finsk, adj. finsk (lappisk).
Finska, f. Kvindfolk af Finnernes Stamme. Nordenfjelds.
finvoren, adj. noget fiin; ogs. kræsen.
fira, v. a. (a—a), fire, give løst, lade falde. Ogsaa v. n. vige, give efter.
firafotom, krybende, paa Knæ og Albuer. Ørked. I Sdm. firꜳfotꜳ; i Sogn: fjorofoto. Han gjekk fjorofoto: han gik paa Fire.
Fir-alning, m. Stok paa fire Alen.
Fir-ꜳring, m. fireaargammelt Dyr (især Hest). Hedder ogs. Firæring (Gbr.), Fjoræring (Vald.).
fir-broten,. adj. bøiet fire Gange, lagt i fire Folder.
fire, Talord: fire. Hedder i Sætersd.: fjore, m. fjora, f. fjogo (aab. o), n. (G. N. fjórir, fjórar, fjögur). Jf. fjore, fjortan, fyrti.
fire (aab. i), 1) for, s. fyre. 2) faret, s. fara.
firen (aab. i), part. faren. Sdm.
Firføtla (ubrugl.), f. Fiirbeen, Øgle. Hedder i Hall. Firføsle; i Tell. Fjorføsle. Andre Steder hedder Dyret Øle, og Æla.
firføtt, adj. fiirføddet.
firla (aab. i), v. n. see fitla.
firlagd, adj. f iirdobbelt (om Traad).
Firmenning, m. Slægtning i fjerde Led.
firra, v. n. drive, skynde paa. Sdm. Af Udraabet: firr! hvorved man driver Hestene.
firs, s. ꜳtteti.
firskoren, adj. om Planker, som ere savede paa alle fire Sider, og altsaa ikke have nogen Barkside. Jf. Bakhun.
firstrindet, adj. med fire Striber. Sdm.
Firæring, s. Firaaring.
Fis (ii), m. som i Dansk. Verbet har Formen: fis’, feis, fise (aab. i).
Fisball, m. s. Fissopp.
Fisk, m. Fisk; a) enkeltviis, med Fleertal; b) kollektivt, uden Fleertal; f. Ex. smaa Fisk, mykjen Fisk, sum’ Fiskjen. c) om Fiskens Kjød; saaledes om Laxen: Han ær raud’ i Fiskjen.
fiska, v. n. (a—a), fiske.
Fiskar, m. en Fisker. Fiskarlag, n. et Lav eller Selskab af Fiskere.
Fiskeberg, n. en stor Fiskestim, stor Samling af Fisk i Vandet.
Fiskebjønn, m. et Sø-Insekt (formodentlig en Art Oniscus). Sdm.
Fiskebuna(d), m. Fiskeredskaber. Tr. Stift. Ellers: Fiskebeine (Sdm.), Fiskevelde (Shl.), Fiskestell, Fiskegreide og fl.
Fiskefarm, m. Ladning af Fisk.
Fiskeforeldre, s. Fivreld
Fiskehꜳnk, f. Fiskedræt, Byrde af Fiske som ere ophængte paa et Baand. B. og Tr. Stift.
Fiskehjell, m. Stillads af Stænger, hvorpaa Fisk tørres.
Fiskekrok, m. 1) en Jernkrog, hvormed store Fiske trækkes ind i Baaden. Ogs. Klepp. 2) Medekrog (= Ꜳngel). Søndenfjelds. 3) Stjernebilledet Orion. Nogle St. Fiskekallanne og Fiskaranne.
Fiskelad, n. Stabel af Tørfisk.
Fiskeleite, n. Fiskeplads; den Dybde eller Afstand fra Landet, hvori man sædvanligst fisker med Snøre. Nordre Berg.
Fiskelus, f. smaa Insekter som opholde sig paa Fiskene. (Monoculus).
Fiskeløysa, f. Mangel paa Fisk.
Fiskemund, n. bekvem Tid til at fiske; den Tid da Fisken pleier at bide paa. Nordenfjelds.
Fiskerask, n. Affald af Fisk.
Fiskeskap, n. (el. -skapnad, m.), Fiskeskikkelse.
Fiskeslag, n. Art eller Afart af Fisk.
Fiskesnik, m. = Fiskehꜳnk. Ag. Stift.
Fiskesod (aab. o), n. Vand hvori Fisk er kogt.
Fiskesympa, f. = Marulk. Helg.
Fisketenner, pl. s. Kvanne.
Fisketerre, m. Veir til at tørre Fisk i.
Fiskevinda, f. en stor fremskridende Hob af Fisk i Vandet. Helg. Sdm.
Fiskevær, n. Strandsted, hvor Folk samles for at drive Fiskerie.
Fiskje, n. 1) Fiskerie. Hedder ogsaa Fisking, f. og Fiskri, n. — liggje te Fiskjes: opholde sig i et Fiskevær for at fiske. 2) den Tid, i hvilken de store Fiskerier foregaae; især Vaartorskefiskeriet i Februar og Marts. I Sdm. Fiskje, f. (i Fiskjenne). Isl. fiski, f.
fiskjen, adj. god til at fiske med (om Garn og deslige). Eit fiskje Ga’n. Nordre Berg.
Fisling, n. s. Fetling.
Fisksopp, m. Røgsvamp (Lycoperdon). Nogle Steder Fisball (aab. i).
Fit (aab. i), f. en opgjødet og græsrig Slette (Isl. fit). Paa Jæderen (hvor det hedder Fid eller Fed) er det mest brugeligt og betegner især Engen tæt ved Husene. I Hardanger: en Vold eller Slette hvorpaa Køerne ligge om Sommernætterne (altsaa en stærkt gjødet Plet). I Valders: en Slette med ujævn og busket Græsvæxt. (Sjelden). Gaardsnavnet Fit findes ellers overalt; i Søndm. har det i Fleertal Fitja
