den, opdaget en Sildestiim. — Partic. fornamd’e.
fornøda, s. Naudsyn, Torv.
fornøgd, adj. fornøiet: s. nøgd.
Foro, f. s. Fura.
Forosk (el. Forrosk), m. s. Frusk.
forpanta, adj. tagen i Beslag, besat, ikke ledig. Sdm.
forrꜳdd, adj. 1) forledet, forvildet; 2) forlegen, kommen i Knibe. Helg.
forrꜳ(de), v. a. forlede, bringe En i Forlegenhed ved et uklogt Raad.
forrenna seg, forløbe sig.
Fors, m. og forsa, v. — s. Foss.
forsagt, adj. om Arbeide, som udføres efter Akkord, saaledes at Betalingen bestemmes forud, uden Hensyn til Arbeidstiden. Alm. Jf. Fyreloga, Ꜳlag.
forsaka, v. n. negte, afslaae et Tilbud. Nordre Berg.
forsedd (ee), adj. forsørget, forsynet. B. Stift.
Forset (aab. e), n. den forreste Bænk ved Bordet (nemlig paa den Side som vender til Døren). I Nhl. hedder det ogsaa: Forst. Nogle St. Langkrakk. (G. N. forsæti).
forsett, adj. 1) formeget ladet eller opfyldt; for trangt. 2) i neutr. slemt, ubeleiligt, vanskeligt at rede sig ud af. Gbr. Sdm. og fl.
forsjꜳ, v. a. (ser, sꜳg), see feil; f. Ex. forsjꜳ Kort’e sitt: tage Feil af sine Kort (i Spil). — forsjꜳ seg: forsee sig.
forsjꜳl (forsjꜳall), adj. forsigtig, klog. Skal bruges i Hard.
Forskjel, f. see Skil.
Forskyggje, n. et skyggefuldt Sted.
forskylda, v. a. (e—e), gjengjælde, vederlægge, betale. Mest om en Erstatning der skeer efter Godtbefindende uden at være beregnet eller fastsat.
forslꜳ, v. n. (slær, slo), forslaae, række til.
forsmꜳ, v. a. (r—dde), forsmaae.
forspyrja, v. a. med seg: forespørge sig.
forstaden, adj. som har staaet forlænge. Om Korn og andre Ting.
Forstand, n. s. Vit, Skyn. forstande (-stend, -sto’), v. a. forstaae. Tell. Hedder ellers forstꜳ. Jf. skyna.
forstirt (ii), adj. forgabet, tabt i Beskuelsen. Han sto reint forstirt’: han kunde ikke holde op at stirre.
forsumpra, adj. bortsløset. Sdm.
forsvara, v. a. forsvare. Hertil Forsvar, f. og n.
forsvoren, (aab. o), adj. afsvoren.
forsyna, v. a. forsyne. Ikke meget brugl.
Forsynd, f. den forreste Deel af et Fiskesnøre, nemlig en finere Snor eller Traad, hvorpaa Krogen (Angelen) er fæstet. B. og Tr. Stift. (Isl. forsenda?). Jf. Vad.
Forsytar, m. Forsørger. Nordre Berg.
Forsøla, f. Skygge; en skyggefuld Plads. Nordre Berg. og fl. (Isl. forsæla). Af Sol. Avsøla betegner det som er bortvendt fra Solen; Forsøla det som er beskygget.
fortaka seg (tæk’, tok), paatage sig for meget, anstrenge sig mere end man taaler.
fortelja, v. a. (-tel’, -talde), fortælle. Hertil: Fortel, n. (sjelden), og Forteljing, f.
fortena, (ee), v. s. tena.
fortenkja, v. a. fortænke, mistænke.
fortenkt, adj. fordybet i Tanker, meget tankefuld. Alm.
fortina (aab. i), v. a. fortinne. (Hedder ved Trondhjem: fortꜳnꜳ).
fortjona (-kjona), v. a. fordærve, gjøre Skade paa. Sogn.
fortrjota, v. n. (-tryt, -traut), fortryde. fortroten (aab. o), fortrydelig, vred.
forturka, adj. fortørret.
forvaksen, adj. forvoxen, for stor.
forvakt, adj. udvaaget, udmattet af lang Vaagen. Tr. Stift, og fl.
Forvant, n. Ærende. Nordre Berg. (Formodentlig et fremmedt Ord).
Forvar, (oo), n. s. under Fodr.
forvꜳga, adj. forvoven. Ein forvaaga Kropp: en Vovehals. B. Stift.
forvelle, v. a. halvkoge, tillave Kjød eller Hakkemad ved et lindt Opkog. Helg. Sdm. og fl.
forvenda, v. a. fordreie, gjøre ukjendeligt.
Forver (ee), n. en meget stærk Storm. B. Stift. Jf. Fꜳra Ver.
forvida, og forvidd (aab. i), adj. forvedet, om Kar hvori Staverne ere saa stærkt sammendrevne, at de ved Tætningen gaae ud fra Bunden. Den modsatte Feil hedder: vanvida (vanvea).
forvilja, v. a. ville En ilde. „Den so ein annen forvil, han sjøl forgjengst“: den som vil en Anden ilde, skal selv fare ilde. B. Stift.
forvinna, v. a. erhverve; s. vinna.
forviten (aab. i), nysgjerrig; videbegjærlig. (G. N. forvitinn). — Ei Forvita-Reis: en Reise som man foretager blot for at tilfredsstille sin Nysgjerrighed. B. Stift.
forøven, adj. 1) tvivlraadig, ubestemt. Hard. (Jf. vanøven; og æva (tvivle). 2) bly, forlegen af Undseelse. Kr. Stift. (især Tell.). Jf. varlꜳten, grannvar.
