Sammensætning har det oftest Formen Guta, især i B. Stift. Voxne Drenge, som ere i Tjeneste, hedde ellers Dreng og Svein; yngre kaldes: Vꜳk, Glunt, Styving; og med mindre Agtelse: Strik, Pøyk, Kate, Klebb, Gorre, Hyn, Hyl, Gypling.
Gutabadn, n. Drengebarn. (B. Stift). I Tell. hedder det Gutebꜳn. — I mindre alvorlig Tale siges Gut-ungje; i B. Stift: Guta-ungje.
Gutalag, n. 1) Drengeselskab; 2) Drengemanerer, Smaadrenges Skik.
gutakjær, adj. om Piger som gjerne vil være hos Drengene.
gu-tor (aab. o), el. gutꜳr, Udtryk hvormed man tilbyder En at drikke. Ogsaa i Sverige. Efter Ihre kan det forklares som: godt Aar! og ellers som: god Taar! (s. god).
Gutu, Vei, Gyde; s. Gota.
Gvarv, gvor o. s. v. see kv.
Gye (Jye, el. Jøye), f. Kjedelbjælke i Skorstenen (= Randꜳs). Sætersd. — I alle de følgende Ord læses gy som gjy (jy).
Gygr (aab. y), f. Jættekvinde, Berg-Risens Kone. Sogn, Søndre Berg. Hall. og fl. I Tell. Gyvr; i Sdm. kun som forældet: Gjure; i Helgel. Risgjura. (Udtales tildeels: Gjygg’er, Gjøgger). G. N. gygr.
Gygrasop (oo), m. en kvastformig Udvæxt paa en Green; en naturlig Krands af Kviste. Sogn. Ellers: Marisop (Sdm.), Simonsvipu (Tell.).
Gyl, m. Bjergkløft; s. Gil.
gyldig, adj. gyldig; jf. gild.
Gyldra (el. Gylra, aab. y), f. Vandstrøm eller Fos i en smal Bjergkløft. Nordhl.
gylla (gjylle), v. a. (e—te), forgylde. G. N. gylla. Heraf: gylt ɔ: forgyldt.
Gylling, f. Forgyldning.
gylme (jølme), v. a. afdele et Huus indvendig ved Mellemvægge. Gbr.
Gylming (Jølming), f. Mellemvæg, Skillevæg imellem to Rum; ogsaa et saaledes dannet Rum. Gbr. Ørk. — I Sdm. hedder det Gimling (Gjimbling), m.
Gylta (eg. en So), s. Berggylta.
Gymber, s. Gimbr.
gyne (jyne), v. n. stirre, gabe efter noget. Gbr. Østerd. I Sogn. gina.
Gypling (Jøpling), m. Smaadreng, Grønskolling. Buskerud.
gyra (for gyrda), v. a. (e—te, el. a—a), 1) omgjorde, sammenbinde, indpresse med et Reb, surre et Læs fast. 2) baande, slaae Baand paa et Kar. Udtales i B. Stift gjyra (aab. y); ellers: gjøre el. jøle (Tr. Stift), gjure (Rbg. Tell.), gjule, med tykt l (Hall.). G. N. girða, gyrða. — Af Gjor.
Gyre (for Gyrda), f. Gjord, Baand (s. forrige). Sjelden, undtagen i Rbg. og Tell. hvor det hedder: Gjure. I Mandal betegner Gjure ogsaa Mælkekar (= Kolla).
Gyremun (Gjøremon), m. Smalning paa et Kar; det at Karret er smalere i den ene Ende, saa at Baandene kan drives ind paa samme. I Tell. hedder det: Gjurestaup, n. I Sdm. Gjyringemun; i Ørk. Gjøringsmꜳn.
Gyretog, n. Reb til at ombinde Læs med. Kaldes ogsaa Gyring, og Gyringetog.
Gyring (Gjøring, Gjuling), f. 1) Ombinden, Omgjordning; 2) Reb at omgjorde noget med.
Gyrja (Jørje), f. vedvarende Blæst og Uveir, især af en indtrængende Taage fra Havet. Nordre Berg. Jf. Yrja.
Gyrma (Jørme), 1) Grums, Bærme (s. Gurm); ogsaa: Dynd, Mudder. Ag. Stift. 2) Uklarhed i Luften, Taage og tykke Skyer. Hard.
gyrma, v. n. trække sig sammen, opfylde Luften; om Skyer og Taage. Hard.
gysa (jyse), strømme ud; s. gjosa.
gyta (jyte), v. a. og n. (sædv. e—te), udgyde Rognen, om Fisk. Jf. tide (el. tia). Ordet skal egentlig hedde gjota, med Formerne: gyt’; gaut; gote (hvilke, saavidt erindres, skal forekomme ved Bergen). Heraf: Got, n. goten og Gotbora.
gyte (løbe, rende), s. kyte.
Gyting, f. Gydning; Fiskens Legetid.
Gyv (Jyv), aab. y), n. Røg, Damp; en Røgning hvorved man fordriver Utøi fra Kvæget. Tell.
gyve (jyve), v. n. (gyv; gauv, gove), 1) dampe, ryge; 2) fyge, drive, som Støv eller Snee. Rbg. Buskr. ogsaa i Trondhj. Stift. Heraf: Gov, Gova, gjøyva.
Gyving, f. Rygen og Fygen.
Gyvr (aab. y), f. s. s. Gygr. Hertil:
Gyvre-kling, m. en Steenart med enkelte Striber, der see ud som om de vare paaklinede (hvoraf Navnet). Tell.
Gær, gæta, gæv o. s. v. — s. gjæ-.
Gø, gøy, gøyma o. s. v. — s. gjø-.
