krota (krꜳta, krita), adj. udskaaret eller udsyet med Sirater.
Krota-tre, n. Fjel hvorpaa man øver sig i at udskjære Figurer. (I Sdm. Kritatred).
Kroting (aab. o), f. Udpyntning, Forsyning med Sirater. Ellers Kriting, Krining.
Kroto (oo), pl. f. Bærme af Talg, Grever. Gbr. Ørk. (I Sdm. Skræde).
Krov (aab. o), n. Krop, hvoraf Indvoldene ere udtagne. B. Stift. (Isl. krof). Ogsaa Rummet hvori Indvoldene ligge. Nogle St. Skrov og Skrybbe.
Kru, f. Kvægfold, indgjærdet Plads paa Marken (= Kvi). Namd.
Kru, n. Mængde, Mangfoldighed; ogsaa Yngel, Afkom eller Slægt (mest i foragtelig Betydning). Nhl. (See Krut). Isl. krú, Mængde.
kru, v. n. mylre, vrimle; s. kry.
Krubba, f. en Krybbe. (Sv. krubba). I Sogn ogsaa et Slags smaa Kjælker.
Krugg, n. Bærme; s. Grugg.
Kruk (uu), m. En som gaaer kroget eller meget nedbøiet. Hard. Sdm. (Jf. Krok).
kruka, el. krukje, v. n. (kje, -kte), sætte sig paa Huk, bøie sig dybt ned, som for at sidde. B. Stift og fl. Jf. kroka, huka, hykje.
krukjen, adj. nedbøiet, kroget. Sdm.
Krukka, f. Krukke.
Krull, m. Krølle, Kruusning; ogsaa noget som er krøllet, f. Ex. Nævrekrull: et Stykke sammenrullet Næver. Jf. Kurle.
krulla, v. a. (a—a), krølle, kruse. (Sv. og Isl. krulla). krulle sig ihop: løbe sammen i en Krølle eller i spiralformige Ringe. krulle Rumpa: sætte Halen op i en Ring (om Hunde).
krulla, adj. krøllet, kruset (som Uld eller Haar); ogsaa ringet, liggende i Spiral-Ringe.
krullast, v. n. blive krøllet.
Krum (aab. u), m. Knopper paa Træ. Shl. — Jf. Kumar og Brum.
kruma, v. a. s. krøkja, benda.
Krump, m. en Ravn. Yttre-Sogn. (Isl. krummi). Jf. Korp.
krumpe, v. a. trykke, presse, knuge. Sdm.
Kruna, f. 1) en Krone. (Hedder søndenfjelds Krone). G. N. krúna og króna (af et latinsk Ord). Heraf kryna. — 2) Isse, Issepunktet paa Menneskets Hoved; derimod paa Dyrene: det Punkt i Panden hvorfra Haaret udbreder sig i en Kreds. Lignende Betydning har Isl. krúna, Eng. crown.
Krunekvervel, m. Haarhvirvel, det Punkt hvor Haaret adskiller sig paa Issen.
krupe, s. krjupa.
Krus, n. Komplimenter; Opvartning. gjera Krus fyr’ ein. gjøre Væsen af En, vise særdeles Artighed. Søndenfjelds. (Sv. krus).
Krus, f. Kruus; Drikkekar af Steentøi. (Isl. krús).
Krusbrot, n. Potteskaar. I B. Stift: Krusabrot (aab. o).
Krusfat, n. Steenfad. Ligesaa Krusskꜳl, f. og Kruskjerald, n.
kruslen, sygelig; s. krutlen.
Krus-ty, n. Steentøi; Porcellænskar og lignende. Meget brugl. i Tr. og Berg. Stift.
Krut (uu), n. Krud. I Nhl. og tildeels i Ag. Stift hedder det Kru, som forudsætter en ældre Form „Krud“. Bruges, ligesom Kru, ogsaa om en Slagt eller yngel med Hensyn til Sindelag og Natur, mest i slet Betydning. Den oprindelige Betydning skal være Urt eller Frø (jf. Krydda). Gam. Sachsisk crûd, Urt.
krutla, v. n. arbeide smaat eller seent. B. Stift (i Sdm. krulsje). Jf. klutra.
krutlen, adj. som arbeider smaat og langsomt. I Rbg. forekommer kruslen, med Betydningen: sygelig, skranten.
kry, v. n. 1. (r—dde), mylre, vrimle, forekomme i stor Mængde. Dæ va so fullt at dæ krydde. Næsten alm. I Kr. Stift hedder det kru. (Jf. Kru, n.). I Ørk. hedder Imperf. krau, og Supinum kraue. — kry er det bedste og almindeligste Ord for dette Begreb. Jf. krykkje, kreka, yrja, yra.
kry, adj. kry, stolt, selvtilfreds. Mest brugl. i Ag. Stift.
Krydda, og Krydd, f. Krydderie.
krydda, v. a. krydre. (Isl. krydda).
krygig, adj. lystig, overgiven, kaad; ogsaa geil, springsk. Sdm.
Krykkja, f. Krykke, at gaae med.
Krykkje, f. (Fugl), s. Krytje.
krykkje, v. n. (Ipf. krykte), mylre, vrimle. Sdm. — See kry.
Krykle, f. see Kruple.
Kryl (yy), m. Pukkel, Udbøining paa Ryggen. B. og Kr. Stift. I Tellem. hedder det oftere Krylt. Ellers Kul, Kass, Kus.
kryla, og krylen, adj. puklet; pukkelrygget. I Tell. krylten.
krylast, v. n. bøies sammen, blive puklet.
