fillut (fillette), adj. laset, pjaltet.
fim (fimm), s. fem.
fim’ (aab. i), adj. rask, hurtig. Sogn og søndre Berg. (G. N. fimr). fim’e pꜳ Fot’en: rask til at løbe. Jf. eldfim, vꜳrfim.
fimast (aab. i), v. n. blive raskere. Sjelden.
Fimleikje, m. Raskhed. (Sjelden).
fin (ii), adj. 1) fiin, ikke grov. Om Mennesker: ømfindtlig, som ikke taaler noget ubehageligt. — 2) smuk, skjøn. Meget brugl. især i B. Stift. Ein fin’e Veg: en smuk Vei. Eit fint Føre (Tell.): et nydeligt Føre. Ei fin’e Taus: en smuk Pige (B. Stift). — 3) blid, venlig, artig. Ellers siges fint ogsaa om noget ubetydeligt eller næsten umærkeligt. Ligesaa fint, adv. smaat, ganske lidet.
fina, v. a. gjøre fiin (forfine). fina seg til: pynte sig.
Fing, m. s. Fingr.
fingjen, adj. 1. 1) faaet (part. af faa). Søndre Berg. Hedder ogsaa fengjen. 2) i Enden af Ord om en Beskaffenhed, ligesom -lig, el. -agtig, f. Ex. turrfingjen (noget tør), klenfingjen (sygelig) og fl. Sdm. Sfj. — I Tr. Stift: fengt.
fingjen, adj. 2. skamfuld. Sdm. Han vart so fingjen. Ogsaa: ubehagelig eller som vækker Blusel. Dæ va so fingje.
Fingr (Fing’er), m. Finger. Hedder i Sogn, Tell. og fl. Fing (Fingj’en); i Hard. Fing’ur. I Indr. Ørk. og Gbr. er Finger neutrum (altsaa: eit Finger). I Betydning af Maal forandres det ikke i Fleertal; f. Ex. tvo Fing’r ɔ: to Fingres Brede.
fingra, v. n. beføle, tage paa med Fingrene; ogsaa om Fingersætning paa Fiolin.
Fingrebjør (aab. ø), f. Fingerbølle. B. Stift og fl. (Isl. fingurbjörg).
Fingrefar, n. Spor efter Fingre.
Fingregull, en Plante, see Revbjella. (Egentlig en Guldring med Tilbehør).
Fingreklꜳde, m. Fingerkløe; Nysgjerrighed efter at faae noget i Hænderne.
Fingresylv, n. Fingerring af Sølv med Løvværk eller anden Prydelse.
Fingrevott, m. Fingervante.
Finleikje, m. Fiinhed. Oftere Finheit, f.
finleitt, adj. fiint formet; som har smukt Ansigt og fiin Hud. Ørk.
Finn, m. 1. Mandfolk af det finske (eller lappiske) Folkeslag. Jf. Finska. Hertil: Finnkall, Finnkꜳna, Finngut, Finngjenta og fl.
Finn, m. 2. den indre Deele af et Horn (= Slo, Stikjel). Valders. Maaskee ogs. Been. Dæ gjekk inn ꜳt Finn’e (?).
Finn, m. 3. et Slags smaae Knorter i Huden paa Ansigtet. (Isl. finnar, pl.).
finna, n. a. (finn’; fann; funne), 1) finde, opdage, træffe paa. — 2) træffe sammen med, komme i Tale med En. Alm. Eg vil finne deg: jeg vil tale med dig. — 3) kjende, erfare. Kun sjelden, f. Ex. i den Talemaade: Han fekk so finna: han fik nok føle det. Andre Talemaader: — finna ꜳt: dadle, spotte, have noget at udsætte paa en Ting. Heraf Ꜳtfinning. finna pꜳ: optænke, hitte paa. finna upp: opfinde. finna ut-i (finne ti): træffe, faae fat paa: — Han heve sitt i finne: han har sit eget at finde deri, d. e. han har gjort Fyldest derfor, han kan ansee det som Gjengjeld og ikke som Gave. Nordre Berg.
finnande, adj. som er at finde. Dei fann alt som finnande var.
finnast, v. n. (finst, fanst, funnest), 1) reciprokt: træffe hinanden, komme i Samtale. Alm. 2) passivt: være at finde. Dar fanst inkje. 3) med um: synes om, finde sig vel ved. E finst ikje um dæ. Sdm. (hos de Gamle).
Finnball, m. et Slags Kugler eller Bolde som undertiden findes i Dyrenes Indvolde. Tell. Buskr.
Finne (for Firne?), n. Ødemarker, eller maaskee: fjerne og ubekjendte Egne. Kun i Forbindelsen: „Fjell ꜳ Finne“ (Valders); el. „Fjell ꜳ Fiende“ (Sdm.) med ubestemt Betydning. Me fore ꜳver bꜳ’ Fjell ꜳ Fiende. I samme Forbindelse bruges Isl. firnindi, som vel egentlig betyder det fjerne, det langt fra værende.
finnen, adj. skarpsynet, nem til at finde noget. Søndre Berg. og fl.
Finngjær, f. Trolddom, som tilskrives Finnerne. Helg.
Finngjøyk, m. s. Gjøyk.
Finngras, n. en Plante som er skadelig for Hestene. Rbg. (= Hestespreng).
Finning, f. Finden, at man finder noget; ogsaa: Fund, Opdagelse. — Finningsløn, f. Findeløn. Nogle St. Funnaløn.
Finnmudd, m. s. Mudd.
Finnskjegg, n. en Græsart (Scirpus cæspitosus). Ndm. og fl. I Sdm. Vindskjegg.
Finnskot, n. et Slags Sygdom eller Forhexelse. finnskoten, adj. truffen af „Finnskot". Østerd. Hedm.
Finnstar, n. s. Star.
Finntopp, et Slags Græs (formod. = Finnskjegg). Valders.
finnut, adj. finnet, knortet i Ansigtet.
