imillom, præp. imellem. Styrer Dativ; f. Ex. imillom Husom. Hedder ellers: i myllo og myllꜳ (B. Stift, Helg. og fl.), imjyllo (Shl.), imiggjom (Sæt. for imiddjom); forøvrigt: i millom. I Sammensætning blot millom. G. N. i millum, á milli.
Iming, m. fiin Snee, der falder ligesom Støv. Helg. jf. ima.
imis (ii), adj. 1) afvexlende, ikke altid ligedan. Rbg. Tell. Hall. Sdm. Ogsaa: maadelig, ikke ret god. 2) i Fleertal: forskjellige. Pꜳ imisa Side: paa forskjellige Sider. G. N. ýmis.
imist (ii), adv. forskjelligt, af og til, ikke altid ligedan. Dæ gjæng’ imist. Tell. Hall. Sdm. Hedder ogs.: ymist (Jæd. Mandal), ymse (Søndre Berg. og fl.), imsꜳ (Sdm.), imse og ems (Tr. Stift). G. N. ýmist; Sv. ömsom.
imiste (i Mist), adv. feil, forgjæves; paa urette Sted. Gbr. og fl. I Sdm. hedder det „i Myss’en“. — slꜳ i miste (el. slaa i myssen): gjøre et Feilslag, slaae feil, saa at man ikke træffer.
imse, og imsꜳ (af og til) s. imist.
imyllo, s. imillom.
imyrk, adj. mørkladen, noget mørk.
indra, v. a. flytte længere ind. (Modsat ytra). Sjeldent Ord.
indre, adj. inderst. Indre Leid’a: den indre Søvei.
ingjen, adj. ingen. I Femin. hedder det: ingji (Sogn), ingjei (Hard.), ingjæ (Nhl. og fl.), ingja (mest almindl.), ingor (Gbr.). Neutr. inkje. — Fleertal: inga (Ørk. og fl.), ingjo (Shl). ingjæ (Nhl. og fl.), ingre (Sdm.), ingle (Sæt.). I Sdm. findes ogsaa et Dativ: ingrꜳ; f. Ex. Dæ va ingrꜳ likt (det var ikke ligt nogen Ting).
ingjenstad, intetsteds.
ingjæleis, adv. paa ingen Maade. Hard.
inkje, adj. intet. I Ag. og Tr. Stift tildeels: inte, int’. G. N. ekki (for einki, el. eittki). — fyre inkje: 1) for intet, gratis; 2) til ingen Nytte. Han æ fyr’ inkje (er uduelig, fordærvet). Sdm. — til inkjes: til intet; til ingen Nytte. — inkje Slag: ingen Ting. inkje vetta: intet, el. saa godt som intet. jamgodt mæ inkje: saa godt som intet.
inkje, Negtelsesord: ikke; ingenlunde; aldrig. Formen inkje (inte, int) advexler med ikkje eller ikje (itte, itt); dog saaledes at inkje bruges altid, naar der lægges megen Vægt paa Negtelsen, og derimod ikje i de øvrige Tilfælde; f. Ex. „Han kjem ikje“ (med Tonen paa kjem), ɔ: han kommer ikke; derimod: „Han kjem inkje“, ɔ: han kommer nok aldrig. Ikje er sædvanlig ganske toneløst, saa at det dobbelte k, som det egentlig skulde have, ikke kan mærkes, da den største Vægt falder paa Stavelsen kje. — I mange Sprogarter, især alle de vestenfjeldske, sættes Ordet „ikje“ sædvanlig nærmest ved Verbet i Sætningen og saaledes ofte foran Subjektet eller Objektet; f. Ex. Dæ vil ikje me helder, ɔ: det ville vi dog ikke. Eg sꜳg ikje dæ, ɔ: jeg saa det ikke. — Ordet forkortes efter en Vokal til: kje, og imellem to Vokaler til: kj; f. Ex. Du mꜳ ’kje (du maa ikke). Mꜳ ’kj’eg (maa jeg ikke).
inkor, og inkvann; s. einkvar.
inn, adv. 1) ind (i almindelig Betydning). Udtales altid med lukt i (ii), og nogle Steder endog langt (som iin). G. N. inn. 2) ind, i Retningen mod det Indre af Landet. I det vest- og Nordenfjeldske betyder det saaledes omtrent det samme som øst, i østlig Retning. 3) inde; nemlig for inne, i Sammensætning med Præpositioner, som: inn-i, inn-pꜳ, inn-mæ. Talemaader: „inn ꜳ nor“, ɔ: ind og nord, ind mod Landet i nordlig Retning; i Nordost. „inn ꜳ syd“, om en lignende sydlig Retning. „inn ꜳ upp“: indad i opstigende Retning. „inn ꜳ ne“: indad i nedstigende Retning. inn-atte: ind igjen; tilbage. inn ette: indad; længere ind. inn-fyre (præp.); ind for, til, i Nærheden af. inn-i: ind i; ogsaa: indentil, indvendig. inn-mæ: indad langs med; ogsaa inde ved. inn-um: ind om, eller forbi. inn um Dyr’a: ind i Huset.
inna (inne, ine), v. a. (e—te), fortælle, sige. Sdm. (Sjelden). Dei inte dæ ette ’nꜳ: de fortalte det efter ham. (G. N. inna). Findes ogsaa, men meget sjelden, i Betydningen foresige, diktere. Han inte fyre dei kva dei skulde skrive.
inna (for innan), adv. 1) indenfra, ud af. G. N. innan. I Nordre Berg. bruges det som præpos. med Dativ, f. Ex. Han kom inna Stovenne (ɔ: ud af Stuen). 2) fra et Sted som er længere inde i Landet; udad mod Havet. 3) længere inde. Kun i Sammensætning med til, paa, fyre, um og fl. I Hard. Voss og nogle flere Steder hedder det i denne Forbindelse: innan. — innafyre (innan-fy): indenfor. innaette: indenfra, udad. (Hard. innan-te). Vinden stend inna av: ɔ: indenfra,
