Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/161

Denne siden er korrekturlest

Rungstut. Ellers Gra’ukse, Tiung, Tjor, Bol.

greia, s. Greide.

greid (grei), adj. 1) rede, ikke sammenviklet; saaledes om Haar eller Traad, som er let at adskille og ordne (modsat: flokjen); ligesaa om Træ, som har lige Aarer og er let at kløve eller høvle. Alm. og meget brugl. (G. N. greiðr). — 2) simpel, ligefrem, let at forstaae eller behandle. Ei grei(d) Sak. Eit greidt Arbeid. Ogsaa klar, tydelig; f. Ex. greidt Maal. — 3) om Mennesker: ordentlig i at afgjøre sine Sager, paalidelig, dygtig til at bringe Orden og Rede i Tingene. Undertiden ogsaa: ligefrem, let at komme tilrette med. Han æ ikje grei: han er ikke at spøge med; det er vanskeligt at disputere med ham.

greidd, part. redet, ordnet, udviklet.

greide (greia), v. a. (e—de), 1) rede, udvikle, bringe i Orden. Alm. (G. N. greiða). 2) ordne, afgjøre en Sag, opgjøre et Regnskab eller et Mellemværende. 3) udvikle, forklare, gjøre klart og tydeligt. Han greidde dæ so væl fyre oss. — greie Hꜳr’e (rede Haaret). greie Ga’n (lægge Garnene rede til Udsætning). greia seg: rede sig ud, komme ud af det. greia fyre seg: gjøre Rede for sig. greie frꜳ seg Skulda: betale sin Gjæld. Jf. greidest.

Greide (Greia), f. 1) Rede, Orden, ordentlig Stilling. Ei go’ Greie. Dæ va ingja Greie pꜳ dæ. 2) Ordning, Afgjørelse, Opgjørelse af et Mellemværende. gjera Greie pꜳ. gjera Greie fyre seg (klarere for sig). fꜳ Greia ’pi Hand’a (faae Betalingen strax). 3) Redskaber, Sager, Tilbehør. Arbeidsgreie, Fiskegreie o. s. v. Jf. Reide. Ogsaa Indretning, Anstalt; Anliggender eller Sager i Almindelighed; f. Ex. Skiftegreia (Skiftevæsenet), Skytsgreia (Skydsvæsenet); heile Greia (den hele Sag), snꜳle Greiur (fortræffelige Anstalter). Tellemarken.

Greide (Greie), n. 1) Hestesæle med Tilbehør. Meget brugl. i Tr. Stift og Helg. 2) Drættet eller Skaglerne paa en Plov. Sdm. (i Formen Greide).

Greidekamb, m. Redekam.

greidest (greiast), v. n. 1) blive rede, skille sig, udvikles (s. greid). I indskrænket Forstand: slippe Efterbyrden (= buast). 2) klare sig, udvikle sig, komme til en Afgjørelse (om forviklede Sager). Eg veit ikje kor dæ greiest: jeg veed ikke hvor Knuden skal løses, hvad Ende det vil faae. Imperf. greiddest.

Greide-tre, n. et Slags Kam i en Væv.

grei(d)før, adj. flink, behændig, som udretter sine Ting med Orden og Færdighed. Kr. Stift. — I Gbr. greifaren.

Greiding, f. Ordning, Udvikling.

Grei(d)ing, m. en flink Karl, En som er dygtig til at bringe sine Sager i Orden. Tr. Stift (Greiing).

greidmælt, adj. som taler reent og tydeligt.

Greidsla, f. Rede Ordning; Opgjørelse. Udtales: Greitla (ved Bergen), Greltje el. Grelsje (Nordre Berg.).

greidstilt, adj. om Bøger, som have en reen og tydelig Skrift.

greidt, adv. ordentligt; klart, tydeligt; ogs. simpelt, ligefrem. lesa greidt. Eg sꜳg dæ so greidt. Dæ gjeng so greidt, o. s. v.

greidtalande, s. greidmælt.

greidtøk, adj. nem til at gribe det rette, flink, færdig, som ikke ofte tager feil. Sdm. Jf. tøk.

Grein, f. 1. 1) en Green. G. N. grein. 2) en Art, Afændring, afvigende Form. Ei Grein av ein Sjukdom.

Grein, f. 2. Skik, Orden, Rede og Rigtighed. (Meget brugl. nordenfjelds). Ogsaa: Afgjørelse, Tilendebringelse af en Sag. (Nordre Trondhj.). Ligesaa: Sag, Anliggende. (Indr. sjeldnere). Dæ va gjort mæ Grein, ɔ: ordentlig, med god Skik. D’æ ingja Grein pꜳ dæ. fꜳ Grein pꜳ (faae Rede paa). Jf. G. N. grein, Forskjel.

greinast, v. n. forgrene sig, dele sig ligesom Grene. Ogsaa greina seg.

greinlaus, adj. uordentlig, forvirret, i Urede. Nordenfjelds. I Sdm. greinalaus’e. Meget brugeligt. — Heraf Greinløyse (i Sdm. Greinaløyse), f. Uorden, Forvirring, daarlig Tilstand; ogsaa Skjødesløshed, Ligegyldighed. greinleg, adj. rede, ordentlig, som er i tilbørlig Stand. Helg. 2) nøiagtig, akkurat. Helg. Namd.

greinleg, adv. ganske, nøiagtig.

greinug, adj. punktlig, ordentlig. Tr. Stift (greinau).

greinut, adj. grenet.

Greip, f. 1. Greipa,r), Møggreb, Møggaffel; ogsaa saa meget Jord som kan holdes paa en Greb. Maaskee alm. Sv. grepe.Greipatꜳg, f. Green eller Spids i en Greb. Greipajark (nogle Steder -jarte), Tværstykkerne i samme.

Greip, f. 2. 1) Grebet i Haanden (s.