Tværstykker (s. Okje). Alm. (Sv. grind; G. N. grind). — 3) et lidet Gjærde, en Fold eller Kreds af Grinder, hvori Kvæget indelukkes. Tell. — Begrebet af en Række eller Kreds findes ogsaa i Kvalgrind (s. d.). — Grind kaldes ogsaa et Redskab som bruges ved Vævning af Baand, og dannes af en tynd Skive der er udskaaren i smale Spiler ligesom en Rist eller en lukket Kam. (Hosebandgrind). Jf. Islandsk grind (Sprinkelværk); Ang. grindel (Gitter).
grinda, v. n. lukke ved Grinder (sjelden; danne en Fold for Kvæget. Tell.
Grindarim (aab. i), f. s. Rim.
Grinderei(d), f. en Række af Led eller Grinder til en Fold; sædvanlig 12 Stykker. Tell.
Grindesag, f. en Sav med Spænding; den almindeligste Sav, hvis Blad holdes udspændt ved en Snor og et Par Spændtræer. Søndenfjelds. Forskjelligt fra Handsag, Sinkesag og fl.
Grindestol, m. Stol med sammensat Ryg (i Form af en Ramme eller et Gitter). Tell. Forskjelligt fra Kubbestol og flere.
grinen, adj. barsk, vranten.
Gring, m. s. Gredung.
Grining, f. Grinen, barske Miner.
Grip (aab. i), n. 1) Greb, Griben; undertiden ogsaa Begreb; 2) Sted som er paagrebet, eller som viser Spor af en Griben; 3) en Sygdom, som fordum troedes foraarsaget derved, at et Gjenfærd eller Spøgelse havde berørt En. Ellers Trollgrip.
gripa (aab. i), adj. flink, dygtig. Søndenfjelds. (Nogle St. grepa). Hedder ogsaa gripaleg. Tell. Jf. gresk, drusteleg.
gripa (ii), v. a. (grip’; greip; gripe, aab. i), 1) gribe, tage, faae fat paa. Tildeels søndenfjelds. (I B. Stift hedder det taka og triva). G. N. grípa. — gripa til, i figurl. Forstand, er mere alm. — 2) omfatte, naae omkring med Fingrene eller Hænderne. Dæ va so tjukt, at ein kunna ’kje gripe dæ.
gripande, adj. som man kan omfatte.
Gripe (aab. i), m. 1) Grebet i Haanden, Rummet imellem Tommelfingeren og de andre Fingre. I Ørk. Greip, f. — 2) en Haandfuld. Søndenfjelds.
Griping (aab. i), m. Haandfuld, saa meget som man kan holde imellem Fingrene. B. Stift, Gbr. og fl. — Nogle St. Gripung. Jf. Kræming.
Gris (ii), m. (Fl. Griser), 1) Sviin (i Almindelighed, uden Hensyn til Alder eller Kjøn). Næsten alm. 2) Svineunge (Dansk Griis). Nordre Trondhjems A. Ellers Gris-ungje. — Som Øgenavn hentyder Gris deels paa Ureenlighed, deels paa Vrantenhed og idelig Knurren; det ansees ikke for saa grovt som „Svin“. — Grise (Fl.) er ogsaa et Navn paa Hybenkjerner.
Grisebøle, n. et Kuld af Grise. Derimod: Grisebol, n. Leiested for Sviin. B. Stift. — Andre Sammensætninger: Grisefær, f. sviinsk Adfærd. Grisehus, n. Svinestie. Griselag, n. Svinenatur. Griseskap, n. Svineskikkelse. Griseslag, n. Race af Sviin. Grisetonn, f. Huggetand af et Sviin.
grisa, v. n. 1) om en So: faae Unger. 2) søle eller rode som Sviin.
grisen (aab. i), s. gresen.
Grisl, f. Bagerskovl. (Sv. grissel).
grisla, v. n. sysle, bestille. B. Stift.
griug, flittig, travl; s. griddig.
Griung, s. Gredung. — grive, s. grava.
griven (aab. i), graven (s. d).
Grjon (oo), n. 1) Kornvarer, Meelmad; Alt det som tillaves af Kornet, i Modsætning til Suvl o. fl. — Alm. i forskjellig Form. 2) Deig, til at bage af. B. Stift, og videre. 3) Gryn. Hardanger. (Isl. grjón). Ordet hedder. Grjon (Søndre Berg. og fl.), Gron (Tell. Gbr.), Grjøn (Vald. Sdm.), Grøn (mest alm.).
grjona (grøna), v. n. lave Deig (sjelden).
Grjonkno(d)a, el. Grønknøa, f. en stor Deigklump. — Grjon-emne, n. en liden Deigklump til et Brød.
grjonlaus, adj. som mangler Kornmad (Meelmad). Heraf Grjonløysa (Grønløyse), f.
Grjonvare(r), pl. f. Kornvarer.
Grjot (oo), n. 1) Steen, Steenart, med Hensyn til Beskaffenhed. D’æ godt Grjot i denne Kvenn’en. (G. N. grjót, Steen). 2) Sandsteen, Brynesteen. Ellers: Brynegrjot, Slipesteingrjot. 3) Klæbersteen. Jf. Blautegrjot. — Formen er forskjellig: Grjot (Søndre B.), Grot (Tell. Gbr.), Grøt (mest alm.).
Grjot-omn (Grøtomn), m. Kakkelovn af Steen (Klæbersteen).
Grjotskꜳl, f. Skaal, Kop af Klæbersteen.
Griotslag, m. Steenart.
grjupe (knuse), s. grupe.
Gro, f. (Fl. Grø, r), Padde, Tudse-Frø (Rana Bubo). Overalt nordenfjelds; ligesaa i Sdm. Gbr. og Hedemarken. (Jf. Podda). Sv. groda: Gam. T. krota. Som Skjældsord hentyder det
