flyge (og fly), v. n. løbe, springe; see fljuga.
Flygjel, m. Pleiel (at tærske med). Tell. I Mandal Fløygjel (Fløyel). Ellers: Sligjel, Sloga, Tustr.
flykkje, v. n. flokke sig, løbe til flokkeviis. Sdm. (Sjelden).
Flys, n. Skjæl, Skal; s. Flus.
flytja, v. a. (flys’; fluste; aab. u og y), pille, flække Skallen af. Isl. flysja. flysje Konn: pille Kjernen ud af Korn (ligesom Fuglene). I Rbg. om at afskalle i Almindelighed. S. Flus.
Flyssa, f. 1) Klud, Lap; ogsaa Vaskeklud. Jæd. Tell. og fl. Sjeldnere Flygse (s. Flugse). — 2) = Dos, Stakk. Guldbr.
flyssa, v. n. om Sneen: falde i store Flokker. Gbr. (Jf. Snøflugse).
flyta, v. n. s. fljota og flytja.
flyta (flyte), v. a. (e—te), 1) drive, paaskynde; især om Veir, som letter et Arbeide, saa at dette kan gaae hurtigt. Nordre Berg. Sdm. 2) haste, skynde. flyte seg. Mest i Tr. Stift, hvor det ogsaa hedder: fløte (fløt’ seg), hvilket egentl. er fljota, af fljot, adj. — Isl. flýta. Jf. fløyta. flyteleg, adj. om Veir, som letter et Arbeide og gjør at det gaaer raskt. Sdm. og flere.
flyten, adj. driftig, rask i Arbeidet.
flytja, v. a. (flyt; flutte; aab. u og y): at flytte. Søndenfjelds. — Infin. hedder deels flykja (aab. y), deels fløta (G. N. flytja). I de andre Egne hedder det flytta (flytte), præs. flytte(r), imp. flytte. — flytte seg: bevæge sig tilside, tage en anden Plads. flytte til: tiltræde et Sted hvor man skal boe.
Flytning, m. Person eller Familie som flytter. B. Stift. (Vel eg. Flutning). Derimod: Flytting (Flytjing), f. Flytten.
Flytt, (m.), Bortflytning. Mest om en Bortjagelse. Dei fekk Flytt: de maatte pakke sig. B. Stift.
Flæ, n. Bark, især af Gran og Fure. Mandal. Jf. Flꜳ og flæ, v. a.
Flæ, og Flær, plur. s. Flꜳ.
flæ, v. a. (r—dde), forsyne et Garn med Flaa (ɔ: Flydholt, Kork, Bark eller deslige) paa Kanten. Shl. Kr. Stift. Heraf: flædd (n. flætt), forsynet med Flaa. Jf. kavla.
Flæde, f. et fladt Skjær, s. Fløde.
Flæe, n. en udstrakt og noget ophøiet Flade; en Plan med Skraaning til Siderne. Jæd. Formod. af flaa, adj.
flækje, v. n. see flikje.
flængje, s. flengja. Flærre, s. Flerra.
Flæs, n. en høi Banke i Søen, en Tange med meget grundt Vand omkring (?). Skal forekomme nordenfjelds, men er oftest kun et Stedsnavn.
Flæs, m. en liden Strøm, som rinder tyndt eller adspredt. Shl.
flæsa, v. n. (e—te), om en Strøm eller Fos: sprede sig til Siderne, rinde adspredt. Shl. Sdm.
Flø, m. Flydholt paa Garn. Ag. Stift. see Flaa. (= Fljøt, Kavl).
flø, adj. lunken, lidt varm (om Drikke, Vand etc.). Nhl. Sfj. I Sdm. haves flødd, i mjelkeflødd. (Isl. flóaðr). I Ørk. fly (Jf. ly). Hertil: fløna.
flø, v. a. lunke, varme. Sfj.
fløa, v. a. lægge lagviis sammen. Hard. Af Flo, ligesom floleggja.
Fløarmꜳl, s. Flodmꜳl.
flødd’, partic. stegen, opstegen; om Søen. Han æ mykje flødd’e. Af fløde.
fløde (fløa), v. n. (e—de), 1) strømme, skylle over. Dæ flødde ut-yve. S. Flod. 2) stige, nærme sig op til Flodmaalet; om Havet. (G. N. flœða). Modsat: fella, fjøra. Sjøen fløde (fløe): Søen er i Stigende. fløe laust: blive flot i Flodtiden.
Flø(d)e, f. et vidt eller fladt Skjær, som overskylles i Flodtid. Ndm. i Formen: Fløe; — Sdm. i Formen: Flæde. Jf. Flud og det Isl. flæði-sker.
Fløde, f. (kun i Fleertal), 1) Flod, i Havet. stora Fløde: Springflod. 2) Udtømmelse; Blodgang. Nordre Berg.
Fløde (Fløe), n. Oversvømmelse (= Flod, Flaum). Vassfløde. Nordre Berg.
Flø(de)val (Fløval), m. en Bugt, hvori Grunden ligger saa høit, at den bliver tør i Ebbetiden. Helg. s. Val.
Fløding, f. Havets Stigen. Sjøen ær i Fløding: Søen er i Stigende.
fløge, v. s. fljuga.
fløkja, v. a. (e—te), sammenvikle, bringe i Urede. Vest- og nordenfjelds. (G. N. flœkja). Af Flokje. Hertil flølkt’, og ihop-fløkt: sammenviklet, f. Ex. om Traad.
fløkjast, v. n. (est, test), sammenvikles.
Fløkje, n. 1) en Forvikling, Knude. Helg. og fl. 2) forviklede Omstændigheder, en Tilstand eller Stilling som er vanskelig at rede sig ud af. B. Stift.
fløna (flønna), v. n. varmes, blive lunken. Nhl. see flø.
Fløs, s. Flus. fløt, s. fljot.
fløta, v. s. fljota, flyta og flytja.
fløtt, s. flø. — Fløval, s. Flødeval.
Fløy, f. 1) Fløi, Veirhane. 2) Vimpel paa Master. (Rettere: Fløygja). Be-
