formedelst Optørring. Meget udbredt. (Isl. gisinn). Jf. gresen.
Gisl (Gjilsj), m. Bisol; see Gil.
gisna (aab. i), v. n. blive læk; om Kar som ere optørrede. Isl. gisna.
gissa, v. n. og a. (a—a), gjøre Gisninger, gjette, falde paa, formode. Sv. gissa. Den som gissa, han enten lyg elder segje sant.
Gisse, n. Gisning, Gjetning. Guldbr. og fl. E sa dæ pꜳ eit Gisse. Ellers Gissing, f.
gistent, s. grestent.
gita (aab. i; ogs. gjeta), v. a. og n. (git’; gat; gjete, el. gote, aab. o). 1) nævne, omtale, berøre. Meget brugl. især i de nordlige Egne. G. N. geta. Han gat dæ inkje: han talte ikke et Ord derom. Me ha inkje haurt anna gjete: vi have ikke hørt andet. Saaledes mest med Negtelser. Jf. namngjeten, vidgjeten, fꜳgjeten. — 2) gjette, nævne efter Gisning. gita Gꜳtur. git kor mange dæ va. — 3) sætte eller antage; f. Ex. Æg gat um dæ va aldre sꜳ lꜳngt, sꜳ sku æg gꜳtt ɔ: lad være at det var nok saa langt, eller: hvor langt det end var, saa skulde jeg gaaet. Ryfylke. I B. Stift: Eg va tefreds um dæ va aldre so lꜳngt o. s. v.
gitande, adj. som kan nævnes eller gjettes. Dæ va ikje gjitande (værdt at nævne).
Giting, f. Gjetning, Øvelse i at gjette.
gitla (gjiltja), v. n. lure, speide, passe Leilighed til noget. Nordre Berg. Jf. gjæta. (Maaskee det anførte Gisl ogsaa hører hertil).
Git-or(d), Gjetor, n. Rygte, Ry; Navnkundighed. Dæ gjekk Gjitor’e ’ta dei: der gik et stort Rygte om dem. Meget udbredt. (Tell. Buskr. Nhl. Sdm. og fl.). Ein Gitors-mann: en navnkundig Mand.
gitvis, adj. nem til at gjette.
giva (aab. i), v. a. (giv’; gav; gjeve), at give. Inf. ogsaa gjeva (aab. e) og gje (gi). Præsens hedder ogsaa: gje (gji); Imperf. ga; Supinum ogs. gje og gjitt, men i Søndre Berg. gove (aab. o) og forkortet: goe, go (aab. o). — Betydning: 1) give, meddele, lade faae; overrække, uddele. 2) forære, give til Eie uden Vederlag. 3) afgive, bringe, frembyde (om Jorden, eller om en Næringsvei, et Arbeide). 4) afstaae, yde, erlægge (Afgift, Betaling). 5) gjøre at, lade skee. Mest i Ønsker i Formen: giv, eller alm. gje! (Jf. Dansk: gid). F. Ex. Giv at han mꜳ koma (el gji han o. s. v.): gid han maa komme. Gji dæ va gjort! 6) med seg: begive, forføie sig. giva seg (gje se) betyder ellers: a) bøies tilbage, svigte, ikke være stærk nok; b) stilles, sagtne, formildes; c) give tabt, holde op at gjøre Modstand; d) lide Skade eller Svækkelse (f. Ex. Han gav seg ikje stort fyre dæ); e) jamre sig, vaande sig, vise Tegn til Smerte. — gje seg unda: gaae tilside, flytte sig lidt. Saaledes ogsaa: „gje deg hit“ (flyt dig hid); „gje dokk’ innar ꜳt Bor’e“ o. s. v. gje seg frꜳ: skille sig fra. gje seg atte: blive efter, ikke følge med. (Ogs. gje seg fyre). giva seg til: a) nøle, tøve, blive efter; b) indlade sig paa, give sig i Færd med. gje seg te Ro: begive sig til Hvile. — giva ette: give efter, lade gaae. giva ihop: forene; ægtevie. (Hertil: ihopgivne ɔ: ægteviede). giva imillom: lægge til ved et Bytte for at udjævne Forskjellen. giva inn: indgive, indskyde (en Tanke). gje pꜳ: drive paa, gaae dygtig løs paa. giva til (gje te): tillægge, tilskyde. — giva um: skjøtte om, ændse, bryde sig om. Sogn, Hall. og fl. I Helg. gje se(g) um. giva godt: give gode Ord, være blid og føielig. Tell. Modsat: giva vondt: true eller angribe, vise Trods. — giva Fangj’e: omfavne En. giva Munnen: kysse. giva Brøst’e: give Die. Hedder ogsaa „giva suga“ (gje sue), om Dyr og Mennesker.
givande, adj. som kan gives, som man kan være bekjendt at give En.
Givar, m. en Giver. „Givar ꜳ Attetakar“: En som kræver sine Gaver tilbage.
givast, v. n. (givst; gavst; gjevest), svækkes, blive affældig og skrøbelig. B. Stift. Jf. giva seg.
Giving, f. 1) Given, Meddelelse o. s. v. 2) Foræring. Han fekk dæ te Giving ɔ: som Gave, for intet. Hedder ogsaa: „te givande“. 3) det som gives eller uddeles paa een Gang. Tvo, tre Givinga(r). Fyste Givingja o. s. v.
givmild, adj. gavmild. Søndre Berg. (Isl. gjafmildr). Jf. gjæv.
Givnad, m. 1) Held, Lykke, Fordeel. 2) Aandsgaver, Anlæg, Talent. Meget brugl. i Sdm., ogsaa i Nhl. og fl. 3) Sind, Sindelav. Sogn (hvor det udtales Gjibna). Jf. Gꜳva.
gjara, og gjꜳrꜳ; s. gjera.
gje, 1) giv, giver og givet; s. giva; 2) gaaet, s. ganga.
Gje (for Gjed), n. Sind, Tanker, Minde.
