Helbrigd, s. Helbred. B. Stift (sjelden). G. N. heilbrigði.
helbrigd, adj. frisk, sund. Sjelden.
held (holder), s. halda.
helda, v. a. (a—a), hilde, belægge med Baand paa Fødderne.
Helda, f. 1) Hilde, Baand paa Fødderne. Ved Trondhjem hedder det: Hylda, el. Hyld. — 2) Køernes Efterbyrd Nordre Berg. Kun i Fleertal. (Isl. hyldir).
Heldag, s. Helgdag. — heldan, s. helder.
Helde, n. Tilhold, Tilflugtssted. Af halda. 2) Holden. I Sammensætning som Upphelde, Kostarhelde.
helder (heldr), adv. 1) hellere, mere gjerne. (G. N. heldr). 2) noget, i nogen Grad. Nhl. Sæt (heldæe, held). Dæ va held’e seint: det var noget silde. 3) heller (ved en Negtelse). Inkje han helder. Formen er forskjellig: held’ur, held’o (Hard. Voss), helda, heldan (Gbr. Vald.), heller (Indr. og fl.), ogsaa: helle, hell.
hyelder (heldr), conj. 1) eller; see elder. 2) end; see enn. I nogle Dial. ligt forrige Ord; i andre forskjelligt derfra.
Heldr, f. Bøile af Træ; s. Hogd.
helefrosen, adj. belagt med Riim.
Helg, f. (Fl. Helga, r), Helligdag, Høitid eller Hviletid; især Tiden fra Løverdags Aften til Søndags Aften. Alm. og uombytteligt. Udtales ogs. Helj, Halgj (Ørk.), og Hæg (i Rbg. og Tell.). Sv. helg. G. N. helgi (Af heilag). Kvissunhelgje: Pintsedagene. Jolahelgjæ: Juledagene, Julen. Fyre Helgja: sidst i forrige Uge. Mæ Helgj’a: om Helligdagene; i Helgen. Si Helg (eller fyrre Helgj’a): næst sidste Helg. Onnor Helg: paa Søndag otte Dage til. — I Sammensætning: Helga (B. Stift og fl.), Helgje (Ag. Stift).
Helga-bil (aab. i), n. en Helg med den næst foregaaende og følgende Tid.
Helgabrigd, f. see Helgaskifte.
Helgahald, n. Helligdagenes Holdelse.
Helgaklædd, adj. klædt i Helligdagsklæder (Helgaklæde, n. Helgabunad, m.).
Helgamat, m. Helligdags Kost. Saaledes ogsaa: Helgafisk, Helgabrød, og fl.
Helgamun (aab. u), m. Forandring som en Ting faaer under Løbet af en Helg. (S. Mun). Naar der tales om „Helgamun“ paa en Ager, mener man Forskjellen imellem et Stykke som blev saaet før Helgen, og et Andet som blev saaet efter Helgen. (B. Stift).
Helgamyss, Alle Helgens Dag. Nordre Berg. Namd. og fl. Ellers: Helgemesse, Helgjemiss, og i Sogn: Alhelmyss. (G. N. allra heilagra messa).
Helgaskifte, n. Afvigelse fra den daglige Skik for Helgens Skyld. I Sdm. Helgabrigd.
Helgavis, f. Helligdags Skik.
Helgdag, m. Helligdag. Hedder ogsaa Helgjedag, og mest alm. Hel’dag. (G. N. helgidagr). Te Heldagslege: til Helligdags Brug. (Nordre B.). Ein Hel’dags Kveld: en Helligdags Aften.
helgemillom, adv. fra den Helligdag til den anden. (Sjelden).
Helhungr (Hælhungren), m. udsædvanlig Madlyst, som nogle Mennesker faae kort forud for Døden. Nordre Berg.
Heljora, pl. (m.?), Sandsesløshed, Forvirring. Bruges kun i Dativ med i (i Heljoro). Paa Helgeland betegner det især Dødskampen eller et Menneskes sidste Stund). Han lꜳg i Heljoro, eller Hellioro (ɔ: i sin sidste Strid). I Ørk. hedder det: „i Dauorom“. — Ellers sædvanlig om den Bedøvelse eller Sandsesløshed som følger med Søvnen; den Tilstand hvori man er i det Øieblik, da man sover ind eller vaagner op. „liggja i Heljoro“. (Søndre Berg. Kr. Stift, og fl.). I Sæt. „i Heloro“. Ellers: i Sømnorom (Ørk.), i Himlorꜳ (Sdm.). Ordets sidste Deel er et forældet: Ore eller Orar (Svimmel, Bedøvelse), hvoraf: øra, øren, Ørsla. Den første Deel er formodentlig det foranførte Hel, el. det gamle helja (ɔ: Død).
hell, see helder, elder, enn.
Hella, f. 1) en flad og tynd Steen; Flise, Steenskive. Alm. og uombytteligt. Hedder ogsaa Hedla (Sogn), Hedde (Sæt.), Hylla og Hyll’ (Tr. Stift). G. N. hella. — 2) en rund Jernskive at stege Brød paa. (= Bakstehella, Takka). — 3) Bund, Grundmasse, et fast og sammenhængende Lag. Aurhella, Ishella, Blodhella; Leirhyll. I Fosen betegner „Hyll“ ogsaa: Voer, Svulst eller stærk Hævelse i Kjødet.
Hellar, m. Grotte, Klippehule, Skjul under en Klippe. Meget udbredt Ord; hedder ellers: Hillar (i Sogn), Heller (i Søndre Berg. og Kr. Stift). G. N. hellir (med bortfaldende r).
Helleberg, n. Steenart som lader sig kløve i Plader; Klippe hvoraf Tagskiver brydes.
Hellebrot, n. Steenbrud; et Sted hvor Tag-Heller brudes. I Hard. og Sogn, hvor saadant Hellebrud drives meget, har man flere hertil hørende Ord, som Hellefarm (Ladning), Hellela’ (Stabel), Helleslag (Slags, Art) o. s. v.
