som for at slaae. Nordre Berg. Gbr. og fl. — I Søndre Berg. hota.
hytta, v. a. (med seg): holde sig fra, slippe fri for noget. hytte seg fram: komme frem med Vanskelighed. Sjelden.
hytta, adj. lysten, modig. Sdm.
hy-vaksen, adj. meget skimlet, laadden af Skimmel (Hy). — hyveksa, v. n. bevoxe med Skimmel.
Hyvel (yy), Hank; see Hævel.
Hyvel (aab. y), m. Høvel. Hedder ogsaa: Hevel (aab. e), i Søndre Berg. og fl. (G. N. hefill; Sv. hyfvel). — Hyvelstonn, f. Høveltand.
hyvla, v. a. høvle. Nogle St. hevla.
Hyvlebenk, m. Høvelbænk.
hyvleskoten (aab. o), adj. skudt eller strøgen med en Langhøvel.
Hyvre (aab. y), n. den Deel af Hestesælen, som ligger tværs over Ryggen og tjener til at holde Drættet oppe. I Sdm. hedder det Hyrve; i Ag. Stift tildeels Høvle.
Hyvring, s. Hyrving.
Hædd, f. Høide; see Høgd.
hædd, adj. spottet, haanet. Af hæde.
hæ(d)e, hæe, v. a. (e—de), spotte, haane. Af Haad. Tell. (G. N. hæða).
Hæg, s. Helg. — Hægd, s. Høgd.
hægre, v. a. pynte, smykke. Tell. (hvor man udleder det af Hæg, ɔ: Helg).
Hægre, f. s. Havre. — hægre, adj. see høg.
hægst, adj. høiest; s. høg.
hækjelege, adv. stærkt, hesftigt. Tellem. (Isl. hækilegr, farlig).
hækjen, adj. (Fl. hækne), 1) graadig, som har stærk Madlyst. Nordre Berg. Sdm. I danske Dial. hægen. 2) begjærlig, havesyg, higende efter Fordeel. 3) forsynlig, flittig, driftig. Sogn.
hæknast, v. n. blive graadig. Sdm.
Hækne, f. Graadighed; Begjærlighed.
Hæl, m. 1. Hæl (paa Foden).
Hæl, m. 2. en Pæl eller Pind som sættes fast i Jorden, især til at binde Heste eller Køer ved. Ørk. (G. N. hæll).
Hælbekk, m. Skjævhed i Hælen (især paa Støvler). Sdm.
Hælbot, f. Lap, Bod paa Hælen. hælbøta, v. a. sætte ny Hæl i Strømper.
hæle, taale, udholde; s. hæra.
hælen, s. hæren.
Hælhungr, s. Helhungr.
Hæljarn, n. Jernbeslag paa Hælen.
Hælkappe, m. Hælsott. — Hælse, s. Helse.
Hælstad, m. Hæl i Strømper. B. Stift.
Hælstykkje, n. Hælstykke i Sko.
hælug, hælau; s. hærug.
hæma (hæme), v. n. (e—de), gribe eller snappe efter noget. Tell. Jf. hæmsa, hemta, hamse, himpra.
hæma, v. a. (e—de), pynte, feie, gjøre reent. Shl. hæma i Hus’e. hæma seg (pynte sig). Jf. Ham, hamleg.
Hæma, f. Orden, Reenlighed, Pyntelighed (i Huset). Nhl. Shl.
hæmeleg, adj. reenlig, net, ordentlig. Nhl. l.
Hæming, m. Lykke; især det Held, at Kvæget trives godt, og at man ikke mister noget deraf. Sdm. (Jf. Audn). Modsat: Ohæming, Uham (som forudsætter et Stamord: Ham). G. N. hamingja.
hæmla, s. Hendla. Hæmpe, s. Hempa.
hæmsa, v. a. (a—a), 1) pynte, ordne. Nhl. (= hæma). 2) samle, sammenskrabe i en Hast. Nhl. Me hæmsa inn eit Lass Høy. (Jf. hæma v. n.). 3) falde paa, komme ihu (med nogen Betænkning). Hard. Han hæmsa pꜳ da. (I Sdm. himpra).
hæmta, v. a. samle, plukke; s. hemta.
hæn (for hærn, eller hær’ne), ɔ: her. Bruges i Inderøen ogsaa som adj. f. Ex. Dette hæn Ꜳ’re, ɔ: dette Aar. Pꜳ hæn Sia: paa denne Side.
hæna, v. n. tørres, fortørres. Sogn. Jf. kjena, skjænast og hæsa.
Hænde, s. Henda. hændig, s. hendug.
hængje, s. hengja. Hængsle, s. Hengsla.
Hænke, s. Hꜳnk. hænt, s. hendt.
hær, adv. her. (Jf. heda, og hidt). Hedder ogsaa: hør (Lister), hæra (Rbg.), hæra-ne, hæran (Mandal, Rbg. Tell.), hæn (Indr.). „hær ꜳ kvar“, ɔ: hist og her, paa forskjellige Steder. Nhl. (G. N. her ok hvar). „hær-ette“: efter denne Tid. „hær-fyre“: forhen, førend nu. „hær-ifrꜳ“: herfra; ogsaa: herefter, fra nu af. „hær um Dagjen“: for nogle Dage siden.
Hær, f. Hær, Armee. (Sjelden).
Hær (for Herd), f. Skulder, Axel. Fleertal: Hæra, r. Meget udbredt og maaskee alm. dog paa nogle Steder sjeldnere end Oksl, eller Aksl. I Rbg. Hør. G. N. herð, herðar.
Hæra, f. et Dækken af Haar. Nhl.
hæra, v. a. (e—te), rense for Haar; ogs. at sælde eller rense for Straa, Stilke, eller Skjæver. hære Smør: rense Smør ved at gjennemskjære det i forskjellige Retninger med en sløv Kniv. (Sv. håra). hære Konn: sælde Korn.
hæra (for herda), v. a. (e—te), hærde, gjøre haard. I Tell. høre. G. N. herða. hære seg: hærde sig, vænne sig
