gnaga, v. n. og n. (gnæg’; gnog; gnegje), 1) gnave. G. N. og Svensk gnaga. 2) græsse; æde paa Marken (om Kvæg). Jf. nagga. 2) slæbe og slide, uden at udrette stort; ogsaa: trygle, søge uafladelig efter noget. I mange Dialekter har Ordet svag Bøining (a—a). Inf. i Gbr. og Ørk. gnꜳgꜳ; derimod: knaga, i Nhl. og fl. Mange af de følgende Ord have ogsaa deels kn, deels gn, og deels n i Dialekterne.
Gnaging, f. Gnaven; ogsaa Tryglerie.
gnagsa, v. n. slæbe, slide. Sdm.
gnaldra, hvine, skrige; s. gnella.
Gnallefrost, n. en stærk, bidende Kulde. Sdm. og fl. I Helg. Gnallerfrost.
gnallhart, adj. n. steenhaardt, overmaade haardt. Nordre Berg. Man siger ogsaa: „gnallende hart“, og ligeledes: „hart so Gnall“; men hvad dette Gnall betyder, er ellers ubekjendt. Jf. gnella.
Gnasse, m. Benævnelse paa en Dreng, især en som er meget urolig og dristig. Sogn, Sdm.
Gnaur, m. en Gnier. Helg.
Gnaus, s. Knaus.
gnavle, v. n. gnave smaat og langsomt. Sdm.
gnꜳka, v. n. (a—a), knarke, larme. Nordre Berg. (Isl. gnaka). Jf. gniksa.
gnꜳle, s. gnella.
gnegjen, part. gnavet, skrabet. Tell. og fl. Mere alm. er gnaga.
gneista, v. n. (a—a), gnistre, skyde Gnister. Nogle Steder: neista; ogsaa gneistra og neistra.
Gneiste, m. Gnist, Funke. (G. N. gneisti). Hedder ogsaa Neiste (i mange Dial.) og Kneiste (sjelden). I Sdm. bruges Neiste med Betydning af Barn eller Arving (vel egentlig en Spire el. noget opvoxende); f. Ex. D’æ vondt te inkje ha ein liten Neiste ɔ: det er ondt at være barnløs, at see sin Slægt uddøe.
gneka, s. gnika. gneldre, s. gnella.
Gnell, m. Hviin, Skrig; idelig Jamren. Hedder ogsaa Gnoll og Noll. Ligesaa Gnꜳl, om et ideligt Overhæng.
gnell, adj. skarp, hvinende, skingrende; om Lyd. Tell. Buskerud og fl. Jf. kvell.
gnella, v. n. (gnell; gnall; gnolle) 1) skrige med en skarp og hvinende Lyd, ligesom Hundene naar de lide Smerte. B. og Tr. Stift; sjeldnere i Ag. Stift. 2) hvine, knirke, skrabe (om tørre og haarde Sager). Dæ va so hart at dæ gnall. (Jf. gnallhart). 3) tale med en skarp og hvinende Stemme. Tell. Buskerud. Ellers ogsaa at klage og gjøre Larm, raabe idelig paa det samme. Nogle Steder gnꜳle. Ordet hedder ogsaa: nelle (Sdm. og fl.), knella (Nhl.?), gneldre (Gbr.) og gnaldre. — Sv. gnälla.
gnellen, adj. skarp, hvinende (om Lyd).
Gnelling, f. Hvinen, Skrigen.
gnellmælt, adj. som har en skarp og hvinende Stemme. Tell. og fl.
gnelt, adv. skarpt, hvinende. Han snakka sꜳ gnelt. (Buskerud).
Gnerre, f. en skarp og kold Vind. Sdm. Jf. Nare.
gnette, v. n. gnett’; gnatt; gnotte) om en svag Lyd, og ligesaa om en svag Bevægelse. (Jf. knetta). Sdm. Ndm. Ørk. Dæ gnatt ikje ’ti ’nꜳ ɔ: man hørte ikke en eneste Lyd af ham. Dæ gnett’ ikje fram: det kommer ikke af Pletten. (S. nita). Dei æ so tette at dæ gnett’ ikje um dei: de ere saa tætte, at der kommer ikke den mindste Draabe igjennem dem.
gni (el. gnide), v. s. gnika.
gnika (aab. i), v. a. (a—a), 1) gnide, rive, skure. Meget udbredt i forskjellig Form: gnika, gneke; knika (Nhl. Mandal), nike, neke (Sdm. Hall. og fl.). Jf. gnura. 2) arbeide smaat og langsomt, holde længe ved med det samme. (Mest spotviis). Jf. gnaga. 3) gnie, vise en gnieragtig Forsigtighed, søge med Udholdenhed efter smaa Fordele. B. og Ag. Stift.
Gniking (Gneking, Neking), f. Gniden; Udholdenhed med Smaating, Prutten, Gnierie.
gnikjen, adj. gnieragtig, som viser en smaalig Sparsomhed. I Hall. nekjen.
gniksa, v. n. knirke, skrabe (om en Dør, et Hjul og deslige). Nordre Berg. Andre Steder gnistra. Jf. rikta, gnella, knerka.
gnista (ii), v. n. (e—e), klynke, hvine med en svagere Lyd (ligesom Hundene naar de ville have Mad eller ville ind i Huset). Ellers gnistra (Ag. Stift), knista (Jæd. og fl.), niste (Sdm. og flere).
gnistra, v. n. 1) klynke, hvine; s. gnista. 2) knirke, hvine, skrabe. Søndenfjelds. (Isl. gnísta). Ellers gnella, gniksa.
Gnit (aab. i). f. Gnid, Luseyngel. Ogsaa: Gnet (ee), Gnitr, Knit.
gnitra (aab. i), v. a. gjøre noget alt for smaat eller fiint. Gnitr, n. Noget som er meget smaat. gnitrende smꜳtt: overmaade smaat (f. Ex. om Skrift).
gnog (gnavede), s. gnaga.
