Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/214

Denne siden er korrekturlest

J.

(Konsonant).

ja, Svarspartikelen: ja. Bruges ofte overflødigt, og har som bekjendt mange Forandringer i Betydningen, der kun bestemmes ved Tonen og ere vanskelige at forklare.

Jag, n. 1) Jagen, Driven; 2) Jagt.

jaga, v. a. (a—a), drive, jage, bortdrive. Ogsaa paaskynde, fremdrive. I Gbr. og Ørk. jꜳgꜳ. jaga av (el. veg): forjage, fordrive.

Jagelse’e, m. en liden Reiseslæde eller Kane. Tell. og fl. Jf. Karmslede.

Jaging, f. Jagen, Driven.

Jagt, f. Jægt, lidet Fartøi. Hedder tildeels: Jægt. (Paa nogle Steder gjøres endog Forskjel paa Jagt og Jægt). Jagtefarm, m. Jægteladning. Jagtesegl, n. Jægteseil. Jagtenaust, n. Jægteskuur.

jagta, v. n. gjøre Jagt paa noget, være om sig for at faae en Ting. Tell. og fl.

jakka, v. n. (a—a), beklippe, jævne noget, f. Ex. Haaret. Sdm.

Jakle, m. Kindtand. B. Stift. Ellers: Jaksle (Ørk. og fl.), Jæksle (søndenfjelds). G. N. jaxl, jaxlar.

Ja-kvæde, n. Samtykke, bekræftende Svar; ogsaa Løfte. B. Stift. Han fekk ikje noke Jakvæ’e pꜳ di. G. N. jákvæði.

jale, v. n. huje eller synge med en Lyd som ligner Fløitespil. Tell. Jf. lirla.

Jalk, Vallak, s. Gjelk.

Jall, el. Jadl, s. Hjell.

Jam-aldre, m. Jævnaldrende. Han æ Jamaldren min: han er lige gammel som jeg. G. N. jafnaldri. (Ordet jamn, el. javn, bliver altid i Sammensætning til jam; hvilket ogsaa ofte findes i det gamle Sprog).

jambreid, adj. lige bred overalt.

jambreidda, adj. fuld, saa at det gaaer jævnt med Bredderne.

jambula (aab. u), adj. fyldig, afrundet, med jævn Krop (om Dyr).

Jamdøger, n. et Døgn. Meget udbredt Ord. Nogle St. Samdøger. Betydningen Jævndøgn synes ikke at forekomme.

jam-ekst (Konn), som har lige store Ax.

jamfingjen, adj. jævn, overalt ligedan. Sdm.

jamfull, s. jambreidda.

jamføttes, adv. med Fødderne ved Siden af hinanden, i lige Linie. (Sjelden).

jamgamall, adj. jævnaldrende.

jamgjor(d), adj. lige moden overalt.

jamgod, adj. jævngod; lige god.

jamhar, arj. lige haard overalt.

jamhæra, adv. jævnskuldret. gꜳ jamhæra mæ ein: gaae lige ved Siden af En. Sdm.

jamhøg, adj. lige høi. jamhøgt mæ: lige saa høit som.

Ja-minne, n. Samtykke, Tilladelse eller Løfte. Tell. Jf. Jakvæde.

jamkomen, adj. jævnt opkommen, jævnt voxen, om Ager.

jamlege, adv. jævnlig. Oftere jamt.

Jamlengd, f. samme Tid i det næste Aar (jf. Ꜳrsmot); ogsaa samme Tid i den følgende Maaned eller Uge (Mꜳnemot, Ꜳttedagsmot); dog oftest om Aarstid eller Aarsskifte. Da kjem’ i Jamlengdi. Da rekk’e te Jamlengdi. Sogn, og fl. (G. N. jafnlengd. jamlengd).

Jamlikje, m. Jævnlige, Ligemand.

jamlita (aab. i), adj. eensfarvet, hvis Farve er lige stærk overalt.

Jammer (rettere Jamr), m. Larm, Støi; ogsaa idelig Klynken og Klagen. Meget brugl. i B. Stift; i Sdm. ogsaa Jummer. jammogjen (aab. o), adj. lige moden overalt, om Ager. Tell.

jamn, adj. 1) jævn, slet, flad. Udtales ogsaa: javn (Tellem. Hard.), jabn (Sogn), jæmn (Gbr. Østerd.); i Neutrum altid jamt (jæmt). G. N. jafn; Sv. jemn. 2) ligedan overalt eller altid; f. Ex. om Traad som er overalt lige tyk, Vind som er altid lige stærk, Gang som er altid lige hurtig. 3) om Mennesker: stadig, jævnt vedholdende, især i Arbeide. Ein jamn’e Kar te arbeia. 4) i Fleertal: lige, lige store, eller ligedan beskafne. Dei æ jamne. Saaledes: jamstore, jamhøge, jamlange o. s. v. — 5) i Neutrum (jamt): lige, effen, om Tal som lade sig dele med to, saasom 2, 4, 6, 8, 10 o. s. v. (Modsat: odde). Git um d’æ jamt eld’ odde (gjet om det er effen eller ueffen). Næsten alm. I Tell. siger man Par og odde.

jamna, v. a. (a—a), jævne, gjøre jævn. — jamna seg: udjævne sig, komme i Orden.

Jamna, f. jævn og flad Mark.

jamna, adv. jævnlig, ofte, idelig. Berg.