Illbyste, n. et hidsigt, arrigt Dyr; undertiden ogsaa om Mennesker. B. Stift. Af Talemaaden „bysta seg“ (reise Børsterne).
ille, adv. ilde, slemt, slet. I Søndre Berg. hedder det: illa, og udtales ellers: idla og (i Sæt.) idde. G. N. og Sv. illa. — Hertil: ille faren: brøstholden, slet tjent med sin Lod. ille komen: forlegen, kommen i en vanskelig Stilling. — ille lꜳten: 1) klagende, klynkende; 2) lastet, dadlet. Nhl. — ille rꜳe (for rꜳde): uordentligt, daarlig bestilt. Ørk. ille rꜳen (for rꜳden): forlegen, betrykt, ilde stedt. Tr. Stift. ille voren (aab. o): daarlig, ilde beskaffen. B. Stift. — Eg vart so ille ve(d): jeg blev saa ubehageligt overrasket, en uhyggelig Fornemmelse paakom mig. (Hedder ellers: „ilt ve“). Han ser ille ut: han har et sygeligt Udseende, er bleg og mager.
Illelꜳt, n. Klynken, Klagen. (Af Talemaaden „lꜳta ille“, ɔ: klage).
Illelæta, f. Last, Dadel, Bebreidelse. B. Stift. Hedder ogsaa Illæte. Han fik Illæte fyre da (man lastede ham for det).
illerꜳden, s. under ille.
illfingjen, adj. vredladen. Sdm.
illgjærsk, adj. grusom, ondskabsfuld. Ørk.
illhꜳtta, adj. hidsig, arrig; ogsaa: barsk, frastødende. Namd. og fl.
Illhug, m. Bekymring, Ængstelse. Tell. (mest i Formen Iddhog). Jf. Ihug.
illhuga, adj. bekymret, ængstlig, urolig i Sindet. Sogn, Søndre Berg. og fl.
illhugast, v. n. ængstes, være bekymret og urolig. Ørk. i Formen illhꜳgꜳs.
illhyrje, adj. stygt, uhyggeligt. Ndm.
Illhærske, f. tiltvunget Mod. Sdm. Ein laut gjere dæ mæ ei Illhærske, ɔ: man maatte betvinge sin Natur, paatage sig en unaturlig Dristighed for at gjøre det. Om noget som er høist modbydeligt. Af har. — Hos P. Dass forekommer ogsaa: illherskjen, adj. hidsig, bister.
Illing, m. en vredladen Person. (Sjelden).
Illkjær, s. Igelkjer.
Illmenne, n. hidsigt, vredladent Menneske. Nordre Berg. (sjelden). Modsat Godmenne.
Illnøyte, n. ligesom Illbyste om Dyr, men siges ogsaa om Mennesker. Nfj.
Illrikse, f. = Ꜳkrehøna. Sdm.
Illrot, f. 1) Uveirsluft, Vind som medfører et langtvarigt Uveir. 2) et Slags ondartet Udslæt. Hedder ogsaa Illrøte, n. (B. Stift).
illsint, adj. arrig, hævngjerrig, som ikke kan dæmpe sin Vrede. Sdm.
Illskap, m. Hidsighed. Jf. Ilska.
illtolig (aab. o), adj. ømsindet, som ikke taaler noget. Stav. Amt. Jf. utolug.
illtrivast, v. n. (Ipf. illtreivst), vantrives, være utilfreds. Ndm. Ørk.
Illvilje, m. Uvillie, Had. Søndre Berg. G. N. illvili.
illvoren, adj. vranten, noget hidsig.
Illvær, n. Uveir. (Gbr.). G. N. illviðri.
Illæte, s. Illelæta.
Ilska, f. 1) Hidsighed, Forbittrelse. 2) Ildebefindende. Ilske i Kroppen: ubehagelig Fornemmelse i Legemet.
ilskast, v. n. vredes, blive hidsig (sjelden). Isl. illskast. I Sdm. ogsaa det samme som buast, om Køer.
ilsleg, adj. barsk, vredladen; ogsaa om Veiret: ublidt, uhyggeligt. Kr. Stift. I Rbg. og Tell. ilskleg.
ilt, adv. bittert, ondt. See ill. Eg vart so ilt mæ: jeg blev saa ubehageligt overrasket, greben, forskrækket. I Sdm. siges „ilt vid“; søndenfjelds oftest „ille ve“. (Sv. illa vid). — Hertil hører formodentlig: ilt ende (el. ilt hende). der bruges i Sdm. som Udtryk af Forbittrelse; f. Ex. ilt ende slikt Tøv!
Im (ii), m. Lugt. Han kjende Im’en ’ta di (havde Veiret af det). Ndm. Ørk. og fl. Vel egentlig = Eim.
ima, v. n. (a—a), 1) lugte eller uddunste. Nordenfjelds (sjelden), jf. eima. 2) drysse fiint, falde i smaa Gran eller Fnug, ligesom Støv; om Sneen. Helg. Heraf Iming. 3) grye af Dagen (naar Luften graaner af Dagslyset). Sogn.
Ima, f. Stribe eller Plet med en svag Overgang til en anden Farve. Nordre Berg. (meget sjelden). See imet.
i mak, i Rolighed. See Mak.
i makje, sagte, stille. Mest nordenfjelds. gꜳ imakje. lesa imakje. S. Mak.
Imbre, m. et Slags stor Vandfugl som ligner en Lom (Colymbus). Ogsaa Immer Ymm’er. Nordenfjelds.
Imbresundag, Søndagen før Juul (4de S. i Advent). Nordre Berg. hvor man ogsaa siger. Imbrelaurdag, og Imbremꜳndag om de nærmeste Dage. I det gamle Sprog forekommer ofte Ordet imbrudagar, der synes at betyde Tamperdage (N. g. Love, II, 288. 360. og fl.). Jf. Ang. ymbren, Omløb, Tidscirkel.
imet’, adj. stribet eller indsprængt med Pletter af en anden Farve. Sdm.
