Trondhj. Stift: Bergbruse. I Tell. Sifille.
fjellrædd, adj. svimmel eller bange for at gaae i de bratte Fjelde.
Fjellsig (aab. i), n. Væde som trækker nedad fra Vandaarerne i et Fjeld.
Fjellskap, n. Fjeldenes Skikkelse. Eg kjenne Land’e paa Fjellskap’e.
Fjellskarv, m. en Art Ryper.
Fjellskuggje, m. Skyggen af et Fjeld.
Fjellslag, og Fjellag, n. Fjeldrække. Hall. Vald.
Fjellslætte, n. Høslæt i Fjeldene.
Fjellsnær, n. Dvergebirk. Ndm.
Fjelltele, m. skovløs Fjeldmark. Ndm.
Fjelltind, m. en spids Fjeldtop.
fjellut, (-ette), adj. opfyldt af Fjelde.
fjellvand, adj. vant at gaae i Fjeldet.
Fjellveg, m. Fjeldsti. Ogsaa: Fjellstig (aab. i), især om en meget smal Vei.
fjelna, s. fjelgna. fjelsle, s. fjelgsleg.
fjelt, s. fjelg.
Fjera, f. Strandbred; s. Fjøra.
fjerm’, adj. rask, frisk, fyrig. Sdm.
Fjetra, f. Tværbaand; Nagle eller Støtte i en Slæde, hvorved Mederne og Overtræet forbindes. Sogn, Vald. Guldbr. Ørk. I Sdm. tildeels: Fitre. (Jf. Stavband). G. N. fjötr, Baand, Lænke.
fjetra, v. a. sætte En fast, som ved Hexerie; gjøre at En ikke kan komme af Stedet. Valders. G. N. fjötra, lænkebinde.
fjetra, adj. ubevægelig, fast-tryllet, om En som er saaledes greben af Forundring eller Overraskelse, at han ikke rører sig af Stedet. Han sto so han va fjetra. Nhl. Vald. og fl. Jf. forfjetra.
fjetrast, v. n. blive fast, forvikles, saa at man ikke kan komme ud af det. Ørk. og fl. Dæ fjetrast før’en (det gik istaa for ham).
fjogo (aab. o), i Sæt. neutr. af fjøre (ɔ: fire), f. Ex. fjogo Ꜳr, fjogo Naut; s. fire.
Fjoll, n. Fjas. Gbr. Helg.
fjolla, v. n. fjase, især: snakke letsindigt. vaase (Helg. Indr.); lege, især med Larm og Støi (Ørk.); lefle, drive letfærdig Spøg. (Sdm.) Sv. fjollas, vaase.
Fjom, n. Fnug, Støvgran. Eit lite Fjom: et lidet Gran. Eldfjom: fygende Ildfnug. Sfj. Sdm. Romsd. (Jf. Isl. hjóm).
fjona, v. n. nøle, hendrive Tiden. Nhl.
Fjor (for Fjord), m. 1) en Fjord, lang Havbugt. (G. N. fjorðr, fjörðr). 2) en stor Indsø. Søndenfjelds. (Ellers Vatn). I Sdm. hedder det Fjꜳr, men ellers alm. Fjor (oo). I Sammensætning Fjore, el. Fjora (ikke Fjors). Fjorebotn, m. den inderste Ende af en Fjord. Fjorebygd, f. Bygdelag ved en Fjord inde i Landet. Fjorefolk, n. Folk, som boe i Fjordbygderne; saaledes ogsaa: Fjoremann, Fjoregut, Fjorekꜳna og flere; ligesaa Fjorebunad, Fjoremꜳl, Fjorevis (om Dragten, Sproget og Skikkene i Fjordbygderne). Fjoregap, n. Mundingen af en Fjord (= Mynne).
Fjor-ꜳr(e) forrige Aar. I Fjoraare: ifjor. Nordre Trondhj. Ellers: ifjor (mest almindl.), ifjꜳr (Sdm. Sæt.); søndenfjelds udtales det tildeels: ifjol (med tykt l) ligesom i Svensk. Formodentlig beslægtet med fyrre, eller det forældede: fjerre (ɔ: fjernere). Hertil høre mange sammensatte Ord med Formen Fjors (oo), el. Fjꜳrs (Sdm.); f. Ex. Fjorskonn, n. Korn af forrige Aars Avl; ligesaa Fjorshøy, Fjorserter, Fjorsneter. — Fjorskalv, m. aarsgammel Kalv. Ligesaa: Fjorskid, Fjorslamb. Modsat: Ꜳrs.
Fjore (Grundtal), s. fire.
fjore (for fjorde), adj. fjerde. Sogn. Nhl. Vald. Guldbr. (Ellers: fjære). G. N. fjórði. fjore ꜳ tjugande: fire og tyvende. — Fjore Dag: fjerde Dag i en Høitidsuge. — fjore kvar (fjære kvar): hver fjerde.
Fjorføsle, f. Fiirbeen, s. Firføtla.
Fjoring (for Fjording), m. Fjordboer, En som er fra Fjordbygderne. Jf. Fyr Adskilles sædvanlig fra Fjorung.
fjorofoto, s. firafotom.
fjortan (oo), Talord: fjorten. Hedder ogsaa: fjorta (Vald. Rbg.), fjortꜳ (Nhl. og fl.), fjurten (Sdm.). G. N. fjórtán og fjúgurtan. — Fjortan Dagar: to Uger. Eit Fjortandags Arbeid Arbeid: Arbeide for to Uger.
fjortande (i Sdm. fjurtande), adj. fjortende.
Fjorung, oo, (for Fjordung), m. Fjerdedeel. — a) en Fjerdedeels Miil. Søndre Berg. Hall. Gbr. og fl. Ellers Fjæring. b) Fjerdedelen af en Hud (Vaskfjorung, Framfjorung). I Sdm. Fjꜳrung og Fjꜳring. c) en Deel af et Distrikt; see Fjæring.
Fjorungstykkje, n. Fjerdedelen af en Leiv (Fladbrød). I Sdm. Fjꜳrungsstykkje.
fjor-vand, adj. vant til at reise paa Vandet. Ag. Stift.
Fjorværing, m. Fjordboer. Helg.
Fjoræring, s. Firꜳring.
Fjos (oo), n. Stald for Køer og Faar; Fæhuus. Kr. Stift. Guldbr. — Ellers
