(Fitjanne), og i Sammensætning en lignende Form, f. Ex. Fitja-garanne.
Fit, og Fite, m. see Fete.
Fita (aab. i), Fedme, det at noget er fedt. Mest i B. Stift. (Isl. fita). Af feit.
fita (aab. i), v. a. gjøre fed. fita seg: blive fed, om Kvæg. Nordre Berg.
Fitja (Fikkje), f. en Fid eller Dukke af Traad. Helg. I Sogn Fit, s. Fete.
Fitl (Filtj), n. unyttig Møie.
fitla, v. n. kludre, slæbe med noget som man ikke faaer rigtig istand; f. Ex. med et Baand som man ikke kan opløse. B. Stift (i de nordlige Egne udtales det filtje el. filsje). I Nhl. ogsaa fjatla; jf. fatra, fata, fetla.
fitna, v. n. see feitna.
Fitre, s. Fjetra.
Fivel, m. 1. Myrbunn, Kjæruld (Eriophorum). Sogn, Tell. (Isl. fifa). Jf. Myrdun.
Fivel, m. 2. Løvetand (Leontodon). Sdm. Isl. fifill. Ellers Gullboste, Kveldsvæve o. fl.
fivla (ii), v. n. parre sig, om Fugle. Tell. Ellers: fiva (Nfj.), viva (Sdm.), vina (Ørk.), fyne (Østerd.).
Fivreld, n. Papilion, Sommerfugl. Tell. Guldbr. I Hard. og Voss: Fibrelde; i Ndm. Fivrild; i Buskerud: Vervel. I Sdm. Fyrveld (om Falænerne); i Hall. skal det hedde: Forelde og Fiskeforeldre. (De andre Navne ere: Marihøna, Muruhøne, Marihane). Sv. fjäril; Isl. fidrildi og fifrildi; Ang. fiffalde.
Fjart, m. Fjert. fjarta, v. s. frata.
Fjas, n. Fjas. fjasa, v. n. fjase.
fjatla, v. n. = fitla. Nhl.
fjautre, v. n. snee, om et tyndt Sneefald. Sdm.
fjꜳg’, adj. fyrige, frisk, rask. Rbg. Tell. Kan maaskee i Forbindelse med fjelg. Jf. fjørúg. Fjꜳp, m. Fjog, Taabe. Sdm.
Fjꜳr, s. Fjor. — Fjꜳrs, s. Fjors.
fjela, v. n. søge, speide efter noget. Hard.
Fjelde (for Fjelgde), m. 1) Hygge, Behagelighed; 2) Varme (i Luften). Nordre Berg. Sdm. I Sdm. ogsaa Fjølde. Meget brugl.
fjelg’, adj. (n. fjelt), 1) behagelig, hyggelig. Søndre Berg. Sogn, Sfj. Ogsaa i Ørk.: fjølg. I Sdm. haves kun Modsætningen: ofjelg. 2) vakker, net, pyntelig, reen og pyntet. Nhl. Shl. 3) varm, om en mild og passende Varme. Sdm. I Romsdalen: fjølg. Hær æ so fjelt ꜳ godt. fjelg’e Mat (varm Spise). Findes ikke i beslægtede Sprog. Jf. Isl. volgr.
fjelga, v. a. (a—a), 1) pynte, gjøre rent og vakkert. Søndre Berg. fjelga seg: vaske og pynte sig. — 2) varme, gjøre varmt. Nfj. Sdm. I Romsd. fjølge. — fjelge upp Stovꜳ. fjelge Hendinne sine. Figurlig: ophidse, opirre En.
fjelgast, v. n. blive vakkert og net. Nhl.
Fjelgje, m. Hygge, Behagelighed; ogsaa: Nethed, Orden, Reenlighed. Nhl. og fl. Jf. Fjelde.
fjelgna (oftest: fjelna), v. n. varmes, blive varm. Sdm. og fl. Nogle St. fjølna. Figurlig: harmes, blive hidsig.
fjelgsleg (oftest: fjelsle), adj. hyggelig, behagelig. B. Stift.
Fjell, n. Fjeld, høit Bjerg. I Ndm. Fjill; ogsaa Fill (i Hevne). I Tell. Fjøll (især i Fleertal); i Sogn: Fjedl; i Sæt. Fjedd og Fjødd. (G. N. fjall). Til Fjells (te-fjels): til Fjeldet; ogsaa tilfjelds, høit oppe imellem Fjeldene.
Fjellbeite, n. Græsgang i Fjeldene.
Fjellbrun, f. Fjeldkant, øverste Rand af en Fjeldside. Ogs. Fjelltrøm, Fjellsrør.
Fjellbygd, f. Bygdelag høit tilfjelds.
Fjelldusk, m. s. Fjellros.
Fjellfok, n. Sneefog paa Fjeldene.
Fjellfolk, n. Folk som boe i Fjelddalene. Saaledes: Fjellmann, Fjellgut, og. fl. Undertiden ogsaa: Fjellbunad, Fjellmꜳl, Fjellvis, om Dragten, Sproget og Skikkene i Fjeldbygderne.
Fjellfross, m. et Navn paa Jærven. Nordlandene (?), Søndm. (Sjelden). See Fross.
Fjellgar(d), m. 1) en Fjeldrække, Bjergkjæde; 2) en Gaard paa Fjeldet.
Fjellgꜳnga, f. Gang i Fjeldene.
Fjellgras, n. Fjeldgræs, Fjeldurter.
fjellkjent, adj. om et Landskab, som har Fjelde og Fjeldnatur. Tr. Stift.
Fjellkjørr, f. smaa Buskvæxter paa Fjeldene; især Dvergebirk og Dvergpiil.
Fjellknatt, m. Bjergknold, Fjeldpynt.
fjel(l)leies, (for-leides), adv. over Fjeldene, paa Fjeldveien. Guldbr.
Fjel(l)lo, f. = Heidelo. Ørk.
Fjellmoe, m. 1) Solrøg, synlig Damp i Luften imellem Fjeldene. 2) Fjeldplanter som ere rige paa Blomsterstøv. Sdm. Især om Dvergepilen (Salix herbacea).
Fjellmot (oo), n. Punkt, hvor to Fjelde mødes i Horizonten. (Sjelden).
Fjellros (oo), f. en smuk Fjeldvæxt, som i Plantelæren kaldes Navle-Steenbræk (Saxifraga Cotyledon). B. Stift. Søndenfjelds ogsaa kaldet Fjelldusk. I
