Krꜳsing, f. fiin og lækker Anretning. Ørk. Han fekk inte stor Krꜳsing’a: han maatte nøies med simpel Kost.
krꜳte, s. krota. krꜳvꜳ, s. krava.
kreika, v. n. gaae sagte og forsigtigt, som paa en brat Vei. Hard. (Isl. kreika). Jf. krika, reika.
Kreiss, m. Kreds. (Unorsk).
Kreist, m. 1) et Tryk, en Presning; 2) en Klemme, et Tværtræ som surres fast paa Tømmerlæs. Sdm. 3) en Kryster, en Stakkel. B. Stift.
kreista, v. a. (a—a), kryste, presse, trykke. Meget udbredt, men ikke ganske alm. — I Tell. kroste (aab. o); i Valders tryste. (G. N. kreista). — kreista seg: anstrenge sig for at faae noget frem, stamme eller barke meget; ogsaa om en besværlig Afføring. Jf. drembe.
Kreisting, f. Krysten, Presning.
Krek, n. Kryb, noget som kryber.
kreka (aab. e), v. n. (krek’; krak; krekje), 1) krybe, kravle. B. Stift, Hall. Vald. og fl. (Sv. kräka). — 2) mylre, vrimle, fremkomme i stor Mængde. Tr. Stift, Østerd. og fl. Jf. kry. — I Bergens Stift har Ordet sædvanlig Formerne: krek’e; krakte; krakt. Jf. kraka og Krakje.
krekande, adv. krybende, langsomt.
Krekjebær, s. Krekling.
Krekjelde, n. Kryb, et uselt, utriveligt Dyr. Nordenfjelds. Jf. Krakje.
Krekkje, n. et lidet Stillads, en Stol, f. Ex. under en Slibesteen. Ørk. — Ellers Krakk, Knakk, Bukk.
Krekkla, f. et kroget Træ; en krumvoxen Green eller Kvist. Nordre Berg. og fl. (Isl. krekla). Ellers Krakje (Voss), Krekse (Sdm.).
Krekling, m. Krekling, Kragebær (Empetrum). Meget udbredt Ord (Tr. Stift, Vald. Tell. Jæd. Shl.). Hedder ellers: Krꜳkebær (tildeels i Ag. Stift), og Krekjebær, aab. e (Nordre Berg.). Isl. krækiber. — Krekjebærlyng, n. Kreklingbusk. Sdm. og fl.
Krekse, f. 1) en kroget Green (= Krekla). Sdm. 2) Pediculus pubis.
krektig, adj. paastaaelig, paaholden; ogs. snedig, slem at bestille med. Sdm.
Krel (ee), m. Mave, Bug; især Kroen i Fugle. Nordre Berg. Han ha fꜳtt i Krelen sin, ɔ: han er mæt.
krella, v. n. væmmes, føle Modbydelighed. Shl.
krellen, adj. kræsen, vanskelig med Hensyn til Mad. Sdm.
kremta, s. kræmta.
Krenk, m. Knæk, Skade.
krenkja, v. a. (e—te), beskadige, knække, bryde eller vride. Af krank.
kreppa, v. a. og n. (e—te), 1) krumme, bøie, sammentrykke. Nhl. (Isl. kreppa). Af krapp. — kreppa seg ihop: bøie sig sammen. — 2) indknibe, gjøre smalere, f. Ex. i Strikning (= fella). Tell. Jf. kneppa. — 3) v. n. (kreppe upp) om Vand: stige, svulme op af Frost. Ørk. (Ellers: kjøva, kry, ora).
kreppen, adj. som let krummer sig.
Krepping, f. Sammentrykning.
krevja, v. a. (krev; kravde; kravt), kræve, fordre. (G. N. krefja). Imperf. hedder i Sogn: krov (oo), ellers: kravde (G. N. krafði). — krevja atte: kræve igjen. krevja inn: indkræve. Partic. kravd’.
krevjande, adj. som kan kræves.
krevjast, v. n. udkræves, udfordres.
Krevjing, f. Krav, Fordring.
Kri, m. Krig. — kri, v. n. (r—dde), krige, stride. (Unorske Ord).
Krik (aab. i), n. (?) i Talemaaden: „i Krok ꜳ i Krik“, ɔ: i en kroget Gang, i mange Krumninger, snart til den ene og snart til den anden Side. Tell. Sdm.
krika (aab. i), m. Krog, Bøining. (Jf. Handakrikje). Ogsaa: Afkrog, Udkant. Tell. Sdm. og fl.
Krikla, f. et Navn paa April-Maaneden. Tell. (I Sdm. Kvine).
Kril (ii), m. Fiskeyngel; Seiens Yngel. (Mindre end Murt). Sdm.
Krilla, f. Mæslingerne. Søndenfjelds. (Ellers hedder det: Krægda).
Krim (ii), n. Snue. Et temmelig almindeligt Ord. (Jf. Kvæv, som er mere brugeligt ved Bergen). I svenske Dial. krim. (Isl. krím betyder Voer, Sliim).
Krimfarang, m. Snue som angriber mange paa een Gang, ligesom ved Smitte.
krimfull, adj. plaget af Snue.
Krimsykja, f. Upasselighed, foraarsaget ved stærk Snue.
krine, v. a. pynte, sætte Sirater paa. Helg. Indr. (See krota). Heraf Krining, f. Figurer, Sirater.
Kring, m. 1) Ring, Kreds; især en stor og vidstrakt Kreds; ogsaa Kredsløb, Omgang, Sving; en stor Bugt eller Bue. 2) Klase, Klynge af Bær. Gbr. og fl. 3) en Lænke af Vidier. Sdm. (Isl. kringr, Ring). — I Kring: omkring, rundt, i en Kreds. snu sig i Kring: dreie sig om. ikring seg: omkring sig. I dette Tilfælde hedder det ogsaa kring, eller kring-um, og mere
