Alteret. B. og Ag. Stift. Ellers Duk, Bleia.
kne-gꜳ, v. a. nedtrykke med Knæerne, gaae paa Knæerne over noget. Nordre Berg.
kneggja, v. n. (a—a), vrinske. Alm. (I Sæt. neggje). G. N. gneggja. (Jf. humra). Ogsaa om en vedvarende Latter. Han sto bære kneggja ꜳ log.
Kneggjing, f. Vrinsken; ogs. langvarig Latter.
knehøg, adj. knæhøi.
Knehøgd, f. Høiden af et Menneskes Knæ.
Kneiste (Gnist). s. Gneiste.
kneka (gnide), s. gnika.
Knekk, m. Knæk, Brud, Skade.
knekkja, v. a. (e—te), knække. I Nordre Berg med Imperf. knakte; Supinum knakt.
Knelid (kne-le), m. Knæled.
Knelining, m. den nederste Linning paa Knæbuxer.
Knelte, f. Strid, Tvist. (Sdm.).
Knepp, m. Indkniben, Afknappelse. (Sjelden).
kneppa, v. a. 1. (e—te), knibe sammen, tilslutte, gjøre knappere. (Af knapp, adj.). mest i de nordlige Egne. (Ellers knappa). Ogsaa: afknappe, formindske, give mere sparsomt. Tr. Stift. — kneppe ꜳt seg Klæda, el. kneppe ihop Klæda: slutte Klæderne tæt til Kroppen. kneppe ned mæ se(g): slutte Sengklæderne tæt til sig. Sdm. og fl. — kneppe ihop: knibe sammen. I Sogn: neppa.
kneppa, v. a. 2. (e—te), 1) knappe, tilhefte ved Knapper. (Af Knapp, m.). Tell. og fl. (Ellers knappa). 2) sammenføie, fælde sammen ved Hager eller Indsnit. kneppe Syllanne: sammenfælde Grundstokkene i en Bygning. Sdm. 3) sætte Ring i Trynet paa Sviin (see Kneppe). Sdm. — I Søndre Berg. er Ordet obscønt i Betydn. beligge.
Kneppe, n. 1) Knop, Frugtknude; en Frugt, som nylig har begyndt at voxe. Guldbr. (Ellers Kart, Knyting). — 2) en liden Jernring, som sættes i Trynet paa Sviin, for at de ikke skulde rode. Tr. Stift. Sdm. (I Ørk. Knapp; ellers Ring og Rane). — 3) Bundt, Knippe. I Ørk. et Qvantum Liin, indbefattende 80 Dukker eller sakaldte Stuter. Ellers sjelden; jf. Neppe (Isl. hneppi), Knippe og Kippe.
kneppen, adj. knap, sparsom. — kneppe: knapt, vel lidet. Indr.
knepta (knefte), v. a. (e—e), knuge, presse, sammentrykke med Hænderne. Nhl. Sogn.
knerka, v. n. = knarka. (Tell.).
knesa (fnise), s. knisa.
Knesbot (Kness-bot), f. Hase. Indbøiningen bag ved Knæet. Sogn, Gbr. og fl. I Sogn ogsaa: Knesabot, og i Nhl. Neabot. (Isl. knésbót, hnésbót). De øvrige Navne ere: a) Kalbot, Kolbot); b) Hombot, Ombot, Hummelsbot, Hꜳmꜳrsbot.
Kneskjæl, f. Knæskal. (G. N. knéskel).
Kneskot (aab. o), n. Fremskyden af Knæerne, det at man bøier Knæerne naar man gaaer. Sdm. og fl.
Knesnø (-snjo), m. et Sneelag som rækker til Knæet.
knesta (knittre), s. knetta.
Knett, m. et knittrende Lyd, et Knald. See knetta.
knetta, v. n. (knett’; knatt; knotte), knitre, knalde, give et svagt Knald, ligesom Træ naar det sprækker, eller visse tørre Sager naar de brænde. (Jf. smella, som betegner en stærkere Lyd). Brugeligt i Nordre Berg. Tr. og Ag. Stift. Ellers knitra, aab. i (Søndre Berg.), knesta (Jæd.). Undertiden i samme Betydning som det foranførte gnetta; f. Ex. Dæ knatt ikje ’ti ’nꜳ (Sdm.): man hørte ikke et Muk af ham.
Knett’e (ɔ: Knæet), s. Kne.
Knetting, f. Knittren, Knalden.
Knigt, m. Knegt (i Kortspil); ogsaa om Personer: Knegt, Slyngel.
knika (aab. i), v. a. gnide; s. gnika.
Knip (ii), m. Kniben, Tryk; øiebliklig Forlegenhed. Ogsaa en Kniber, sparsom eller karrig Mand.
knipa, v. a. (knip’; kneip; knipe med aab. i). 1) knibe, klemme. Mest i figurlig Forstand. — 2) snappe, gribe, rive til sig. Meget brugeligt. Han kneip dæ frꜳ meg. Du veit ikje av, før han knip’e dæ. — 3) v. n. knibe paa noget, tage det knapt og sparsomt.
Knipa, f. 1) Knibe, Klemme. 2) figurl. Forlegenhed, Betryk. (Sv. knipa). 3) et smalt Trug til at bære med. Sdm.
Knipar, m. Gnier, karrig Person.
knipen, adj. karrig, gnieragtig.
Knipetꜳng, f. Knibetang.
