rette. Meget udbredt. B. Stift, Helg. og fl. (Ellers villa og venda Syne). — Hertil det gamle sjónhverfing.
Kvervar, m. egentl. Hvirvler. „kute Kvervar“, ɔ: løbe efter hinanden rundt omkring et Huus (en Leg). Østerd.
kvervd, partic. 1) omringet; 2) bortført, indtagen i Bjerg.
Kverve, n. en Egn som omgives af Bjerge eller Høider; en Strækning, som man paa een Gang kan overskue; ogsaa et Bygdelag, en liden Række af Gaarde. (Isl. hverfi). Kun brugeligt i Sætersdalen, men fortjente at være almindeligt.
Kvervel, m. Hvirvel. (G. N. hvirfill). I Særdeleshed: 1) en Vandhvirvel, Malstrøm (= Ringstraum). — 2) Haarhvirvel; et Punkt hvorfra Haarene udbrede sig eller lægge sig til Siderne, f. Ex. paa Hoved-Issen, og ved Boverne paa Dyrene. Tr. Stift og videre. Hedder ogs. Kverv (søndenfjelds), Kvirv (Hard.), Kverel (Sdm.); ellers Ringvokstr og tildeels Kruna. (Jf. G. N. millum hvirfils ok ilja).
Kvervelvind, m. Hvirvelvind. Tr. Stift. Jf. Knut, Tunnaknut.
kverven, adj. 1) udrøi, som snart svinder bort. Dæ va so ryrt ꜳ kverve. Sdm. og fl. — 2) rask, hurtig. Ørk. s. kverv.
Kverving, f. 1) Omringelse, s. kverva, v. a. 2) Forsvinden, Bortfjerning.
kvesa, s. kvisa.
kvessa, v. a. (e—te), 1) hvæsse, skjærpe. Af kvass. 2) tilspidse, gjøre smal eller spids i Enden. 3) v. n. blive smalere mod Enden, aftage, løbe ud i en Spids. Jf. spita, skata. Dæ kvesse ned, ɔ: det er smalt i den nederste Ende. I Sogn ogsaa om en svag eller aftagende Lyd; see kvære.
kvessen, adj. 1) skarp, tiltagende i Skarphed. 2) smal imod Enden. Sjelden.
Kvessing, f. Kvæssen, Tilspidsen.
kvetja, v. a. (kvet’; kvatte; kvatt), slibe, hvæsse, skjærpe. Inf. hedder ogsaa kvetje, kveta (aab. e), kvekkje. G. N. hvetja. Mest alm. om at hvæsse med Bryne eller Haandsteen; i Sdm. derimod om at slibe paa en Slibesteen. Hertil Kvat, Kvote, Kvatstein. (Efter adj. kvat skulde kvetja betyde: opfriske).
Kvetjing, f. Slibning, Hvæsning.
kvi, adv. hvi, hvorfor. G. N. hví. Egentlig et gammelt Dativ af kva (hvat) ligesom „di“ (derfor) af da (þat). — kvi so: hvorfor det? — kvi fyre: hvorfor, af hvilken Aarsag?
Kvi, f. en Fold, en indhægnet Plads hvorpaa man samler Kvæget, eller hvor man lader det ligge om Sommernætterne. Meget udbredt og næsten alm. Ord. Hedder ogsaa Kvie (Sdm.) og Kve (Gbr. Valders). G. N. kví. (Ellers Kru, Trø, Grind, Støl). — „Kve“ i Gbr. betegner ogs. det indhægnede Rum omkring Sæterhusene; ellers kaldet Støl og Selsbø. — „Eit Kvia-hus“ siges i Sdm. om et uforholdsmæssig stort Huus eller Værelse.
kvia, v. a. (a—a), 1) drive Kvæget paa Fold. (Sjelden). kvia seg: samle sig i en Fold. — 2) gjøde, opgjøde en Eng. Jæd. (oftest med Imperf. kvidde). Hertil Kvisla, Kvievatn, uppkvidd.
Kvid (ubrugl.), s. Kvigjor.
kvidd (ii), gjødet, dyrket. Jæd. (af kvia). Mest i n. kvitt, uppkvitt.
kvide (kvia, kvie), v. n. (e—de), grue, ængstes, ømme sig for noget, føle Ulyst eller Modbydelighed, f. Ex. for et Arbeide, hvoraf man venter sig megen Møie og Ubehagelighed. Alm. Ord. (G. N. kvíða, frygte). Eg kvie fyre dæ: jeg føler Ulyst dertil, det er mig ubehageligt. Hedder ogsaa: „eg kvie meg mæ da“ (Nhl.), „e kvide mot di“ (Sdm.). D’æ slikt Veir, at ein kann kvide mot te gꜳ ut.
Kvide (Kvia), f. Ulyst, Modbydelighed; det at man gruer for noget.
kvidefull, adj. ængstlig, modløs.
kvidelaust, adv. uden Ængstelse, modigt, med roligt Sind.
kviden (kvien), adj. ængstlig, forsagt, som mangler Lyst eller Mod.
kvidesam, adj. 1) ænstlig, modløs. 2) modbydelig, som vækker Ulyst eller gjør modløs. Mest i n. (kviesamt). Gbr. og flere.
Kviding, f. det at man gruer for noget. — Derimod Kviding, m. et frygtsomt Menneske, En som gruer for smaa Vanskeligheder.
kvie, s. kvide. — Kvie, f. s. Kvi.
Kvievatn, n. gjødende Vædsker som udbrede sig over Engen. Hedder ogsaa Kvislevatn. Jæd. og Dalerne. (Af kvia).
kvi-fyre, hvorfor. B. Stift. Lidet brugeligt, da det oftere hedder „kva fyre“, og undertiden „korfyre“, som er mindre rigtigt. Jf. difyre.
Kviga, f. Kvie, ung Ko. (Sv. qviga).
Kvi-gar’ (el. Kviegar), m. Fold, indgjærdet Malkeplads. Tell. (s. Kvi).
Kvigekalv, m. Kviekalv, en Kalv af Hunkjønnet. (Hedder sædv. Kvigkalv).
