rer fra Indlandet til Handelsstæderne, eller fra Stæderne til Landet. Ag. Stift (især Guldbr. og Hedemarken).
færre, compar. af fꜳ, adj.
Færsel, m. Færdsel. (Ikke meget brugl.).
Færti(d), f. Reisetid; især den Tid da Fiskeriet i Lofoden drives. I Helg. Farti (Falti).
færug (for ferdug), adj. 1) færdig, beredt, istandsat. Alm. (dog tildeels i Formen: færige, fælug, fælau). — 2) frisk, førlig, ved god Helbred. Mest i Helg. (farug, falug). Mere udbredt er: ufærug (ofærig) i Betydningen syg.
fæsk, og fæskjen, — s. fersk.
Fæsl (Forbinding), s. Fetl.
fødd, partic. 1) fostret, opfødt; 2) født.
føde (føa, føe), v. a. (e—de), 1) føde, opfostre; nære, underholde. G. N. fœða. Jf. Fodr, Fodnad, Fostre (som forudsætte en ældre Form: foda). 2) føde, bringe et Foster til Verden. Kun om Mennesker. (Om Dyr: unga, yngja og fl.). føde seg: ernære sig, finde Ophold. føde fram: fostre over Vinteren, fodre Kvæget indtil det selv kan søge Næring. — fødande, adj. vel værd at opfostres.
Føde (Føa, Føe), f. Føde, Næring. Fø(d)e, n. et Kuld, Yngel som opfostres paa een Gang; især et Kuld Fugleunger (Fugleføe). Østerd. Jf. Legde.
Fø(de)bøle, n. Jord med Hensyn til Næring. Ørk. Eit godt Føbøle: en god Gaard, et Sted hvor man kan nære sig godt.
Fø(de)flaga, f. s. Føderid.
Fødeflekk, m. Modermærke, medfødt Plet paa Huden.
Fødeland, n. Fødeland; Fødeegn (sjeld.).
Fødenaut, n. Nød som fostres for Betaling.
Fø(de)rꜳ(d), n. (f.), Aftægt, Afgift til den forrige Besidder af en Gaard. Gbr. Hedemarken, Østerd. (Føerꜳ). Ellers: Kor, Folga, Hold, Livaure og fl.
Føderid, f. det sidste Anfald af Fødselssmerterne; den Stund da Fødselen foregaaer. Sdm. (hvor det dog oftere hedder Ljøsrid). Ellers: Fø’flaga (Helg. og fl.), Fø’inga-ri’ (Sogn). Isl. fæðingarhríð. See Rid.
Fødestad, m. Fødested (sjelden).
Fødevit (aab. i), n. Forsynlighed, Klogskab i at søge Næring.
Fødnad (Fønna), m. Opfostring af Kvæg. Dær æ ein stor’ Fønna ɔ: der fødes mange Kreature. I Sdm. Fodnad (Fonnad).
Fødsl (Føsl), f. 1) Fødsel. Hedder Fødsel (Føssel), m. 2) Modermunding, Fødselslem. Sdm. (Alvorligt og ikke obscønt).
Fødsla (Føsle), f. Opfostring; Vinterfodring. Mest i Ag. Stift. Ei Ku-føsle; Sauføsle (ligesom: Fo’r og Fostr). Gbr. og fl.
Fø’inga-ri, f. see Føderid.
Føl, s. Fyl. — følje, s. fylgja.
før, adv. s. fyrr. — Før, m. s. Fyr.
Før, f. Føre (paa Veiene). B. Stift. Bruges ofte i Fleertal; f. Ex. Da vart go’a Førenna: det blev et godt Føre. (Voss). G. N. fœrð.
før, adj. 1) fremkommelig, som man kan befare eller komme over. Mest i neutr. (ført). Dær æ godt ført: man kan godt reise der. (Kr. Stift). G. N. fœrr. Jf. Talemaaden „telja ført“: forestille en Ting som let gjørlig. 2) farende. Kun i Sammensætning: seinfør, høgfør, harfør, einfør og fl. Af fara (imp. for). 3) bekvem, duelig, som er istand til noget (eg. som kan fare). Eg æ ikje før’e te da (Søndre Berg.). Hedder ogsaa: ført’ (Han æ ikje ført’e te da). Nhl. Shl. Jf. gangefør, flakkfør, vanfør. 4) hjulpen, tjent med noget. Han æ ikje før’ mæ da. Nhl. Shl. Hedder ogsaa ført’. 5) før, stærk, kraftfuld. Mere alm. Ogsaa før, fyldig (sjeldnere). Jf. fyrug.
føra, v. a. (e—te), 1) føre, bringe, transportere (især tilvands): ogsaa: skydse, sætte over en Fjord eller Aa. G. N. fœra. 2) flytte, skyde noget tilside uden at løfte det op (f. Ex. et Bord, en Seng, en Kiste). Jf. yta, skuva, flytja. 3) fremføre, komme med, faae paa Gang. Ein skal bꜳde høyra rett ꜳ føra rett: man skal baade høre rigtigt og fortælle det rigtigt. føre Drøse: løbe med Sladder. (Nordenfjelds). føre Folk ihop: stifte Uenighed imellem Folk (B. Stift). Forøvrigt bruges ordet her ikke i saa mange Forholde som i Dansk.
førande, adj. som kan føres.
førast, v. n. blive Føre, blive god Vei. (Sjelden).
Førdur, s. Fyredugur. — føre, s. fyre.
Føre, n. 1. Tøi, Varer eller Sager som man fører med sig. Mæ Bꜳt ꜳ Føre: med Baad og Ladning. — Betydningen: Redskab, Middel (G. N. fœri), er ikke funden, men forudsættes i Eldføre; jf. Mꜳlføre.
Føre, n. 2. 1) Føre, Veienes Beskaffenhed, forsaavidt denne beroer paa Veiret og Aarstiden. Vinterføre, Sumarføre, tungt Føre, hart Føre o. s. v. Under-
