af Landet. (I Sdm. hedder det ogsaa: inna-o’, for innan-or). innamæ Strandenne: indenfra langs med Stranden. — De hertil hørende Ord maae ikke forvexles med dem, som ere sammensatte med innar, hvilket ogsaa i mange Dialekter hedder inna, hvorom nedenfor.
inna, adv. længere ind; s. innar. innaꜳt, s. innarꜳt.
innabeins, adv. paa den indadvendte Side af Fødderne eller Armene. (Modsat uttabeins). Næsten alm. Jf. innahendes.
innabors, adv. inden Borde.
innafrꜳ, indenfra; jf. inna.
innaføttes, adv. paa den indre Side af Foden. Gbr. Ørk.
innagjæres, adv. indengjærdes.
innahendes, adv. paa den indre Side af Haanden eller Armen. Gbr. Ørk. Andre Steder indbefattes dette saavelsom „innaføttes“ i Ordet innabeins.
innalands, adv. indenlands. (Sjelden).
innalege, adv. i det Indre; langt inde. Dæ lꜳg so innale’ (saa langt inde).
innanaves, adv. indvendig i et Huus: imellem Hjørnerne indvendig. Sdm. Af Nov.
inna-or, præp, indenfra, ud af.
innar, adv. længere ind i Huset. Sogn, Søndre Berg. og fl. Ellers: inna (Sfj. Sdm. Tr. Stift), innꜳr, og forkortet: ’nꜳr (Rbg. Tell.). G. N. innar. — Innar i Stovo: indad mod Bagvæggen i Stuen. Hedder ellers: inna i Stovꜳ (Sdm.), ’nꜳr i Stoga (Rbg.). Innar i Koren: op i Koret, i en Kirke. Innar ꜳt Veggjæ: op til Bagvæggen (I Sæt. ’nꜳr at Veggje). Innar um Bor’e: til Sædet imellem Bordet og Bagvæggen. Innar pꜳ Bor’e: frem paa Bordet.
Inn-arbeid, n. Arbeide i Huset.
innaskjers, adv. indenfor Skjærene, i det indre Forvand.
innasoknes, adv. inden Sognet. Sjelden.
innastokks, adv. inde i Huset; inden Væggene. (Isl. innanstokks). Innastokks Arbeid: Arbeide i Huset. Nordre Berg.
innasunds, adv. i det indre Farvand.
inna-til (innan-te), 1) indentil, indvendig. 2) indenfra. I denne Betydning hedder det ogsaa inna-ette (Nordenfjelds) og innan-at (Nordenfjelds) og innan-at (Rbg.).
innaveggjes, indenfor Væggene. Sjelden.
innbilla, v. a. (e—te), indbilde. (Nyere Ord).
Innbrot, n. Indbrud.
Innbu, n. Indbo, Løsøre.
inn-dregjen, adj. inddragen, indtrukken.
inne, v. a. s. inna.
inne, adv. inde. I Sammensætning med paa, i, mæ, og fl. bliver det til: inn; f. Ex. inn-pꜳ Bor’e (inde paa Bordet), inn-mæ Land (inde ved Landet). Jf. ute, uppe, framme, heime. — innebygd, adj. indsluttet af en Bygning, omhygget. — innefrosen, indelukket ved Iis. — innegjært, indhegnet, omgjærdet. inneringa, omringet. innestengd, indestængt.
innfeit, adj. fed indvendig.
innful, adj. slu; hemmelighedsfuld.
inn-grodd. adj. indgroet.
inn-havd, adj. indbragt, indført.
innhol (aab. o), adj. huul; indhulet.
innhyses, adj. inde i Huset. Nordre B.
Innkoma (aab. o), f. Indtægt, Indkomst.
inn-komen, adj. indkommen. vera innkomen mæ ein: være afholdt eller begunstiget hos En. Nordre Berg.
innkvævd, indkneben, trang. Rbg.
inn-laten, adj. indladt, indlukket. I Nordre B. hedder det: innliten (aab. i).
Innlaup, n. Indløb (for Fartøier).
innleg, adj. østlig, fra Landet; om Vind. Helg. Modsat utleg.
Innlegg, n. 1) Indlæg; 2) et Stykke Udmark som indhægnes og lægges til Gaarden. Ørk.
inn-loa, adj. indhøstet, indbjerget. Ag. Stift.
Innmat, og Innmete (aab. e), m. Indmad i Slagtekvæg. Sv. inmäte.
innpꜳ-komen, adj. forlegen, kommen i Knibe. B. Stift.
innroten (aab. o), adj. raadden indvendig.
innrønt, adj. om Vinden: østlig, som blæser fra Land. Helg. Namd. hvor det dog ogsaa hedder: innrømt. S. røn.
Innsig (aab. i), n. Indsynken, Indstrømning; Fiskens Indrykken imod Landet.
Innsole, m. Indsaale, Bindsaale.
innsprotten, adj. revnet indvendig.
Innstyde (Instøde), n. Indkomster. Sdm.
Inntak, n. Indtagen; ogsaa Indryk. Tilløb af Fremmede. Tr. Stift.
inn-tikjen (aab. i), adj. indtagen; bjergtagen af de Underjordiske.
inn-under, adv. 1) i Skjul, i Ly; 2) paa den indre Side, eller paa Undersiden. I Helg. Namd. og Fosen hedder det: inn’pund.
innvendes, add. indvendig.
innvertes, adv. indvortes. (Sv. invärtes).
Innvid (Inve), m. Indholter i Fartøi.
Innvol (aab. o), m. Indvolde. (Isl. innvolr).
