Jar (saaledes Jarꜳs, Jarband, Jarfꜳng), ellers Jarn, Jenn, Jønn.
jarna, v. a. (a—a), beslaae eller belægge med Jern. S. jønne.
Jarnband, n. Jernbaand.
jarnbrø(d), n. Vafler, Kager som steges i Jern. Ogsaa Jarnkake. Helg. og fl. Hertil hører det Helgelandske Ordspil: „Jarnkake ꜳ File æ ein har Kost“ (hvorved menes Vafler og Fløde).
Jarnfang (Jarfꜳng, Jønnfang), n. Jernredskaber; Jerntøi.
Jarngrind, f. Jerngitter; Gitterværk.
Jarning (Jønning), f. Jernbeslag.
Jarnlekkja (Jarlekkje), f. Jernlænke.
Jarnreka (aab. e), f. Jernskovl; Spade. (I Nordre Berg. Jarreke).
Jarnsaum, m. Jernsøm, Jernnagler.
Jarnskrap, n. Jernskrab, gammelt Jerntøi.
jarnslegjen (jarsleien, jønnslien), adj. jernbeslagen (Isl. járnsleginn).
Jarnspꜳng, f. Jernskinne, Jernplade.
Jarnstaur, m. Brækstang, Jernspig at bryde Steen med. Nordre Berg. og fl. Ellers Jennstaur og fl.
Jarntein, m. tynd Jernstang.
Jarnverk (Jennværk), n. Jernværk.
Jarpehold, n. Kjødet ved Roden af Tommelfingeren. Tell. (s. Hold). Jf. Jark (som ikke bruges i dette Distrikt). Lignende Overgang er: snerpa (snerka), hyrpa (herka), Stropp (Strokk).
jarslak, adj. slap eller buget i Kanterne, om Væve, Tøi, Klæder. Tr. Stift. Ellers hedder det: jarflꜳtt (B. Stift), jarflikt (Gbr.), stodovidt (Namd.), støvindt (Helg.).
Jarte, s. Hjarta.
Jarv, m. Jærv, Fielfras. Nordre Berg. Sdm. Helg. Ellers: Jerv (sjelden), Erv, Bjønnserv (Voss og fl.), Fjellfross (Sdm.). Sv. järf.
jarva, v. n. gnave, tygge. Sdm.
Jase, m. en Hare. (Rbg. Tell. Hall. Nfj. Sdm.). Ellers Hare.
Jasegjeit, s. en Hunhare.
Jaselabb, m. 1) Harefod. 2) en Plante som ellers kaldes Harefot (Gnaphalium). I Tell. Jasalamp.
jasemynt, adj. som har Hareskaar i Læberne. Sdm. og fl. Ellers haremynt.
jatta, v. n. (a—a), sande, sige Ja til noget. Tell. Ørk. og fl. (Isl. játa).
Jattar, m. Jabroder, Medhænger.
jau, jo. I Shl. og Ryfylke hedder det jog (oo). Bruges ei alene som bekræftende Svar paa et Spørgsmaal der indeholder en Negtelse eller en Tvivl, men ogsaa som en Indledningspartikel uden bestemt Betydning; f. Ex. „jau, dæ vart eit fint Ver“ (ironisk).
javla, v. n. vaase, snakke idelig. Ag. Stift.
Jꜳ, m. s. Ljꜳ. — jꜳ (hos), s. hjꜳ.
Jꜳdꜳr (paa Træer), s. Jꜳr.
Jꜳfot (Kløvsadel), s. Ljofot.
jꜳla, v. n. fjase, vaase; bære sig taabeligt ad. Meget udbredt (Hard. Hall. Buskerud og fl.).
Jꜳla, f. Tosse, taabeligt Menneske. Ved Bergen ogsaa Jꜳlehove. (Holl. jool).
Jꜳr (for Jadar), m. 1) Kant; see Jar. 2) den ophøiede Rand, som voxer ud paa Træerne omkring et Indsnit, eller hvor Barken er af. Ørk. (I Inderøen Jꜳdꜳr). Jf. Lunde. — 3) Bygdelag, Fjerding; Række af Gaarde. Ørk. (hvor Sognet er inddeelt i Jꜳrer).
je, see: eg, giva og ganga.
Jedd, s. Gjedd og Hjell.
Jeil, s. Gjeil. — jeipe, s. gjeipa.
Jeis, s. Gjel. — jeld, s. gjeld.
Jelg, m. en stærk Strøm eller Bølgegang; ogsaa Luftstrøm. Sogn (sjelden). Kunde maaskee skrives Gjelg, i Lighed med det foranførte „Gjelv“. (I Buskerud findes „Org“ i lignende Betydning). Jf. Isl. elga.
jelke, s. gjelka. Jell, s. Hjell.
jelmast, s. hjelmast. Jem, s. Gim.
jenast, s. gjenast. Jenn, s. Jarn.
Jenne, s. Gjenne. Jente, s. Gjenta.
jerma (jærme), v. n. (a—a), bræge, om Faar og Gjeder. Nordre B. Sdm. (Isl. jarma). Ellers: bræka, mækra, skværa. — Heraf Jerm, n. og Jerming, f. Brægen.
Jerpe, f. (?), Jærpe, Fugl (Tetrao Bonasia). Søndenfjelds. (Sv. hjerpe).
jesen, s. gisen. — Jeske, s. Gjeiskor.
jete, s. gita. — Jetle, s. Gjætsla.
Jil, jild, Jir — s. gi.
Jo, m. Navn paa en Fugl, s. Kive. „Fiske-jo“ er ogsaa Navnet paa et Slags Ørn. Kunde maaskee skrives Gjo(d) paa Grund af Ligheden med det gamle gjóðr (Glente). Joa, i Fleertal, er i Sdm. et Navn paa Maddiker i Fisk og Kjød. Ellers findes „Jo“, for Ljod (Lyd), og for Jon (Mandsnavn).
jog (jo), see jau.
Jol (oo), m. Planten Skov-Angelik (Angelica sylvestris). Sdm. Hard. og fl. (Isl. njóli). Ordet kunde maaskee ogsaa forklares som Hjol, paa Grund af Blomsterkostens Lighed med et Hjul. Hedder ellers: Gjeitejol (jf. Kvannjol), Gjeitaul (Sogn), Gjeitakvann (Nhl.), Skogstut (Ørk.), Sløkje (mest udbredt)
