Vald.), hvorom mere under korso. Jf. soleis, anderleis.
Kormann, s. Korfolk.
Korme, f. (?) Huller i en Hud, foraarsagede af et Slags Larver (= Vere). Helgeland.
korn (oo), hver af To. Voss (s. kvar). inkje korne: ingen af de to. S. korgje.
Korp, m. Ravn. Ag. Stift. (Sv. korp). I Sogn: Krump; ellers Ramn.
Korpa, f. noget som er haardt og rynket. (Jf. Skorpa, skorpen). Sjelden. (Isl. korpa, Rynke).
Korpenævr, f. den tykke og rynkede Næver, som voxer til paa Birken, efterat den første Næver er aftagen. B. Stift.
korpet, adj. rynket, haard, ujævn. Shl.
Kors, m. et Kors; see Kross.
korsa, sætte Kryds paa; f. krossa.
Korsblom, m. Ørnebregne (= Einstabbe). Ørk.
Korsgras, n. Mjødurt. Ørk.
kor-sin (hver sin), s. kvar.
korso (for kvorso), hvorledes, hvor. Mandal, Rbg. hvor det ogsaa hedder: kurso, kurs, korse. Ellers koss (Hall. Vald.), kossi (Sæt.), som kan jævnføres med det foranførte: korleisi og kosslein (s. korleis). I Nedenæs, Tell. og tildeels i Ag. Stift hedder det: horse, hosse, hoss og hossen; tildeels ogsaa: hossdan og hossleis. — G. N. hversu, hvorsu, hvosso. — kor so ær, s. kor.
Korstroll, n. Søstjerne (Asterias), et Slags Bløddyr i Søen. Nordenfjelds. I Nhl. hedder det: Krossfisk.
Kors (oo), n. Kort; Spillekort; Landkort. (Egentlig fremmedt Ord). — Hertil: Kortlag, n. Selskab af Kortspillere. Kortleik, m. og Kortkula, f. en Sammenkomst for at spille. Kortgiving (i Sdm. ogsaa Kortgove, aab. o), f. Kortenes Uddeling.
Kort (oo), m. 1) Knort; umoden Frugt, især Multebær. Tell. (Jf. Kart). — 2) en Tip, Spids. Nasekort. (Sdm.).
kort (for kvort), conj. om; enten. Eg veit ikje kort han vil held’ ei. Nhl. Ørk. (G. N. hvárt).
kort (oo), adj. 1) kort. Mest i figurlig Betydning og især om Tiden; jf. stutt. — 2) korttalende, som bruger faa Ord; ogsaa kold, stolt, som ikke viser nogen Deeltagelse. — 3) vranten, som let bliver fornærmet.
korta, v. a. (a—a), 1) forkorte, afkorte. Modsat lengja. — 2) tage Hovedet af Fisk (= gana). Jæd.
kortliva, adj. som ikke lever længe. Eit kortliva Folkeslag: en Slægt hvori de fleste døe tidlig.
kortna, v. n. blive kortere.
kortsvaren, adj. som giver korte Svar.
kortvarug, adj. som varer kort.
Korv (Kurv), s. Korg.
Korva (for Kvorva), f. 1) en enkelt Stok i en Tømmervæg. Seks Korve høgt: sex Stokke fra Grunden. Nordre Berg. — 2) en Vidie-Ring, hvormed Grinder tillukkes. Sdm. — Jf. Kvarv, Omkvarv, kverva, Kurv.
Kos (aab. o), 1) en Hob, en Dynge, Nhl. (G. N. kös). Jf. Kost. — 2) Samling af nedhugget Skov og Krat, som udspredes over et Jordstykke og opbrændes for at gjøde Jorden. Buskerud og fl. (Udtales tildeels Kꜳs). — 3) et saaledes brændt og derefter tilsaaet Jordstykke. Tell. hvor det har i Fleertal: Kasir. Jf. Brote.
Kos (oo), m. Vei, Retning, Kurs. (Sv. kos).
kos (oo), adv. bort; borte. Meget brugeligt i Sogn; f. Ex. fara kos: reise bort. tyna kos: tabe, miste. Han æ kos: han er borte. Ligesaa: kosfaren (bortreist), kos-tiken (borttagen), koskomen, kos-stolen o. s. v. Jf. veg, adv. (af Veg, m.) og det gamle braut, ɔ: bort (af Braut, f.).
kosa (aab. o), v. n. (a—a), egentlig: opdynge, sammenhobe (af Kos; jf. kasa); men bruges især om Koner, som faae mange Børn. Nhl. Sdm.
kosa (oo), v. a. (a—a), gjøre tilgode, kvæge, opfriske efter en Strabads. kosa seg: gjøre sig tilgode, gotte sig. Meget udbredt, især søndenfjelds. I Sdm. bruges: kꜳse (kꜳse upp-atte): opfriske En som har lidt ondt.
kosa (oo), adj. forfrisket, opvarmet. Helg. I Sdm. uppatte-kꜳsa.
koseleg (oo), adj. behagelig, fornøielig, hyggelig. Ogsaa om Mennesker: tækkelig, venlig, artig. (Tell.).
kosele(ge), adv. hyggeligt, bekvemt, mageligt.
kosen (aab. o), udkaaret, valgt. Particip af kjosa.
Kosing (oo), f. Forfriskning, Vederkvægelse. Derimod Kosing (aab. o), om noget som kommer for ofte, især hyppig Børnefødsel. See kosa, v. n.
koslagd (aab. o), om Ved: udlagt over Jorden for at brændes. Kosleggjing, f. om en saadan Udlægning. Buskerud.
koslein, hvorledes; s. korleis og korso.
koss, og kossi, see korso.
kost (oo), sagde sig, udgav sig for. (Istedet
