Kvap, n. en blød Masse, f. Ex. Gelee, blødt Kjød og deslige. Shl. (Isl. kvap, blød Fedme).
kvapen, adj. 1) blød, fugtig, vædskefuld, Shl. — 2) om Saar: opsvulmet, aaben, gabende. Sdm.
kvapp, s. kveppa.
kvar, adv. hvor, hvorhenne, paa hvilket Sted. Vest- og nordenfjelds. Hedder ellers: kor (Sogn og fl.), hor (aab. o) og hꜳr (Rbg. Tell. Buskerud og fl.). Sv. og G. N. hvar. — kvarhelst (korhelst, kohelst), hvorhelst. kvar-ifrꜳ, hvorfra. — Jf. kvart og kvada.
kvar, pron. hver, enhver (dels adjektivisk, deels substantivisk). Bruges i forskjellig Form, nemlig: kvar (mest alm. vest- og nordenfjelds), kvær (Nhl. og fl.), kvor (aab. o) og gvor (Tell.), kor, aab. o (Gbr. Vald.), kor, med oo (Sogn, Hall. Vald.), hor (aab. o) og hꜳr (Rbg. Buskr. Hedm.). Sv. hvar; G. N. hverr (plur.), og hvárr (dualis). — Paa enkelte Steder har det en egen Form i Femininum (især i Dualis), saaledes i Sdm.: kvar, m. kor (oo), og kvart, n. I det Vossiske hedder det i Dualis: korn, (som egentlig er en Akkusativform). Dativ hedder tildeels: koro, korꜳ (Sdm.), kverjo (Sogn), f. Ex. Helt’i tꜳ kverjo (i Sdm. Helt’a ’ta korꜳ), ɔ: Halvdelen af hvert Slags. Ein i korꜳ Hand’enne, ɔ: een i hver Haand. (Sdm.). Genitivet „kvars“ forekommer i Talemaaden: „i kvars Manns Hus“. (Sdm.). — I Forbindelse med Ordenstallene sættes kvar altid sidst; altsaa: anned-kvar (hver anden); femte-kvar (hver femte); tiande-kvar (hver tiende) o. s. v. Blandt andre Talemaader mærkes: Kvar ein: hver eneste, alle tilhobe. (Forskjelligt fra einkvar). Ein ꜳ kvar: enhver. Kvar annen, s. nedenfor. Kvar sin: hver sin, een til hver.
kvar, adj. stille, rolig. Hær ær sꜳ kvart ꜳ stilt. Gbr. Hedm. Buskerud. (Jf. kurr, kjørr). Ogsaa adverbialsk, f. Ex. han sat kvar (ɔ: stille, i Ro). Hadeland, Inderøen. (Jf. Sv. qvar, efter, tilbage).
kvara, v. a. 1. i Talemaaden „kvare seg“, slaae sig til Ro, hvile; ogsaa lægge sig. Hedemarken, Østerd. — I Buskerud: „kurre seg“; jf. kura.
kvara, v. a. 2. bræmme, sætte Bræmmer eller Kanter paa Klæder. S. Kvare.
kvar-annan, hinanden. (Jf. einannan). Bruges oftere i Fleertal: kvarandre (kor-are, korandre, horandre). — Sættes ofte adskilt; f. Ex. Kvar ꜳt annen: til hinanden. Frꜳ kvart-anna, el. „kvart frꜳ anna“: fra hinanden. Um kvarandre, el. „kvar um andre“: om hverandre.
kvardags, hverdags. Hedder ogsaa: kværdags (Nhl.), kvandags (Tell. Gbr.) og hꜳndags, for hvarndags (Buskerud). Te kvardags: til Hverdags Brug. I Sdm. hedder det ogsaa: te kvardagslege (aab. e); i Ørk. kvendasle; jf. G. N. hverdagliga. — Hertil Kvardagsklæde, Kvardagsmat og fl.
Kvare, m. Bræmme, Kant, et bredt Baand som tilsyes paa Kanten af Klæder. B. Stift og fl. (Jf. Sv. qvard). Ellers Bora, Fald, List.
Kvarm, m. Karm, Ramme, Indfatning. Glaskvarm. Nordre Berg. Ørk. og fl. (Ellers Karm og Kar). Jf. Augnekvarm. Isl. hvarmr, Øienlaag.
kvar-sin (korsin), s. kvar.
kvart (kvort, kort, hꜳrt), n. af kvar: hvert. Ette kvart: efterhaanden, lidt efter lidt. Mæ kvart: undertiden. Helg.
kvart, adv. hvorhen, til hvilket Sted. Hedder ogsaa: Kvort, kort, hort (Sv. hvart; G. N. hvert. Jf. kvar og kvada. Kvart æ dæ du vil: hvorhen til du. Eg veit ikje kvart han gjekk.
Kvart, m. 1) Qvart i en Fiolin. 2) det samme som Kvartel. (Fremmedt).
Kvartel, n. Qvarteer, Fjerdedeel. (Isl. kvartil, af et latinsk Ord). I Særdeleshed: 1) Fjerding, Fjerdedeel af en Tonde. Mest alm. — 2) Fjerdedeel af en Alen. Kr. Stift, Shl. Ellers Kvart, n. og m. — Derimod bliver en fjerdedeels Time kaldet Korter (ee). — 3) Fjerdedelen af Maanens Omløbstid; Maane-Uge.
kvartelskifte, n. den Tid da Maanen er i første eller sidste Qvarteer.
kvart-ette, adv. efterhaanden, lidt efter lidt. Ørk. Ellers: ettekvart.
kvarv, n. 1) Kreds, Ring, hvoraf noget indesluttes. Østerd. og fl. „seta Kvarv um“: omringe, stille sig i en Kreds omkring. (= gjera Manngar). — 2) en Omgang i en Bygning, et enkelt Lag af Stokke i en Fiirkant, eller en Stok til hver Væg af Huset. Tell. Ellers: Kvorv, Korva, Umkvarv, Umfar. Desuden synes Kvarv ogsaa at have flere Betydninger; saaledes i Inderøen det samme som Flekk, el. Høyflekk. (Egentl. Hvarv; s. kverva).
kvass, adj. 1) hvas, skarp. G. N. hvass. Heraf kvessa. 2) spids, tynd, smal som en Æg eller Od. 3) figurl. skarp, haard,
