St. Forfoll, f. — koma i Forfall: blive forsømt eller forfalden. forfallen, adj. forfalden, forsømt, kommen i Uorden.
Forfang (-fꜳng), n. Fortræd, Fornærmelse eller Indgreb.
forfara (-fær, -for), v. a. gjennemsee, gjennemsøge. Dei forfore heile Skogjen. Ogsaa: undersøge, erfare, lære af Erfaring.
forfarast, v. n. forfalde, tage Skade.
forfjatla seg, gjøre et Misgreb, sætte sig selv i Forlegenhed. Nhl.
forfjetra, adj. forvirret, slagen af Overraskelse, Forundring eller Skræk. Søndenfjelds. (Egentl. bunden, som ved Hexerie; s. fjetra). I Sogn: forfjatra, og forfjotra. Andre St. forfjamsa; og i Sdm. forflamst.
forflamst, s. forrige.
forflægd’ adj. istandsat. — forflægje, v. a. sætte istand, ordne, forsyne. Sdm.
Forfoll, f. Hindring, s. Forfall.
forfrøysst, adj. forfrossen (af frøysa).
forfylgja, v. a. (e—de), forfølge.
forfælt, adj. forfærdet, forskrækket. (Af fæla). Ogsaa: forfært (som vel kunde udledes af Fꜳre).
forføtta, v. n. sætte ny Fod eller nyt Overlæder i Støvler.
Forføtte, n. nyt Overlæder i Støvler. B. Stift.
forgangast (e. -gꜳngast), v. n. (præs. forgjengst), blive til intet, ødelægges. B. Stift. Da æ so sterkt, at da kann inkje forgꜳngast.
forgiva, v. a. (-giv’, -gav), give for meget; ogsaa: give feil, uddele feilagtigt. forgive Kort: feilgivet Kort.
forgjera, v. a. forhexe. Hertil: forgjor(d), forgjort, forhexet; gal.
forgjøyma, v. a. gjemme feilagtigt (saa at man ikke selv finder Gjemmestedet).
forgripa (seg), gribe feil; forgribe sig.
forgylla, s. gylla.
forhalda, v. a. (held, heldt), hindre, tilbageholde. Nogle St. bruges ogsaa: forhalda seg ɔ: opholde sig (paa et Sted).
forhefta, v. a. forsinke, hindre.
forhuga, adj. meget lysten, dreven af en heftig Lyst.
forehyggje, v. s. vanhyggja.
Forhæva, f. Fare; s. Fꜳrhæva.
Foring (aab. o), m. Dobbeltgjænger, Skygge som gaaer forud for En eller varsler for hans Ankomst. Sdm. Ogsaa Spøgelser eller de Fraværendes Aander i Almindelighed. Jf. Foreign, Framfaring, Hug, Ham, Vardivle.
Foring (oo), f. Fodring o. s. v., s. fora.
Fork, m. et raaddent eller trøsket Træ. Tell. Jf. Fausk.
forkava, adj. overlæsset, belæsset med Arbeider og Omsorger. B. Stift.
forkjøla, v. a. kjøle for meget. Forkjøling, f. Forkjølelse (Sygdom).
forkjøyra, v. a. drive for meget.
forklædd, adj. 1) for meget klædt, tungklædt. 2) forklædt.
forkomast, v. n. komme bort, tabes.
forkomen, adj. 1) kommen i Knibe, forlegen, raadvild. B. Stift. 2) bortkommen, tabt.
forkunn, adj. 1) begjærlig, lysten. Gbr. E va sꜳ forkunn i dæ. 2) lækker, velsmagende, som nydes med Begjærlighed. Guldbr. I Ørk. og Indr. furkunn. (I svenske Dial. fårkänn). Jf. Isl. forkunnar, overmaade. — Hertil Forkunn-mat, m. (Gbr.), Furkunn-mat (Ørk.), sjelden og god Mad.
forlagd, s. forleggja.
forlata, v. a. (læt, let), forlade, tilgive.
forleggja, v. a. lægge feil. Hertil: forlagd, adj. forgjemt, lagt paa urette Sted.
forlegjen (leien), adj. 1) forligget, som har ligget for længe; f. Ex. om Træ. 2) i den nye Betydning: forlegen.
forlegsa, adj. forsinket, som har ligget længe i Havn. Sdm.
forlest’ adj. 1) forlæsset, for tungt (om Læs). 2) overlæsset, nedtrykt af Møie og Omsorg. Jf. lessa.
forliden (aab. i), adj. forløben, for langt fremskreden, om Tiden. Dæ va ingja Tid forlida (Sdm.): det var aldeles ikke for sent. Andre St. forle’en.
Forlik, n. Forlig; ogsaa Overeenskomst. forlikast, v. forlige sig. forlikte, adj. pl. komne overeens om noget.
forlova (seg), 1) love formeget; 2) forlove.
Form, f. Form, Mønster. (Nyt Ord).
formꜳ, v. a. (r-dde), formaae, kunne.
formegtig, adj. meget stor og svær. Nhl.
formeir, adj. bedre, fortrinligere. Ligesaa: formest (superl.) bedst, tjenligst. Ørk. Indr. Helg. ogsaa i Østerd. — Dæ all’ for-meste: det allerbedste. (I svenske Dial. förmer, förmest).
Fornissing, f. Fernis. (Fremmedt Ord).
Fornskap (oo), n. Befordring, Leilighed til at reise med. Nordenfjelds. (Jf. fora, v. a.).
fornæma, v. a. (pr. fornæm; imp. fornamde), mærke, bemærke, opdage. Meget brugl. i B. Stift. Dei ha fornamt Sild’a: de have truffet paa Sil-
