra, svigte. — 2) synke, gaae ned, blive lavere. Sjøen fell’: Havet ebber. Dæ fell’e Mod’e: Modet falder. Ogsaa: vige, give efter. Han tok te felle: Han blev mere føielig. — 3) stryge, bøie i en vis Retning; om Vinden. Han fell inn Fjoren (blæser indad Fjorden). Ligesaa: felle ut, nor, syd. — 4) passe, falde sammen, passe nøie til hinanden, om sammenføiede Stykker, Fjele, Staver, Stokke. — 5) forefalde, indtræffe. Alt som fyre fell: alt hvad man faaer at gjøre med. Dæ fell ikje so fyre meg: det falder mig ikke beleiligt. Dæ fall ikje dei til: det vilde ikke lykkes dem. — Ogsaa: forekomme, være, synes. Dæ fell so smꜳtt: det falder smaat, der kommer ikke noget stort. Jf. felle tungt. lett, knapt, jamt. En egen Betydning har Talemaaden: fella pꜳ ɔ: synes om, finde Smag i (især Mad). Sogn, Hard. (Isl. fallast á).
fella, v. a. (e—te), 1) fælde, faae til at falde. (Sjelden). G. N. fella. 2) gjøre smalere, knibe ind (især i Strikning). Modsat auka. 3) afpasse, fælde sammen, faae to Stykker til at passe sammen eller slutte nøie til hinanden. felle ihop. 4) anlægge et Gjærde. Ørk.
