Namd. (i Formen Hanbꜳga), Indr. Ørk. (i Formen Hanbꜳgꜳ). Jf. Olbogje.
Handbogje (boje), m. Redskab; s. Ambo.
handdraga, v. a. have idelig i Hænderne, bære eller trække noget bort fra sin Plads. Mest om Børn. Nordre Berg.
Handduk, m. Haandklæde.
Handebragd, n. Haandlav, egen Maade at arbeide paa. Ørk.
Handebur (aab. u), m. Maade at bevæge Hænderne paa. (Isl. handaburðr).
Handebyte, n. Haandskifte, at man lader den ene Haand hvile og griber til med den anden.
Handedrꜳp, n. et Arbeide som angriber og svækker Hænderne. Sdm.
Handefær, f. Adfærd med Hænderne; Haandbevægelse.
Handehov (oo), n. Maadehold i at tage eller gribe til. Nordre Berg. Han heve inkje Handehov: han tager enten for meget eller for lidet.
Handeklꜳde (-klꜳ), m. Kløe i Hænderne; ogsaa Lyst til at tage til eller røre ved alt hvad man seer.
Handekvild, f. Hvile for Hænderne.
Handel (Hand’l), m. Handel. I Hard. Hand’ul.
Handelag, n. den Maade hvorpaa man bruger Hænderne, naar man arbeider. „Eit godt Handelag“, betegner ogsaa Færdighed eller godt Anlæg til Haandarbeider. Alm.
Handemagt, f. Haandkraft.
handemillom, adv. fra den ene Haand til den anden.
Handeskam, f. et Arbeide som gjør Mesteren Skam (Isl. handaskömm); ogsaa en Gave som intet duer.
Handeverk, m. Smerte i Hænderne.
handfallen, adj. forvirret, som ikke ved hvad han skal gribe til. Guldbr. Østl. (hannfællen). Sv. handfallen.
handfara, v. a. (-fær; -for), berøre, beføle, tage paa med Hænderne. Næsten alm. (Isl. handfara).
Handfeste, n. Tag, Greb, et Punkt hvor man kan gribe fast.
handfridt, adj. vakker, net gjort (om Haandarbeider). Nhl. Helg. (Jf. frid).
Handfylling, m. Haandfuld; noget som er saa stort at det fylder Haanden. Ein Handfyllings Stein.
Handgrip (aab. i), n. Haandgreb.
handhøvele(g), adj. passende til at bruge med Haanden. Guldbr.
handig, s. hendig. Jf. Talemaaden „alle handige Slag“: allehaande Ting.
Handklæ(de), n. Haandklæde.
Handkvenn, f. Haandkværn.
handla, v. n. (a—a), drive Handel. I Voss og Hard. hedder det: halna; ved Trondhjem: hann’l. Heraf: Handlar, m. Handling, f. (det samme som Handel). — handla bruges ogsaa i Betydningen: omhandle, indeholde; f. Ex. om Bøger. Den nye Betydning: gjøre eller foretage sig noget, er derimod fremmed for Folkesproget.
handleg, adj. passende, bekvem til at bruge eller bevæge med Hænderne. Udtales oftest som hantle.
Handli(d), m. s. Uvlid.
Handløysa, f. Ubehændighed. Sjelden.
Handpenga(r), pl. m. Haandpenge.
handrekkjast, v. rec. bekræfte et Forlig eller en Handel ved at give hinanden Hænderne. B. Stift. Dei handraktest um da.
Handsag, f. Haandsav.
handsama, v. a. (a—a), behandle eller bevæge med hænderne. D’æ so stort at ein kann ikje handsame dæ. Meget udbredt. (Isl. handsama).
Handskuming (aab. u), f. den smalteste Deel af Underarmen. Handskumingsle(d), m. Haandled. Helg.
Handsnelda, f. Haandteen.
Handspik, f. Haandspig, Kjæp, hvormed tunge Sager løftes og flyttes.
handsterk, adj. stærk i Hænderne eller Armene. Nogle St. handesterke.
Handsyfte, n. Reb i Seilet, hvormed det sammentrækkes i Storm. B. Stift. (Jf. Isl. andsvipt, Stroppe).
Hand-tre, n. Rækværk ved en Trappe. Nogle St. ogsaa: Hand-re (for Handrid?).
Handtygjel, m. en kort Tøie, et Ridebidsel. Ørk.
handvalka, v. a. slide eller tilsmudse ved idelig Berørelse. Sdm. og fl.
handveik (Handeveik’e), adj. svaghaandet, som har svage Arme.
Handverk, n. Haandvær. (Ei at forvexle med Handeverk, m.).
Handvol (aab. o), m. Pleielskaft. Handyvle, n. Haandværge, Kjæp eller Redskab som bekvemt kan bruges med Hænderne. Maaskee alm. men hedder ogsaa Handivle (Tell.), Handylve (Sdm.), Handhøvle (Gbr. hvor det falder sammen med det foranførte handhøveleg). Jf. evla.
Hane, f. (Gjed); s. Hadna.
Hane, m. en Hane. I Gbr. Hꜳnꜳ.
Haneblom, m. Fløielsblomst (Lychnis dioica). Jæd.
Hane-kje, s. Hadnekid.
