ikje noke Hald i dæ: det taaler ikke noget, det er ikke stærkt. 3) Hank, Greb, som noget kan holdes ved. Guldbr. Shl. og fl. (Isl. hald). 4) Række eller List paa en Væg, hvori adskillige Redskaber opsættes. Knivshald, Navrehald. Sdm. og fl. 5) Hold, Ophold, Standsning. (Sjelden). Dæ heve faatt eit Hald. 6) Hold, Sting, Smerter i Ryggen eller Siderne. Tellem. Sdm. Helg. og fl.
halda, v. a. og n. (held’; heldt; halde), at holde. Inf. hedder ogsaa: halde, halle (Tr.), holda (Sogn). G. N. halda. — Imperf. sædv. helt (ee); nogle St. hilt. — Supin. hilde (Nordre Berg.), ellers helde, holde, hulde (Gbr.). Imperativ: haldt! — Betydninger: 1) holde, omfatte med Hænderne (eller Munden). Ogsaa: understøtte, holde oppe; og ligeledes: støtte paa, have Hænderne i. halda pꜳ. halda i. — 2) bringe i en vis Stilling; vende, løfte, trække o. s. v. halde attꜳt: holde hen til. halde upp: løfte op. halde upp under: stille ind under. — 3) standse, hindre, afholde. halda atte: tilbageholde. halde Anden (el. Vinden): holde Aanden. halde Grꜳten: tilbageholde sine Taarer. — 4) beholde, vedligeholde. halde Varmen, Liten (ɔ: Farven), Fylgd’a (holde Skridt). Ogsaa: overholde, fremme, opfylde. halda Or(d). Jf. halde Mꜳte, Styr, Frid. — 5) opholde, underholde. halde Folk, Tenar, o. s. v. Han held seg sjøl: han holder sig selv med Kost, besørger selv sit Ophold. Ogsaa: bekoste; ligesaa udruste, forsyne med noget. Han held oss Bꜳt (el. held’ Bꜳt ꜳt oss). Hen heldt dei mæ Klæde. — 6) afholde, udføre (med en vis Orden); iagttage; helligholde o. s. v. halde Ting, Skule, Messa, Bøn, Helg, Jul, Bryllaup, og fl. — halde Kveld (spise til Aftens); ligesaa: halde Middag, halde Non. — 7) agte, ansee. Dei held’an fyre ein Stakar. — 8) v. n. holde, hænge sammen, taale Slid (om Traad, Tøi, Redskaber). — 9) vedblive, vare. Detta Vær’e held ikje lengje. Ligesaa „halde paa“, „halde ut“, og fl. — 10) stævne, styre i en vis Retning (G. N. halda). halda nor-ette (mod Nord). halde te Lands. — Reflexivt: halda seg: a) holde eller støtte sig; b) holde sig vedlige, vedblive at være uskadt; c) nære, forsyne sig; d) opholde sig, være paa et Sted; e) afholde sig fra noget. halde seg fram: fremstille sig dristigt, ikke være tilbageholden (Ag. Stift). halda seg ihop: holde sig til hinanden. halda seg upp-atte: gaae i Opfyldelse, være at lide paa (Nordre Berg. Ørk.). — Andre Udtryk: halde attfyre: dække, skjule med Haanden. halde att-i: stoppe, standse. halda ꜳt: være paaholden, streng (B. Stift). halde fyre: holde for, mene. halde ihop: hænge sammen. — halde mæ: være enig med. halde pꜳ: a) vedblive; b) være i Færd med. — halde til: opholde sig, være. halda ein til ein Ting: tilholde, sætte En til noget. halde unda: dreia af (for Vinden). — halda upp: a) løfte; b) ophøre. — halda ute Bꜳten. føre en Baad som Styrmand. (Sdm.) halda ut-i (halde ti): støtte paa, have Haanden i.
halda, adj. f. frugtsommelig. Sdm. Jf. fremmeleg.
haldande, adj. som kan holdes; ogsaa: værd at holde eller beholde; f. Ex. haldande Kort; eit haldande Blad.
Haldar, m. 1) en Holder, Understøter; 2) Blæksprutte, et Slags Polyp (Sepia officinalis). Nordre Berg.
haldast, v. n. 1) holde hinanden. — 2) holde ved, vedvare. (Sjelden).
Haldehakje, m. Holdhage (til Tømmer).
halden, adj. 1) holdt; opholdt; overholdt, o. s. v. (part. af halda). I Nordre Berg. hedder det hilden. 2) uskadt, i Stand. heil ꜳ halden. 3) holden, tjent med noget. Jf. mishalden.
Haldgras, n. en Urt hvoraf man tillaver Lægedom imod Sidesting. (Gentiana campestris). Tell.
Halding, f. Holden; Ophold o. s. v.
haldreien, s. Halvdregjen.
Haldstyng, m. Hold, Sidesting.
Hale, m. Hale (paa Heste). Jf. Rumpa.
Halereim, f. Halerem; s. Bakola.
halgjengje, s. halvgꜳtt.
Hall, f. om en stor Stue eller Sal (G. N. höll), forekommer i gamle Viser, men er ellers ubrugeligt.
Hall, n. 1) Hæld, en hældende Stilling. Dæ sto pꜳ Hall. 2) Hælding, Bakke, skraat liggende Mark. Hall. Vald.
hall, adj. hældende, skraat liggende. Bꜳten æ hall’e: Baaden hælder til den ene Side. G. N. hallr.
halla, v. n. og a. (a—a), 1) hælde, ligge skraat. Dæ halla unda (dethælder nedad). Dæ halla ette (figurl. det lakker mod Enden). 2) sætte i en hældende Stilling, bøie til Siden. G. N. halla. „halle seg“, betyder undertiden ogsaa at lægge sig til Hvile.
